Jul 2022 – 15. December

Andet 0

Nisse Blæk var landet i bøtten med slettelak. Det var sikkert og vist et uheld, om end nogen ville mene det var stjerner og planter, retrograd og overtroiske verdensfænomener.

Nisse Blæk havde fundet en note i Arkivet, der viste at nyt og gammelt var ændret. Og han var nysgerrigt hoppet op på det store skrvebord for at nærlæse det hele.

Han havde helt glemt at Nisse Arkivaren havde bedt dem hilde sig langt væk fra skrivebirdet – for der skete altid besynderlige ting når Nisser var der.

Et var mennekenes rod og uvaner, men blev det blandet med Nusseleg og magi, ja så blev ting ikke som forventet.

Mens Nisse Blæk forsøgte at blive synlig igen, og få teketen frem på det oapir han sad med, så ændrende mange mennsker syn på verden netop det.

Meninger blev ændret, hildninger forandret. Hvad der var vigtigt før blev med et uinteressant.

Nisserne kunne slet ikke følge med i de meningsskift der kom denne dag.

Det er som en stor terning er væltet sagde Nisse Vis. Det er det samme, men nye øje ser på det.

Nisse Blæk sad helt stille så han ikke fik slettet nogen øjne. Det var vigtigt med andre øjne vidste han – det sagde Nisse Lup altid.

Det var også Nisse Lup der hjalp Nusse Blæk med ar tyde sedlen, da han endelig var blevet synlig igen.

Men noget var helt sikkert forandret.

De skal bygges nyt på noget der eksisterer sagde Nisse Lup. Menneske behøver ikke længere slette alt, gå helt ned, eller bryde sammen for at skabe nyt.

De kan bygge med deres erfaring og viden. De kan fortsætte på sikkert grundlag. De kan gå med den Visdom de har i sig – de skal ikke lede efter den, eller opfinde den.

Alt i alt var Nisserne i Arkivet godt tilfredse, med den oprydning de havde skabt i sjælshaverne. Det var som om det store pres havde fortaget sig.

Det kom flere julelys op i menneskenes verden, der duftede sødt og dejligt: og luden af papir knitrede, og flere steder lød der en barnelatter.

Nisse Arkivar viste dem hen til den store port, ee hilste på pornetvagten med ærefrygt og i en skøn blanding af farver, virvar og dansende fingerspidserne blev nisserne ført derhen hvor de gerne ville

Og hvad er mere vigtigt for en Nusse end en fyldt mave – og sørge for at menneskene trives.

Hvir de ender – det ved du måske hvis 16 december var synlig først – og ellers må du læse mere om det i morgen.

Jul 2022 – 14. december

Andet 0

Nisserne havde haft en skøn dag. Den havde været blandet og delt midt over – som sneen havde dækket det danske land i to. Som regeringer og bestemmelser, havde del menneskeflokken i to. Ja, så havde Nisserne del deres dag, som man deler en klejne og nyder hver en krumme – og sagtens kunne have indtaget den anden del også.

Nisserne havde været på tur. De havde søgt efter varmen, for frosten havde virkelig taget godt fat alle steder. Nisse Slik havde slet ikke været i tvivl om hvor han ville hen. Der var et hus, der bugnede af lækkerier, sat frem på det længste bord han nogen sinde havde set. Der var guf og søde sager alle vegne. Det var en fest for en Nisse Slikmund.

De andre Nisser var enige, det var det hus de skulle til. Nisse Frost fordi hun havde mærket varmen fra brændeovnen. Ilden blafrede så fint, og hun mærkede de kolde tær langsomt tø og skabe liv i hele kroppen.

Nisse Tvær var også med. Han brummede med sine sædvanlige protester, lidt om livet, lidt om mennesker, men helt sikkert, så var det et fint sted at være.

Der var mange muligheder den dag. Nisse Krystal skinnede og blomstrede i sit sande es. Krystaller har en helt særlig udstråling, når de er det rigtige sted. Det er som om energien vækker magien i krystallen. Hun følte sig næsten som en Dronning i sit eget rige.

Nisserne hyggede med varme og søde sager – så mætte og tilfredse at de slet ikke behøvede grød for at finde ro og hygge.

De kikkede på at Mennesker kom ind og ud af døren, nogle hektiske, andre fyldte, nogen stivnet, andre nysgerrige, nogen overrasket, andre hjælpesomme.

Nisse Krystal smilede lidt i sin egen glans. Hun synes det var så morsomt, når mennesker forsøgte at overstråle hinanden. Det blev til plapren og bladren, helt uden fokus, men blot en masse ord, der kom var et sted, der var fyldt med overtryk.

Nisse Balance forsøgte helt naturligt at lufte ventiler ud, punktere balloner og puste lommer op med energi og flow. Det var en herlig leg – der kun blev endnu mere herlig, ved at et menneske fangede legen med smølfespark.

Styrken og pokeren i at smølfesparke noget væk. Det var en fest for enhver Nisse. Det skabte altid plads, og gav mulighed for at en menneskehånd greb en Nissehånd, og sammen gik de videre – trygge og sikre i hinandens selskab.

Måske var det dig der var på tur i dag – og på forunderlig vis følte, at din hånd blev grebet og du blev guidet på fineste vis.

Måske holdt du fast i gammelt og lod hænderne være knyttet.

Uanset hvad du valgte, så er der en Nisse ved dit hjem. For hjertevarmen er den, der tiltrækker flest Nisser.

Og hvor de er på vej hen, kan du måske læse mere om i morgen

Jul 2022 – 13. December

Andet 0

Ingen vidste rigtig hvad Nisserne havde lavet i går. Måske var det mørket. Måske var det overtro. Måske var de blevet for meget et med menneske.

Der kunne være gisninger, måske afsavn, men ingen havde efterlyst dem, så der var ro på i Nisseskoven.

Om det kan kaldes ro, det der foregik melkem Menneske Knold og Menneske Bøf er svært at sige. Men på en besynderlig måde havde de skabt et grundlag for et nyt Nisselag – helt uden Nisser.

Skoven summede af uro. Folk vandrede rundt, og vidste slet ikke hvor de hørte til. Ubevidst søgte de hen til steder hvor Nisserne hørte til. De søgte efter trøst, håb og sikkerhed.

Den frosne jord sikrede Nissehulernes tage, så mennesker ikke brasede igennem. Men Nisserne havde travlt. Der var så meget der skulle nåes og afsluttes.

Ting skulle bygges op og skabes. Der skulle bages julekager og pyntes op. Hyggen skulle findes. Menneskebørn skulle have tryghed.

I Arkivet hvde Nisserne næsten fået ryddet op i sjælshaverne. Det var dog langt fra alle steder, at de fik lov.

Menneske er og bliver altid deres egen herre. Vi kam kun hjælpe der hvor vi får lov. Og vil den enkelte selv, så må vi lytte til det forklarede Nisse Arkivar.

Nisse Vis og de andre Nisser var forundret. De havde mødt mange stædige mennesker, men det havde trodsalt fået lov at hjælpe gennem tiden.

Måske var denne nye slags mennesker dene nye Menneskeslægt de skulle møde.

Nisserne gøs. De mærkede kulden nu mere end nogensinde.

Nisse Nød stak hånden i lommen – han havde en peberkage fra sidste jul, den kunne deles her mens Nissearkivaren gjorde status. Der var igså et agern, der trillede afsted.

Et egern kom flyvende, samlede det op og pilede afsted for at gemme det et god sted.

Men nu de var i Sjælshaverne, så var det rt frø der blev plantet. Måske i din have. Hvad er et Egern for dig, og had er et agern. Er det dug som Nisserne i dag har hjulpet med at plante nyt.

Sæt dig for en stund, men en varmende drik og mærk efter. Hvad ser du vokse i det nye år.

Det kan være nyt, men også en videreudvikling af det du har skabt.

For når Nisser leger med dyrene. Så spredes magien i alle retninger.

Netop denne dag bæres lyset frem -og mulighederne for at se er mange.

Summer du stadig over hvad nisserne lavede i går, så måske – og kun måske får du indsigt i det en dag.

Jul 2022- 11. december

Andet 0

Det var ikke kun sparegrisene der var i fokus i disse dage. Det var næsten alt, der havde noget med penge at gøre. Regnskab blev gjort op, og kinder så røde som huer poppede frem. De blussede, så Rudolfs næse næsten skammede sig.

Folk justerede op og ned, rendte rundt for at få flere penge ind, til det, de skulle give ud.

Butikkerne var tomme. Ældre medarbejdere mindes dengang søndage var noget særlige i julehandlen. Stemningen, duften af forventning og den barnlige glæde. Det anderledes i at der var åbent, modsat nu hvor selvfølgen var blevet en selvfølelighed.

I år bød håbet ind hos menneskene, at butikken var åben til næste år. At der var arbejdspladser fremefter. De ønskede inderligt, at der var brug for dem, deres viden og væsen i mange år endnu.

Nisserne mærkede fugten. Men de mærkede også den rene kærlighed. Der hvor hjertet bankede naturligt og sendte ud i en vibration hvor alle var frie til at vælge. Vælge uden skyld og skam, vælge uden fortidens blokeringer og fastlåshed.

Men jo længere tid Nisserne befandt sig i Arkivet, jo langsommere blev de. Det var som om de faldt ind i Tiden imellem, og alt foregik i et tomrum. De fik svære og svære ved at adskille mennesket fra dem selv.

Moder Jord var opmærksom på Nissernes tilstand. Hun vågede over dem, men vidste at det var nødvendigt. Mennekene havde brug for at finde sig selv, deres kerne, deres værdi. De havde brug for at gå med, det, der nærede dem.

Gang på gang åbnede Moder Jord sig. Igen og igen lod hun nogle af de sorte huller åbne sig op. Huller om var skabt af menneske i tusindvis af år, men som hun havde passet så godt på, så menneske kunne være trygge.

For hver gang, at en tidslomme blev åbnet, skete der en forandring, og menneske skulle vælge om de ville lyset eller mørket. Lyset var den lette og glade vej, der hvor de selv bestemte over deres vej og færden.

Mørket var på igen måde det mørke, som mange forbandt med Fortidens dunkle historie. Blot en mere dunkel, og knap så selvkærlig vej at gå. Der ville være flere forhindringer der.

Lysets vej, var der hvor hjertet kaldte. Der hvor tårerne havde lyst at trille, helt uden begrundelse, blot med healing og forløsning.

Der hvor Visdommen erm hviskede Nisse Vis. Der hvor hver enkelt udover sin viden og bliver Visdommen.

Energien vibrerede som en stor flodbølge i disse dage. Flere oplevede sitren og kuldegysninger. Andre mærkede det som de blev nulret i hovedbunden. Nogle så det fysisk for sig.

Men som med mennesker om med Nisser, så er det den enkeltes oplevelse der tæller. Sandheden er kun der hvor man kikker fra. Historien er alle steder henne. Fremtiden er kun hvis nuet varer ved.

Bølgen passerede forbi, og kun du ved, hvordan du oplever den,

Om Nisserne syner helt hen i Arkivet, og om Knold og Bøf stadig skændes, det kan du måske læse mere om i morgen.

Jul 2022 – 10. December

Andet 0

Menneske Knold og menneske Bøf følte sig en anelse presset. Det var som om at jo mere de diskuterede, jo flere muligheder forsvandt der fra dem.

I dag var flyene blevet aflyst og nedlagt. Toge udsat, veje spærret og vigtige folk tilbageholdt med alt for mange kontanter.

Vi lever i papirløst samfund råbte Knold, så dur det ikke, at der er pengesedler. Bøf mente at man da så kunne betale med mønter, og straks gik diskussionen over i sparegrise, formen på den, og om den var mindre værd hvis det var en kylling eller en bamse.

Og hvem bestemte egentlig over pengene i sparebøssen. Dem der kom dem deri eller dem der ejede bøssen.

Nisserne i Arkivet stod mere end en gang med Knold og Bøffes kort, men de mærkede, at så længe de var optaget af skænderi og møder lod de skoven være, og undgik ulykker. Skoven skulle helst bevare de Nisser, dyr og levende væsener der var tilbage.

En ting der fik Nisserne til at stoppe op var bunken med Juleansøgninger. Der var altid folk der ville have mere og bedre. Der var også dem, der ikke forstod mangel. Og der var dem der ikke ville række ud, trods mangel.

Nisser havde andres og deres, men de delte det de havde. De vidste at det de gav ud, det kom igen. Ihvertfald når det gives fra en ren hue, sagde Nisse Vis.

Der er de mennesker, der altid giver og har plads. De er lyset i dem selv, og rummer smdre der hvor de er.

Så er der dem der giver, med forventning om at få igen.

Det er igen det med helheden og være en del af den, og være sig selv. Du kan kun modtage hvis du er dig. Hvis du er helheden, sender du videre, er du dig, kan du tage imod her.

Men man kan give til helheden, spurgte Nisse Strik, og kikkede på de mange trøjer der altid poppede ud af hendes strikkepinde. Hun havde rigeligt at give af.

Og selvfølgelig kan man det. Gør det du trives med, åben op og tilbyd der hvor du har overskud. Nisse Ide var meget bevidst på dette punkt, og han fortsatte ihærdigt.

Det er vigtigt at huske sine rødder, der hvor skabelsen kommer fra, hvor det planlægges. Lader du dig inspirere, guide, så tag det med. Ideer deles, men handlingen er den enkelte ansvarlig for.

Det der er dit, vil være dit, men sig tak – vær taknemnelig.

Nisser var altid glade og taknemmelige. De kendte både til mangel og sabn, men de vidste at grød kom et godt sted fra, og med glæde og nydelse kom der mere. De takkede og skabte mere. De undværede og var nøjsomme, men kun for at glædes ved at dele.

Hvad mon menneske har delt i dag ? Det bkev til dagens enne, mens Nisserne hyggede i en tiltrængt pause. For en stund var der ro alle vegne.

Det gjorde godt i hver en celle – hos menneske som hos Nisse

Jul 2022 – 9. december

Andet 0

Menneske Knold og Menneske Bøf syntes selv at de var geniale. De havde valgt endnu en fredag til at arrangere et møde. Rygter ville, at det først var nu at de værste tømmermænd havde fortaget sig efter deres julefrokost

Nisse Simultan fløjtede glad, en lyd som de andre Nisser helt havde manglet den seneste uge. Hvad mon han havde fundet på. De var nysgerrige, men han sagde ingenting.

Bøf og Knold havde inviteret en masse mennesker med, i forventning om at de kunne blive enige. Men meget hurtigt blev der uenighed om farven skulle være rød eller blå, og folk rejste sig trodsigt og udvandrede. 

Tilbage sad Bøf og Knold og skæntes om hvordan de lettest fik gravet skovbunden op. Jo mere de skændtes, jo mere deøs jorden, men det opdagede de slet ikke.  

Trods deres skænderi var de dog enige om, at de gode tilbud var langt væk i disse dage. Kæder sprang af, bkev forvandlet til noget andet og pakket ind som noget fjerde. Og denne fjøjten generede dem begge, men det ville de ikke indrømne. De var helt sikker på at det var den anden, der provokerede. 

Nisserne i Arkivet var i fuld gang. Stille og roligt, men meget effektivt fik de sorteret tanker, følelser, ideer og handling. 

De fik set på de steder hvor menneske indtog og overtog andre menneskers haver – og fyldte dem med deres ideer, tanker og ønsker.

Nisse P. Log opdagede at menneske var bange for at leve selv, at de følte skyld og levede andres liv for dem. Mennesker roder i deres liv sagde han. De blander for mange tider og slægter sammen, og tror at for evig er en tid. Men det er tunge bånd, der vikler alle ind i himanden. 

Nisse Srik nikkede – hun kendte det med viklede garnnøgler og uro, for mange unge søgte ro i garnet. Men hun vidste at tidens bånd var noget andet end garnnøgler. 

Disse bånd som Nisse P. Log snakkede om, det var dem, der fik forældre til at køre langt og i alle retninger for deres børn. Det var sem der fik børn til at udfylde roller deres forældre havde drømt om. Alt det det der var samlet i traditioner og tro – men de blev svære at finde, bevare og opretholde. Knuderne blev opløst med Nisserne og med at mørket fortsat varede ved.

Opgiver mennesker helt alle traditioner, er der slet ikke noget lys og hvad er det at Nisse Simultans fløjten gør. 

Det kan du måske læse mere om i morgen.

Jul 2022 – 8. December

Andet 0

Der havde været et helt særligt lys den dag. Fuldmånens klare lys legede med de frosne snefnug og de hvide blade, som. det store træ havde rystet af sig.

Solen stråler havde denne dag brudt igennem den grå masse, der længe havde hængt over jorden. Der var store, dybe og alvorlige afsløringer, der var blevet spottet. Opbrud, udvandring og ansvar for egen ærlighed havde også stået i dagens lys.

Mange mennesker havde opdaget, at de havde gjort noget, som de ikke plejede. Det var som om lyset tryllebandt dem, og holdt dem fast et sted, hvor de ikke kunne undgå at se.

Nogle blev i sengen, af tyngde, af gammelt eller hjulpet af sygdom, så der blev renset ud og skabt plads til at bygge videre på et sundt fundament.

Nisserne var med allevegne. Både fysisk og i arkivet.

Nisse Vis var blevet præsenteret for Nissearkivaren. Hun var blevet helt ærbødig, da hun så ham. Hans hue var fin og rank, som aldrig en hue var set før. Ikke en eneste fold, eller krølle var der i den. Og det var helt uagtet dens alder.

Nissearkivaren var bestemt en ældre Nisse, men også han så næsten tidløs ud. Næsen var den, der tydeligst bar præg af Nissernes alder, men Arkivarens næse ligede en Nisse babys næse fra den ene side, og alligevel så havde den Visdommens karakteristiske træk på sig.

Uden så meget omsvøb inviterede Nissearkivaren Nisse Vis og de andre Nisserne med ind i arkivet. Han åbnede ikke døren dertil, men alligevel var de inde i arkivet.

Det er næsten helt Harry Potter artigt hviskede Nisse Bog. Og fluks stod hun ved netop den skuffe hvor han var blevet skabt. Den får du ansvaret for, find alt hvad der er om Rowling, og sæt det i orden.

Nisse Bog forstod ikke helt med det samme hvad det var Arkivaren mente, men så så hun, at det fløj rundt med sedler alle vegne.

Det var ikke kun snefnug og træets hvide blade, der havde skinnet denne dag. Noget havde skabt virvar i hele arkivet. Det var som om alle skuffer var blevet låst op på en og samme tid.

Folk der var her – var med et der, men hørte til et 3 sted. Dyr forlod deres ejer, ejere blev taget fra deres dyr. Alt blev omplaceret, og alle havde frit spil i denne tid her imellem, til at løse og forløse.

Nisse Vis, Nisse Bog og alle de andre Nisser kom på arbejde den dag og den nat.

God hjulpet af deres møde med menneskets sjælshaver, månens lys og Jordens frostklare skær, så kunne de se og finde sedler, beskeder, kartotekskort, og alt hvad der ellers svævede rundt i tiden imellem.

De arbejde længe og intenst. For mørket og kulden havde indfundet sig, og kom langsomt snigende.

Når Nisserne at få ryddet op i Arkivet , og hvad er det, der sker oven på jorden. Det kan du måske læse mere oom i morgen

Jul 2022 – 7. december

Andet 0

Mens Nisse Vis og de andre Nisser var på opdagelse i deres egen have, så de bedre kunne forstå mennesker, var der livlig aktivitet oven på Jorden.

Menneskene tumlede imod hinanden. Her og der – forundret og utilpasse. De kunne ikke rigtig finde fodfæste. Alt det nye stod og bankede på, kaldte og lokkede. Hver enkelt mærkede det, nogen så det, andre overhørte det.

Alting ting tog længere tid nu. Julepynt kom ikke frem, lys blev skubbet foran, priser steg i takt med frustration. Småkager måtte vente, og de duftende vaniliekranse var nogle steder mere hul, end krans.

Men hvad var det nu for noget, alt det nye. Det gamle råbte op, højt og skingrende. Det tilbød sig selv igen og igen – for genkendelsen havde altid hjulpet mennesket til at vælge. Trygheden i at blive i det gamle.

De, der var lidt opmærksomme og bevidste stoppede op, lyttede til det gamle. Hørte om det stadig kunne bidrage, om der var noget i det, der skabte ro og tryghed. Om der var vækst for forandring i det gamle. Men ingen steder havde det gamle nogen vibration på det spørgsmål. Det næsten gemte sig, og gjorde at menneskene stivnede helt.

Andre glemte at spørge, tumlede derud af – råbte op om hamsterhjul og evighedprojekter. De vidste nok, et sted dybt i dem selv, at de selv kunne stoppe. Men trygheden i at spinde rundt, håbet om at lande et magisk sted var for lokkende. Så hellere uroens bevægelse, fremfor roens forløsning.

Enkelte havde taget valget De var trådt fuldt ind i det nye. Havde åbnet op, for det der står og venter. Usikkerhed, vilje, forløsning, ønsket om forståelse og forklaring stod side og´m side med accepten af, at de havde valgt. Der var ingen vej tilbage herfra.

Nisse Kridt brugte de fine snefnug til at sanle sig et overblik over, hvad det var at de så. Han samlede hver fnug sammen og skabte billeder, der var så levende at det føltes som om en ny Storfilm netop havde premiere i biografen.

Her er før, viste Nisse Kridt, mens snefnuggene dansede rundt og viste den ene historie efter den anden. Historier fyldt med håb, drømme og muligheder. Men også historer med begrænsninger, infiltrationer, misforståelser, kampe og magtudfoldelse. Det hele er pænt pakket ind i det, mennesker kalder kærlighed og storhed.

Her er tiden imellem sagde han og hoppede over i et nyt billede. Her er her hvor pauserne er, reflektion, stilstanden. Der hvor alt er et med skildpadder, pindsvin og muldvarpe. Men det er også her, at de store støvbolde kommer forbi og indfanger, dem, der ikke vil vælge selv.

Nisse Kridt lavede så levende et billede af en stor støvbold, at Nisserne hvirvlede med rundt. De så hvordan menneskene rakte ud efter ting her og der, hilste, vinkede, forsvandt, og kom igen. De var ude af trit med tiden, og mente et i dette nu, sagde noget andet i et andet nu, og gjorde noget trejde kort efter.

Det gode i dette er, at menneskene mærker dem selv sagde Nisse Kridt, mens han forsøgte at holde styr på alle Nisserne. Menneskene er tættere på sig selv i denne støvbold end de har været før. At intet så bliver som de tror, mens de hvirvler rundt, eller som de troede, da de var i før – det er noget helt andet.

Nisse Kridt trådte ind i nuet, og Nisserne gispede efter vejret. De kunne godt forstå at det kunne være en udfordring at være menneske, og at der indimellem blev skabt mærkelige ting her på Jorden.

Det de blev mest overrasket over, var så få mennesker der var trådt ind i det nye.

Det er ellers snart Nytår i mennesketiden sagde Nisse Raket. Det var ham, der år efter år sørgede for at der kom flotte farver på Himlen denne særlige aften – og at færrest mulig mennesker kom til skade. Men hvem ved, kommer der mon farver på himlen i år, sukkede han bekymret.

Det er ganske uvant at en Nisse trådte ind i fremtidens bekymringer, så der må og skal skabes balance i menneskene.

Om Nisserne kan hjælpe, eller om der er skabt for meget kaos, det kan du måske læse mere om i morgen.

Jul 2022 – 6. december

Andet 0

Den hypnotiske farvespiral virkede som en tunnel igennem Porten. Ingen af Nisserne vil nogen sinde kunne svare på hvordan, de kom over på den anden side. Men med et var de der. Et sted hvor de havde adgang til alt i dem selv. Adgang til en tid, der rakte længere tilbage og længere ud og frem, end nogen Nisse havde forestillet sig. Nisse Vis kendte godt til dette sted. Hun havde mødt en af Nissearkivisterne engang, men aldrig selve Nissearkivaren. Ham, der havde det fulde overblik over alle kartotekstkort.

Det var en slags have, som Nisserne kom ind i. Magiens have vil et menneske nok have beskrevet det som i et eventyr. Der var det smukkeste lys, farver, blomster og dufte i netop de nuancer, toner og i den intensitet som passede til hver enkelt. Åen klukkede blidt, det store træs rødder formede sig som små borde og bænke, og der var lys og luft alle vegne. Bålet knitrede netop med den styrke, der skulle til for at grøden simrede og blev til den helt rigtige grød.

Det var porten til Sjælshaven, som Nisserne var kommet igennem

Hver Nisse var landet i deres egen have. Også de havde Sjælshaver som menneskene, men eftersom Nisser altid var i balance havde de ikke besøgt den før. De havde ikke brug for at rydde op og sortere i deres Sjælshave. Den var lige netop som den skulle være.

Nisse Vis vidste, at de heller ikke var her for deres skyld. Men for menneskets.

For kikker du i menneskets Sjælshave vil du opdage, at mange slet ikke dyrkede deres have. Nogle havde ikke kontrol over hvad der var plantet i den, andre lod vandet plumre til, nogen havde så meget uro, at deres verden var diset til, og bålet kunne enten være gået ud eller blusse helt overdrevent.

Nissearkivisterne forklarede Nisserne, at haven var den del, der nærede hvert et levende væsen. Det var her, man kunne se, hvordan følelserne havde det, om ideerne poppede, om der var handling i mennesket – ja, og hvem det var der bestemte hvilke ting, der skulle gøres.

Det gør jeg da brummede Nisse Bas. Jeg bestemmer da helt selv, hvad der er rigtigt for mig. Ingen skal komme her, og rode hos mig. Nice Bas var lidt kontant, han brød sig ikke om at andre blandede sig i hans lyd.

Nissearkivisten nikkede. Det er helt rigtigt Nisse Bas, sådan har du det. Men sådan er mennesker ikke. De overlader glad og gerne andre kloge folk deres Sjælshave. Mennesket søger her og der, får pyntet haven med ros og glimmer fra andre, men det virker ikke. De skal selv være pynten og glimmeret. Og det kan de ikke, hvis vandet er grumset, og skyerne dækker for solen og ilden er gået ud.

Nissearkivisterne viste hver Nisse rundt i deres egen have. Selv Nisse Bas måtte erkende, at han en enkelt gang havde ladet Nisse Violin tilføje nogle højre skinne toner, der slet ikke gjorde ham glad. Måske skal det siges, at Nisse Violin var en ungnisse, der var komplet tonedøv, men som elskede at stryge op og ned af strengene med alt hvad hun fandt på sin vej.

Ingen af Nisserne havde overvejet, hvad Nisse Violins formål var, men om nogle år, når de kikker tilbage på tiden, så vil de se, at Nisse Violin kom for at kalde folk op. Hun var kommet for at få dem til at lytte, og det vidste hun at Nisserne ville hjælpe med.

Nisse Vis nikkede tankefuldt. Der opstår en ubalance, når hver man ikke dyrker sin egen Jord.

Om Nisserne kan få mennesker til at se sig selv, og om Nisse Vis møder Nissearkiveren, og hvad der sker med alle de flyvske sedler på det store skrivebord – det kan du måske læse mere om i morgen.

Jul 2022 – 5. december

Andet 0

Nisse Vis vidste, at det var en stor mundfuld for mange, det her med tiden imellem og alt det nye og det gamle. Hun havde gentaget det mange gange for de Nisser, der fortsat tumlede rundt om hende. Var de her forstod de, var de der forsvandt forståelsen, var de et trejde sted, var det som om Tiden imellem måske, altså næsten – sådan muligvis var til at forstå.

Nisserne virrede på hovedet. Det er næsten som at være menneske, lød det fra Nisse Betragtning. Ikke at jeg ved hvordan, det er, brummede han, men det er de samme ladninger der er omkring mennesker, som vi ser her.

Du som menneske har måske mødt det at skulle have gentaget ting, eller det at gentage ting for andre. Barnets uskyld tillader gentagelse og ro ved gentagelse, men med et ændres tidens ladningen og det er ikke længere acceptabelt at får gentaget noget. Forventning, krav og domme puttede sig rundt omkring gentagelse i Menneskenes verden. Gentagelse smøg sig op af kopi og kopiere, efterligne og præstere mere og større.

Det er det Menneske Knold og Menneske Bøf gør nu, sagde Nisse Betragtning, mens han skuttede sig. De glemmer barnets naturlighed for læring, sagde han med sorg i stemmen. De rydder endnu en skov, fordi de kan, uden at tage ved læring. De tror de er forbundet med det, der er større, men de glemmer vibrationen og oprindelsen.

For Nisser var det ingen sag at gentage ting. De havde al tid i verden, og trak tiden som de havde brug for. De vidste at hvis de flyttede sig og så tingene fra en anden vinkel, ja så blev perspektivet et helt andet.

Nisse Betragning var ekspert i at sætte problemer i en skål på bordet, og så vandrede han rundt om skålen for at se hvordan det så ud fra alle vinkler.

Mens han vandrede rundt, blev han alle de landninger, som problemet indeholdt. Når han var ladningen kunne han høre hvad den ville, hvad dens følelser var og hvad den havde brug for. Derved kunne han altid finde ud af hvor kernen var – der hvor ubalancen opstod, og så var det Nissenemt at ændre på det.

Derfor kendte Nisse Betragtning også vibrationen der var nu – den passede med ladningen omkring mennesker. Som det største skrivebord, hvor alle menneske forsøgte at lægge deres sager fra sig. De sager som de ikke længere havde lyst til, eller vidste hvad de skulle gøre med. Der var også sager, der var afgjorte, burde være afsluttede, eller som lige manglede en finesse.

Nisse Betragtning brugte tid på at gå rundt om det store skrivebord. Det er Arkivaren ved skrivebordet der mangler, lød det endelig. Der er ingen til at holde styr på alt det, som menneskene forsøger at lægge fra sig. Og alle papirer flyver lidt tilfældigt rundt, lander her og der. Fik et stempel -. UDVIST, LUKKET, FYRRET. Alt sammen i tilfælddighedernes magteløshed.

Vi må have fat i Nissearkivaterne, lød det fra Nisse Vis. De er her bag Porten. Og selvom vi Nisser er velkommen alle vegne hos andre Nisser, så er Arkivet noget helt særligt. Det er her at al Visdom er samlet. Det er her at orden er kaos og kaos er orden. Det er her, at leg er alvor og alvor er leg. Det er her hvor fortid, nutid og fremtid er et. Der er ingen linære bevægelser, her er adgang til alle retninger og dimensioner. Intet er i den retning du ser og alt er i den retning du ser.

Med tillid til at Moder Jords hånd hold hende i intetheden trådte Nisse Vis frem og bankede på den farverige Port. Ved hvert et bank blafrede alle farvener i en næste hypnotisk bevægelse. Ikke en eneste Nisse vidste i dette nu, om de virkelig var der, og så det de så.

Om porten bliver åbnet og om Nisse Arkivisterne er der, det kan du måske læse mere om i morgen.

1 2 3 4 5 10