Ensomhed

Ensomhedstid

Jeg oplever at der en lang periode har været en ensomhedstid.

Ensom som i det at tilvælge sig selv – og det, som det medfører at gøre det.

Flinkepigen er lagt væk.
Høflighedsfraser er faldet til jorden
Skal og bør har fundet nye veje
Orker og gider er taget op
Valg og bevidsthed har meldt sig

Der er sket et skifte

At tilvælge sig selv giver nye vilkår
Det åbner op for noget der kan virke stort og uoversueligt
Det åbner op for posen af gemte og glemte følelser

Der er genial mange gode ting ved at være sig selv, og med modpolen, der hænger ved, uanset hvad vi gør – så er der også mange udfordringer ved at tilvælge sig selv.

Følelsen af ensomhed er en af dem
– med et stopper den sædvanlige kontakt
– behovet for ens hjælp forsvinder
– udsagn som mærkelig, fjern, afvisende skal kaperes
– ens behovspyramide bliver omrokeret
– kroppen melder sig på banen
– sandt og falsk bliver mixet og opstår i ny form
– timer, dage, uger kan føles uendelige
– ens hjerne – og hjerte kan køre nonstop

Midt i ensomheden kan der være massere af aktivitet
Møder
Mennesker
Kurser
Læring

Men det er som om det er et andet sted fra
Manden med leen står og dissekerer alt hvad der kommer ind
Hjulene drejer uden der egentlig er noget der kan ændres

Afmagt
Frustration
Ventetiden
– for at vide at der er andet og mere

Betragte
Observere
Erkende
Acceptere
Vælge
Forandre

En besynderlig rejse

Række ud indimellem
Melde jeg er her
Kaste en bold
Se om nogen griber

Hoppe forskrækket
En banker på ruden
Tjekker om jeg er ok

En kaster bolden
Vil du lege
ja, men ikke lige nu
Okay, jeg spørger igen

Forundringen
Følelsen af at være afholdt
Fornemmelsen af at høre til
Vide at nogen vil mig

Ensomhed er ikke det samme som at være alene

Enetid
Alenetid

Tid til at reflektere
Tid til et restituere
Tid til at spirre
Tid til at vokse frem

Ensomheden er den der boede inden i
Bygget op på gammelt fundament

Et fundament der ikke længere er
Det er krakeleret
Det er brudt op

Vejen gynger lidt
Der er ingen tvivl

Det er lidt usikkert
– men kun udfra gamle vilkår

Det er så meget tid
Tid til at vælge noget andet
Tid til at gøre
Tid til at handle

Alt det gamle det er passe
dønningerne mærkes måske
men det der var – det kommer ikke

Frygt skabes på fortid og fremtid
Glædes skabes i nuet
Lykke opstår sporadisk

Ensomheden fylder
Du er den
Den er dig

Du er ene
Du er unik
Du er dig

Savnet
Længslen
Ønsket om at vende hjem

Det er okay at være ensom
– for der er du aldrig alene

I ensomheden mærker du dit behov
Lyt, lær og vær med dig

Forandringen er sket
Den er uundgåelig

Vælg den
Gå i din retning
Tiden er til noget nyt

Fyld den ud
– som dig

Du er her af en årsag ❤️

Modtage det dobbelte

En sætning der går igen

Du modtager det dobbelte af hvad du giver ud

Protesterne buldrer frem 
– det passer ikke
– jeg giver mere end jeg får
– …..

Stop op et øjeblik, træk vejret og træd ind i ærligheden.

Det du giver – hvad giver du det med?

Ærlighed
Kærlighed
Oprigtighed
For din skyld
For andres skyld
For at genne dig for dig
For at undgå at mærke alt det du ikke vil mærke

Kikker du på dig og dit med nysgerrighed – og en portion ærlighed, hvad ser du så.

 

Hvor dømmer du dig for det du giver
Hvor dømmer du dig for det du ikke giver
Hvor dømmer du dig for det du gerne vil give
Hvor dømmer du dig for det du drømmer om at give

Hvert et sted hvor der er ubalance – udfra ønske, forventning, dom – manglende afstemning – der giver vi ikke ærligt ud.

Læs Mere