Når forandring banker på døren sker der noget i os som mennesker.
Komfortzone er et almindeligt kendt ord – betydning kender de fleste, virkning måske også, men funderer du over hvad du skaber med den.
Jeg sad der for et par år siden, syntes mit liv var godt på alle måder. Alligevel var der denne her følelse af, at noget manglede, at jeg gik i ring og ikke kom nogen vegne.
Andre kom videre – jeg hjalp dem videre – men blev selv siddende. Jeg vidste, at det ikke længere fungere at lege “god vovse” få et par klap på hovedet og få af vide at jeg var god.
Der tog jeg beslutningen om at gøre noget andet – jeg vidste ikke hvad – men blot noget andet.
Det var som om at jeg rev hele gulvet væk under mig, ikke blot gulvtæppet, men seriøst – min grundflade forsvandt.
Det var mega interessant – hårdt, urimeligt og meget andet, men jeg valgte det, og jeg gik med det.
Når fundamentet opbrydes får vi tid at kikke på det, se hvad det reelt består af. Nogle vælger at forlade det helt, nægte at se tilbage, fordi “nyt er påkrævet”.
Jeg elsker at kikke på det der var – ikke holde fast i det, men være nysgerrig, blive bevidst og skabe de erkendelser, der gør at jeg kan handle. Jeg elsker at forståelsen kommer efter handlingen.
Jeg valgte at følge vejen. Det er som om, den er ustoppelig.
Mere end en har bedt mig sætte tempoet ned, spurgt om jeg nu var tilfreds, om det ikke er tid at nyde, kommenteret min rastløshed, om jeg kan holde til det, om det ikke er lidt rigeligt jeg har gang i.
Mere end en har fulgt mig, mødt ind, tjekket ud, skiftet spor undervejs. Nye er kommet til, andre passeret forbi, nogle vinker, andre hilser, stopper for at dele deres historie, og vejen går videre.
Rejsen skaber en forandring. Det er uundgåeligt. Det betyder ikke, at fortiden var forkert, blot at nuet er her, og det er her, at jeg er. Så ja, hvad der virkede engang, behøver ikke virke mere. Det der aldrig ville blive mig er med et det, som jeg elsker mest lige nu.
Det gør at nogle mennesker ser et – andre ser noget andet. Jeg elsker nysgerrigheden i dem, der betragter nuet, forundringen, viljen, lysten og legen. Der er så mange gaver i den energi. Jeg elsker forskelligheden i det vi ser – også der hvor det rammer og er ucharmerende. Det giver plads til at mærke efter – hvad sker her – hvor hænger jeg fast i noget gammelt.
At være på rejse kræver en sund grundessens. Et fundament der holder – uanset om du står på et trinbræt, en bjælke, en vippe eller balancerer på en line.
Kun du kan sikre din egen balance. Du an blive støttet, heppet på, guidet , løfter, men kun du kan være din egen grundessens.
Når gammelt dukker op, betragtninger fra fortiden, så kan du opleve, at du er i ubalance. Reelt er du ikke, men fortid vægter tungt, og mødes vi med den som udgangspunkt, så er du med et sårbar dit nye sted.
Jeg balancerer på en vippe for tiden. Min egen vippe, skal – skal ikke. Frygt angst for om det holder – hov det er gammelt, for jeg er hverken i frygt eller angst, men noget trickkede mig. Det kan være et ord, en sætning, en tanke en energi – en kærlig passen på – for jeg vil dig jo det bedste.
Det er så interessant hvor er vi frie i os selv, samtidig med at andre kan byde ind, møde os der hvor vi er. Jeg er så taknemmelig for at der dukker flere og flere op, som går vejen, rejser rejsen, vælger deres trinbræt og møder mig derfra. Det giver mig mulighed for at se endnu mere af mig.
Mange vælger at lede efter de informationer, der passer til deres virkelighed. Dvs du betragtes, dømmes, bedømmes og vurderes ud fra andres virkelighed. her bliver vippen med et usikker, for er der noget om det, tvivlen melder sig som støttestok og klar til at fælde benene under dig.
Med nysgerrighed åbner vi op for noget der er større. Med inspiration og bidrag. Ved at lytte, spørge og bidrage inviteres ind til en større verden, et endnu stærkere grundlag.
Min rejse, din rejse.
Helt generelt så er tiden til, at mennesket er på rejse. En rejse i eget liv, jodens liv, universets liv.
Der sker uendelig meget i denne tid, nyd det. Vær opmærksom på, hvilet underlad du står på – hvilket element vil du bygge dit liv på – din rejse på. Har du naglet dig fast, eller er du fri i din bevægelse.
Rejsen er vidunderlig, kærlig favnet af egne grænser og rammer. Viljen er der til at bryde ud, skabe og bygge. Kærligheden er der til at møde, elske, give og modtage.
Livet er. Jeg er.
Angst tilhører ikke nuet