Først når du erkender dit værd kan du være dit værd

Det er så interessant hvor vi lægger vores egen værdi.

Må jeg godt prale, være stolt, fylde, proklamere, dele, videreformidle min viden, mine egenskaber. Eller skal jeg pakke den sammen, komme snigende, undskylde den, udskyde den.

Jeg har altid elsket at se folk vokse, personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har støttet, bakket op, formidlet energi på den måde, som jeg nu engang gør.

Jeg gør det fra et ærligt sted, og jeg er bevidst om at min sandhed har ændret sig igennem tiden. Tidligere var det et must, et obligatorisk krav fra mig til mig – jeg skal hjælpe. I dag er det et valg en bevidsthed, en mulighed.

Det her med at hjælpe andre på vej kræver en egen bevidsthed.
Hvem er det du hjælper – og hvad vil de reelt. Hvor stort er dit ønske for at bidrage, hvad byder du dig selv, hvor er du henne i den proces.

Læs Mere

Klimax og guldkarameller

Jeg har den seneste tid haft denne her fornemmelse af at klimaks manglede.
Forløsning udebliver – selvom den virker som om den er der. Som om selve klimakset er en fysisk ting, men lige uden for rækkevidde, lidt usynlig, i en gråzone, noget som er mit, men alligevel ikke. Som om det er blevet besudlet på en måde.

Jeg smiler lidt af ordet besudlet, det er ikke et jeg plejer at bruge, og når uvante ord dukker op, så ved jeg, at jeg har hjælp fra/adgang til andet sted. Guider, hjælpere er med, med budskaber som jeg ikke selv ser med det menneskelige øje.

Det er ikke et specifikt klimaks jeg går efter, det er mere en tilstand. Forløsningen. Afslutningen. Budskabet – gaven i det jeg vælger. Det der er i det til mig. Helt uden for al energi, given og modtagen. Uden for rammer, normer, betaling og ligende.

I går spurgte en mig om jeg egentlig havde modtaget gaven i et forløb jeg er med i. Umiddelbart mente jeg ja, men jeg gik i gang med at fundere. En masse logisk, meget følelsesmæssigt, en stor inspiration – så ja, men nej. Det vækkede nysgerrigheden.

Læs Mere

Hvad bruger vi Virustiden til

Jeg ved jeg er heldig
Jeg ved jeg vælger
Jeg ved jeg tager imod den gave det er

Samfundet er lukket ned,
alt er i omvæltning
alt sættes i perspektiv.

Jeg elsker at regeringen tager ansvar, udviser handling
Jeg takker for der er fælles opbakning om beslutninger
Jeg respekterer at ikke alle er enige og at det påvirker mange

Når det så er sagt, så er der en gave i det her – til hver eneste en af os – spørgsmålet er kun om vi vælger den eller overser den. Læs Mere

En weekend om at være sansestærk

https://www.facebook.com/events/401940303836548/

 

Angst tilhører ikke nuet

Angst stammer fra noget, der er sket i fortiden, eller det hjernen tror vil ske i fremtiden.

Når vi dykker ned i gammelt giver det os mulighed for at forløse det, der skaber uro og kaos. Dermed bliver vi fri at den binding vi har til angsten – og som angsten har til os.

Udfordringen er, at når vi dykker ned i det gamle – så kan det opleves som om vi er der igen – og forløsningen kan ligeledes opleves som om, vi er der igen.

Men det er ikke sandt – det er blot kroppen, der for en stund husker frygt, angst, reaktioner, Læs Mere

Kan sandheden være en løgn

Forleden fik jeg en henvendelse fra en skøn kvinde jeg har brug meget tid sammen med – den lød meget enkelt – kan vi tage en snak, der er noget der ikke stemmer

Det kunne jeg kun give hende ret i – og jeg elsker hende for ærligheden og direkteheden – så vi gik i gang med en kærlig leg og et stykke detektivarbejde ned gennem lagene.

Pointen er at vi begge har forandret os – at vi er et nyt sted – at vi handler ud fra en ny bevidsthed – altså en ny sandhed. Læs Mere

Læs Mere

Læs Mere

Alt er ok – alt er præcis som det skal være. 

Det er sjovt – balancen – roen – harmonien – mellem at alt er okay, alt er præcis som det skal være – og så den gavende, irriterende, frustrerende følelse der bliver veda t kalde på forandring, handling, vækst, skabelse og ekspansion.

Er det da ikke nok at gå og drømme – æhhh nej

Er det da ikke nok at håbe – æhhh nej

Er det da ikke nok at hjælpe andre videre – æhh nej

Jeg kan blive ved. I så mange år har det trygge, sikre og vanlige været rammerne. Stille og roligt er rammerne blevet brudt, forsvar nedlagt, mod, styrke, vilje er indtrådt – og nu – nu er jeg her. Jeg er her hvor alt er okay – alt er præcis som det skal være – men jeg vil mere – jeg vil noget andet – jeg ved bare ikke hvad – og dog.

Gnæggemåsen og jeg

Giver jeg plads til at mærke, så ved jeg godt at jeg vil. Gnæggemåsen – min indre stemme der gerne vil bevare fortiden og disfuntionelle traditioner – råber højt – ja men du ved ikke hvad du vil, så du må hellere lade være. Åhh jeg er træt af den. Måske jeg er mere træt af mig selv over at jeg lytter til den. Læs Mere

At blive set

At blive set og mødt som sig selv er en smuk og berigende oplevelse. Jeg elsker når andre ser mig – som mig, uden dom eller forventning om hvad jeg kan, bør, kunne, gør eller gjorde. Blot med accept af at jeg er.

At blive set kan være sårbart, og sårbarhed er ofte en egenskab vi forbinder med svaghed og definerer det som noget negativt – og dermed lukker vi ned for sårbarheden, til trods for at det kan være en kolossal styrke.

Jeg ved, at jeg rummer så meget mere, end der kan kaperes på en gang, så ofte viser jeg mig kun i små bidder – lidt af gangen – helt som processen i billedet her. Læs Mere