Julekalender 2020

3. december 2020

Nisse Kvas pressede sig op imod lyset, men det blev ved at kilde på hans ben, og lysten til at putte sig ind imod det bløde, der lå lige ved siden af ham, blev større og større. Tilsidst kunne han ikke lade være. Han vendte sig om og næsten kravlede ind i en hel favnfuld af blødhed, duft og varme.

Stemmen blev ved og ved, aldrig havde Nisse Kvas hørt så mange ord på en gang. End ikke bogstavfamilien havde sagt så mange ord, og de var endda mange tilsammen og frygtelig kloge.

Hov hov, lød det lidt fortørnet, følger du slet ikke med i nyhederne og ved, at dette der kan være krænkende. I øvrigt er det også forbudt at være så tæt på, men selvfølgelig var det mig der først kom tæt på, så måske det slet ikke var din fejl. Og jeg tog det altså ikke som en krænkelse. En krammer er altid godt.

Læs Mere

Flipperspil

Andet 0

Kan du huske Flipperspillet?

Flipperspillet – en kugle blev skudt afsted og så gjaldt det om at holde den i bevægelse med små flip flop arme, der skød den videre med større fart. Man skulle få så mange point som muligt inden den røg helt ud til højre og ned i den lange endeløse søjle, hvor der intet var at gøre – andet end at kikke på nedturen – at spillet var slut.

Et spil fyldt med lyd, farver, blinken. Et spil der fik blodtrykket til at stige, koncentrationen i højsæde, ord, som man ikke vidste man kendte, til at flyde frit. Konkurrencegenet blev intensiveret, ikke kun til andre, men også til en selv. Denne her dybe følelse af – jeg kan – jeg må – jeg skal gøre det bedre. Frygten for at tabe krøllet ind i ønsket om at vinde.

Jeg har ikke tænkt på spillet i mange år, men forleden sad jeg med en besynderlig fornemmelse i maven. Jeg havde det som om jeg var kommet ud på en rutsjetur som jeg ikke selv kunne kontrollere. Helt som kuglen i flipperspillet.

Læs Mere

Kend din værdi

Andet 0

Først når du erkender dit værd kan du være dit værd

Det er så interessant hvor vi lægger vores egen værdi.

Må jeg godt prale, være stolt, fylde, proklamere, dele, videreformidle min viden, mine egenskaber. Eller skal jeg pakke den sammen, komme snigende, undskylde den, udskyde den.

Jeg har altid elsket at se folk vokse, personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har støttet, bakket op, formidlet energi på den måde, som jeg nu engang gør.

Jeg gør det fra et ærligt sted, og jeg er bevidst om at min sandhed har ændret sig igennem tiden. Tidligere var det et must, et obligatorisk krav fra mig til mig – jeg skal hjælpe. I dag er det et valg en bevidsthed, en mulighed.

Det her med at hjælpe andre på vej kræver en egen bevidsthed.
Hvem er det du hjælper – og hvad vil de reelt. Hvor stort er dit ønske for at bidrage, hvad byder du dig selv, hvor er du henne i den proces.

Læs Mere

Klimaks og guldkarameller

Andet 0

Klimax og guldkarameller


Jeg har den seneste tid haft denne her fornemmelse af at klimaks manglede.
Forløsning udebliver – selvom den virker som om den er der. Som om selve klimakset er en fysisk ting, men lige uden for rækkevidde, lidt usynlig, i en gråzone, noget som er mit, men alligevel ikke. Som om det er blevet besudlet på en måde.

Jeg smiler lidt af ordet besudlet, det er ikke et jeg plejer at bruge, og når uvante ord dukker op, så ved jeg, at jeg har hjælp fra/adgang til andet sted. Guider, hjælpere er med, med budskaber som jeg ikke selv ser med det menneskelige øje.

Det er ikke et specifikt klimaks jeg går efter, det er mere en tilstand. Forløsningen. Afslutningen. Budskabet – gaven i det jeg vælger. Det der er i det til mig. Helt uden for al energi, given og modtagen. Uden for rammer, normer, betaling og ligende.

I går spurgte en mig om jeg egentlig havde modtaget gaven i et forløb jeg er med i. Umiddelbart mente jeg ja, men jeg gik i gang med at fundere. En masse logisk, meget følelsesmæssigt, en stor inspiration – så ja, men nej. Det vækkede nysgerrigheden.

Læs Mere

Gaven i Corona

Andet 0
Hvad bruger vi Virustiden til

Jeg ved jeg er heldig
Jeg ved jeg vælger
Jeg ved jeg tager imod den gave det er

Samfundet er lukket ned,
alt er i omvæltning
alt sættes i perspektiv.

Jeg elsker at regeringen tager ansvar, udviser handling
Jeg takker for der er fælles opbakning om beslutninger
Jeg respekterer at ikke alle er enige og at det påvirker mange

Når det så er sagt, så er der en gave i det her – til hver eneste en af os – spørgsmålet er kun om vi vælger den eller overser den. Læs Mere

Fra Sensitiv til Sansestærk

Andet 0

En weekend om at være sansestærk

https://www.facebook.com/events/401940303836548/

 

Fra sensitiv til sansestærkKursus til dig der vil være bedre til at navigere i og med følelser og energiGiv dig selv en skøn gave og få redskaber, teknikker og indput så du kærligt bliver klædt på til december, jul og undgår at blive overvældet af højtid, familie og stemninger. 30 november/1 december Lerchehuset i JyderupBegrænset pladser – så der er tid, ro og plads til dig og dine tanker og udfordringerVi glæder os til at se dig

Slået op af Jette Knudsen i Onsdag den 6. november 2019

Større end angst

Andet 0
Angst tilhører ikke nuet

Angst stammer fra noget, der er sket i fortiden, eller det hjernen tror vil ske i fremtiden.

Når vi dykker ned i gammelt giver det os mulighed for at forløse det, der skaber uro og kaos. Dermed bliver vi fri at den binding vi har til angsten – og som angsten har til os.

Udfordringen er, at når vi dykker ned i det gamle – så kan det opleves som om vi er der igen – og forløsningen kan ligeledes opleves som om, vi er der igen.

Men det er ikke sandt – det er blot kroppen, der for en stund husker frygt, angst, reaktioner, Læs Mere

Når sandhenden er en løgn

Andet 0
Kan sandheden være en løgn

Forleden fik jeg en henvendelse fra en skøn kvinde jeg har brug meget tid sammen med – den lød meget enkelt – kan vi tage en snak, der er noget der ikke stemmer

Det kunne jeg kun give hende ret i – og jeg elsker hende for ærligheden og direkteheden – så vi gik i gang med en kærlig leg og et stykke detektivarbejde ned gennem lagene.

Pointen er at vi begge har forandret os – at vi er et nyt sted – at vi handler ud fra en ny bevidsthed – altså en ny sandhed. Læs Mere

Styrke og svaghed

Andet 0
Styrke – svaghed
 
To sider af samme sag eller perler på en snor. Jeg ved det ikke, men lige nu er jeg træt. Træthed ryger under svaghed. Træthed kalder på følelser – jeg orker ikke flere følelser.
 
Ikke at jeg er blev svag og gået ind i dem – jeg har vel min styrke, min karakter og min vilje. Men de er poppet op, kikket frem, meldt sig – og blevet lagt tilbage. Forskellen er at de ikke er blevet tromlet ned som før – brændt af og elimineret. De har ligesom fået lov at være – der – et sted -langt ude i periferien.
 
Jeg har ikke sovet i mange nætter. det nemme er at give vejret skyldem lyn, torden, fuldmåne. Lyn og torden elsker jeg – det renset ud på en dyb, intens og helt unik måde som kun himlen kan. Okay fuldmånen påvirker altid, men den kan ikke få hele skylde denne gang – der har været mere.

Læs Mere

100 % mig

Andet 1
Hvor er jeg?
 
I går fik jeg sætningen “Jeg kan slet ikke mærke dig længere”
 
Det er en sætning jeg har fået mere end en gang, med lige så varierende udfald. Nogle er forsvundet, da jeg ikke længere var der for dem ubegrænset, andre har valgt at trække sig, nogle er gået til angreb med hvorfor, krævet svar og handling. Andre har kærligt sat sig i venteposition, tålmodigt, afventende på at jeg dukkede op igen. Og en sjælden gang er der dem, der forcerer min voldgrav – skyder en pil over på min banehalvdel – og på det hvide flag står der “Hvordan har du det?”
 
I går var spørgsmålet kærligt, nysgerrigt, afventende, mest reflekterende og blev på egen banehalvdel, så mit svar kom ærligt: Du kan ikke mærke mig – for jeg har ikke været her et stykke tid.
En del af mig har været i krisecenter ale træningslejr kombineret med fuld alarmberedskab, og med fokus på nyt og anderledes. Som det måske kan læses, fornemmes og tolkes så har det været intenst.
 
Jeg har den seneste tid taget mig selv i, at tage turen rundt om mig selv igen igen igen. Jeg betragtede mig selv. var tilfreds med det jeg så og mærkede – ved hvor, hvad jeg kommer fra og har gennemlevet. Alt i alt et godt sted, jeg er glad, jeg er taknemmelig, jeg har det godt, jeg trives – og så alligevel, så erkendte jeg at det ikke er godt nok.
 
Jeg vil mere. Jeg vil mig. Jeg vil hele mig. 70% er ikke nok længere. Det er slut med at begrænse for at andre er glade. Det er slut med at begrænse fordi andre ikke er klar. Det er slut med at vente fordi jeg ikke selv bevæger mig.
 
Jeg er så f…… træt af altid at stoppe før end jeg er færdig – fordi det er sikkert, fordi det er trygt, fordi andre har brug for, fordi jeg igen igen finder på en grund til at jeg ikke må være hele mig.

Læs Mere

1 2