Hvad bruger vi Virustiden til

Jeg ved jeg er heldig
Jeg ved jeg vælger
Jeg ved jeg tager imod den gave det er

Samfundet er lukket ned,
alt er i omvæltning
alt sættes i perspektiv.

Jeg elsker at regeringen tager ansvar, udviser handling
Jeg takker for der er fælles opbakning om beslutninger
Jeg respekterer at ikke alle er enige og at det påvirker mange

Når det så er sagt, så er der en gave i det her – til hver eneste en af os – spørgsmålet er kun om vi vælger den eller overser den. Læs Mere

En weekend om at være sansestærk

https://www.facebook.com/events/401940303836548/

Angst tilhører ikke nuet

Angst stammer fra noget, der er sket i fortiden, eller det hjernen tror vil ske i fremtiden.

Når vi dykker ned i gammelt giver det os mulighed for at forløse det, der skaber uro og kaos. Dermed bliver vi fri at den binding vi har til angsten – og som angsten har til os.

Udfordringen er, at når vi dykker ned i det gamle – så kan det opleves som om vi er der igen – og forløsningen kan ligeledes opleves som om, vi er der igen.

Men det er ikke sandt – det er blot kroppen, der for en stund husker frygt, angst, reaktioner, Læs Mere

Kan sandheden være en løgn

Forleden fik jeg en henvendelse fra en skøn kvinde jeg har brug meget tid sammen med – den lød meget enkelt – kan vi tage en snak, der er noget der ikke stemmer

Det kunne jeg kun give hende ret i – og jeg elsker hende for ærligheden og direkteheden – så vi gik i gang med en kærlig leg og et stykke detektivarbejde ned gennem lagene.

Pointen er at vi begge har forandret os – at vi er et nyt sted – at vi handler ud fra en ny bevidsthed – altså en ny sandhed. Læs Mere

Læs Mere

Læs Mere

Alt er ok – alt er præcis som det skal være. 

Det er sjovt – balancen – roen – harmonien – mellem at alt er okay, alt er præcis som det skal være – og så den gavende, irriterende, frustrerende følelse der bliver veda t kalde på forandring, handling, vækst, skabelse og ekspansion.

Er det da ikke nok at gå og drømme – æhhh nej

Er det da ikke nok at håbe – æhhh nej

Er det da ikke nok at hjælpe andre videre – æhh nej

Jeg kan blive ved. I så mange år har det trygge, sikre og vanlige været rammerne. Stille og roligt er rammerne blevet brudt, forsvar nedlagt, mod, styrke, vilje er indtrådt – og nu – nu er jeg her. Jeg er her hvor alt er okay – alt er præcis som det skal være – men jeg vil mere – jeg vil noget andet – jeg ved bare ikke hvad – og dog.

Gnæggemåsen og jeg

Giver jeg plads til at mærke, så ved jeg godt at jeg vil. Gnæggemåsen – min indre stemme der gerne vil bevare fortiden og disfuntionelle traditioner – råber højt – ja men du ved ikke hvad du vil, så du må hellere lade være. Åhh jeg er træt af den. Måske jeg er mere træt af mig selv over at jeg lytter til den. Læs Mere

At blive set

At blive set og mødt som sig selv er en smuk og berigende oplevelse. Jeg elsker når andre ser mig – som mig, uden dom eller forventning om hvad jeg kan, bør, kunne, gør eller gjorde. Blot med accept af at jeg er.

At blive set kan være sårbart, og sårbarhed er ofte en egenskab vi forbinder med svaghed og definerer det som noget negativt – og dermed lukker vi ned for sårbarheden, til trods for at det kan være en kolossal styrke.

Jeg ved, at jeg rummer så meget mere, end der kan kaperes på en gang, så ofte viser jeg mig kun i små bidder – lidt af gangen – helt som processen i billedet her. Læs Mere

Hvad er glæde

En snehvid dag i februar, breder roen sig i mit hjem. Katten ligger i vindueskarmen til højre for mig – næsten i skulderhøjde – tryg, glad og får hun lidt opmærksomhed, så spinder hun gerne højlydt. Hun ville elske at ligge på min hals/brystkasse, men ikke nu – hendes tid er, når den er. Så en fin løsning, som vi begge kan være med i dette nu.

Min mand sover tv – det hedder det ikke i hans verden, men jeg ved ikke hvordan, jeg ellers skal udtrykke det. Han har haft susende travlt i 3 uger, og har den første fridag til sig selv – så sofa, tv – sport, noget, hvad ved jeg, for mig ligegyldigt. Han sover ikke melder han, men fjernbetjeningen er for 5. gang landet med et brag på gulvet og ligger lige nu adskilt – batteri, bagklap og hvad der er af dele på sådan en størrelse. Det er okay – han har brug for det, nyder pausen, roen, og glædes ved at slappe af.

Sønnike er forsvundet ind til sig selv – med et taknemmelig udbrud – FIFA, Læs Mere

Venskab.

Venskaber er en besynderlig størrelse. I mange år forstod jeg slet ikke værdien af det. Venskab. For mig var det at åbne op – og gå fra hinanden. Så hellere forblive lukket og beholde folk i mit liv. Indtil jeg opdagede, at de forsvandt uanset hvad – der besluttede jeg mig for at ændre på min tilgang til andre mennesker – men mest af alt til mig selv.

Min første veninde.

Tiden har lært mig at venskaber er en ting – veninder er noget andet.

Jeg fik min første rigtige veninde Læs Mere