Jul 2022- 11. december

Andet 0

Det var ikke kun sparegrisene der var i fokus i disse dage. Det var næsten alt, der havde noget med penge at gøre. Regnskab blev gjort op, og kinder så røde som huer poppede frem. De blussede, så Rudolfs næse næsten skammede sig.

Folk justerede op og ned, rendte rundt for at få flere penge ind, til det, de skulle give ud.

Butikkerne var tomme. Ældre medarbejdere mindes dengang søndage var noget særlige i julehandlen. Stemningen, duften af forventning og den barnlige glæde. Det anderledes i at der var åbent, modsat nu hvor selvfølgen var blevet en selvfølelighed.

I år bød håbet ind hos menneskene, at butikken var åben til næste år. At der var arbejdspladser fremefter. De ønskede inderligt, at der var brug for dem, deres viden og væsen i mange år endnu.

Nisserne mærkede fugten. Men de mærkede også den rene kærlighed. Der hvor hjertet bankede naturligt og sendte ud i en vibration hvor alle var frie til at vælge. Vælge uden skyld og skam, vælge uden fortidens blokeringer og fastlåshed.

Men jo længere tid Nisserne befandt sig i Arkivet, jo langsommere blev de. Det var som om de faldt ind i Tiden imellem, og alt foregik i et tomrum. De fik svære og svære ved at adskille mennesket fra dem selv.

Moder Jord var opmærksom på Nissernes tilstand. Hun vågede over dem, men vidste at det var nødvendigt. Mennekene havde brug for at finde sig selv, deres kerne, deres værdi. De havde brug for at gå med, det, der nærede dem.

Gang på gang åbnede Moder Jord sig. Igen og igen lod hun nogle af de sorte huller åbne sig op. Huller om var skabt af menneske i tusindvis af år, men som hun havde passet så godt på, så menneske kunne være trygge.

For hver gang, at en tidslomme blev åbnet, skete der en forandring, og menneske skulle vælge om de ville lyset eller mørket. Lyset var den lette og glade vej, der hvor de selv bestemte over deres vej og færden.

Mørket var på igen måde det mørke, som mange forbandt med Fortidens dunkle historie. Blot en mere dunkel, og knap så selvkærlig vej at gå. Der ville være flere forhindringer der.

Lysets vej, var der hvor hjertet kaldte. Der hvor tårerne havde lyst at trille, helt uden begrundelse, blot med healing og forløsning.

Der hvor Visdommen erm hviskede Nisse Vis. Der hvor hver enkelt udover sin viden og bliver Visdommen.

Energien vibrerede som en stor flodbølge i disse dage. Flere oplevede sitren og kuldegysninger. Andre mærkede det som de blev nulret i hovedbunden. Nogle så det fysisk for sig.

Men som med mennesker om med Nisser, så er det den enkeltes oplevelse der tæller. Sandheden er kun der hvor man kikker fra. Historien er alle steder henne. Fremtiden er kun hvis nuet varer ved.

Bølgen passerede forbi, og kun du ved, hvordan du oplever den,

Om Nisserne syner helt hen i Arkivet, og om Knold og Bøf stadig skændes, det kan du måske læse mere om i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *