Om mig

Den korte udgave er, at jeg er dybt taknemmelig for at være, lige nu – lige her. Alt, hvad jeg gør, tager udgangspunkt heri. Jeg mener, at vi alle har muligheder for og potentiale til så meget mere her i livet.  Der er grader af bevidsthed – uden at noget er mere rigtigt end andet. Vi er alle præcis der, hvor vi er og skal være, og ønsker vi forandring, er det vores eget valg. Jeg oplever, at alt er muligt, at forandring sker, når vi vælger at tage ansvar for os selv, hvilket kan være udfordrende, så her er det skønt at få kærlig støtte, hjælp og vejledning. En hjælp jeg ikke selv fandt – eller formåede at tage imod – førend jeg var sikker på, at jeg havde klaret mig igennem mit livs vanskeligste passage.

Idag ved jeg, hvor vigtigt det er med sårbarhed og tillid. Sårbarheden i at være, ærlig, åben og uden forsvar. Vigtigheden i at mærke mig selv, sætte grænser og åbne op. Tilliden til at andre er der for mig – på netop den måde der er optimal for mig. Jo større tilvalg af mig selv, jo mere ro og balance er der i mig. Jo mere jeg er i min egen kerne, jo mere kan jeg være der for dig og andre – på din – og deres vej. Vi er alle på vores egen unikke vej her i livet.

Her og nu

Jeg har netop valgt at skifte navn – mit helt officielle navn er Hellelou Saramarie Ellasofie Damgård. Hvorfor jeg har valgt at skifte – det er en kærlig leg med energien. Jeg vælger det, der understøtter mig, min færden, min energi og gør det lettere for mig. Jeg har valgt at række ud, bede om hjælp og tage imod den lethed der er til mig – fremfor at gøre alt besværligt og kompliceret. I denne omgang blev det til navneskifte – for at bringe endnu mere glæde, kærlighed, lethed og storhed ind i mit liv – på den måde der er rigtig for mig.

Jeg har arbejdet intens med mig selv de seneste mange år. For ti år siden kunne jeg ikke gå, stå – bevæge mig. Tale, huske var væk og jeg kæmpede for at vælge livet til – fremfor at overleve som en grøntsag. En tilstand der kom af min fortid – men jeg valgte nuet – og fremtiden.

Vendepunkt

Jeg fik som 37 årig (i 2008) lov til at genopstå i mit eget liv.

En skælsættende dag i maj, blev det fysisk umuligt for mig at fortsætte på den måde, som jeg indtil da havde levet. Jeg havde prioriteret arbejde, flugt fra mig selv, fornægtelse af mit liv og mine følelser. Jeg ledte efter anerkendelse, accept, tilvalg, ønskede at være elsket og afholdt, men uanset hvad jeg gjorde, uanset hvilken respons jeg fik, så formåede jeg ikke at være tilfreds, for jeg kunne altid – ifølge mig selv og mine egne krav – lige gøre det lidt bedre. Jeg var min egen værste fjende.

Dengang arbejde jeg som industrilaborant – med forskning og udvikling. Et super spændende og interessant job, der kaldte på mange sider i mig – overblik, handling, effektivitet, struktur, planlægning mm. Trods jeg elskede mit job, så vidste jeg, at jeg skulle noget andet, jeg vidste bare ikke hvad. Jeg turde ikke tage ansvaret for mig selv og vælge forandringen.

Universets hjælp

Universet hjalp heldigvis til og spændte så meget ben for mig, at jeg ikke kunne rejse mig op igen, førend at jeg lyttede til mig selv. Det blev til 9 intense år med erkendelse af, at jeg var brudt sammen, at min fysiske krop ikke længere fungerede og min hjerne var stået af. Jeg traf det valg, at jeg ville overleve – ikke for min skyld men for mine børns skyld. De lærte mig efter yderligere nogle år, at jeg kun kunne leve for mig selv, aldrig for andre – og at jeg reelt set, ikke var et bidrag til dem, hvis jeg ikke selv valgte at leve.

Det gav mig modet til at vælge livet – og med det valg kom følelser, erindringer fra fortiden op i mig. Min opvækst, misbrug, tanker, skyld, skam, fornægtelse, det perfekte familieliv, den velopdragne pige. Alt det som jeg havde pakket væk med overspisning, arbejde, flugt, og fornægtelse, kom med et væltende frem. Min fortid havde indhentet mig.

Med tilvalg af mig og mit valg om at leve mødte jeg min egen sandhed, mit autentiske jeg, min sande familie – min bevidsthed om, at der er så meget mere i Universet end blot den fysiske krop. Jeg erkendte, at jeg havde – og har – dybe rødder i engleriget, men at jeg er her, på jorden, som menneske. Et menneske der skulle lære – og fortsat lærer, men også er klar til lære fra sig. Jeg er landet her som mig, i min sandhed, som den jeg er.

Jeg håbede på frihed

På min vej hertil blev jeg fyret fra mit job – mit eget ønske, da jeg håbede at jeg så ville være fri – men det virkede ikke. Jeg tog turen igennem arbejdsløshedsystemet, sygedagpenge, psykiatrien, alverdens restriktionskasser, regler og normer – for hver gang at få af vide, at jeg ikke passede ind noget sted. Jeg havde til sidst opbrugt min kvote i systemet og måtte klare mig selv, indtil den dag, at jeg kom så langt ud, at jeg fik tilkendt førtidspension.

Jeg er dybt taknemmelig for denne mulighed – men skulle lige forbi ydmygelse, destruktive tanker, mistet værdighed og identitet – samt alverdens andre følelser, førend jeg nåede til en accept af min pension, som noget positivt. Pensionen har givet mig tid, ro og mulighed for at genopstå, leve og vælge livet, endnu mere.

Kun få opdagede og så, at jeg var syg og brudt sammen. Jeg var så stærk i min udstråling at jeg fik beskrivelsen ”Tilsyneladende normalt fungerende voksen” I dag er jeg stolt ved at være en ”Fungerende voksen”. Der er fortsat mange valg der skal tages – igen og igen – men jeg gør det, og jeg gør det med glæde.

En ny vej åbner sig

På min 9 års genopstandelsesrejse, tog jeg uddannelsen som Healingsmassør, hvilket er den største gave, jeg har givet mig selv. Det var helt klart en vej ”tilbage til mig selv”. En vej tilbage gennem forsvar, flugt, smerter, angst og fornægtelse. Ikke sjov, men fantastisk givende. Jeg har taget Acces -BARS kurser, og fået stor glæde af de redskaber og værktøjer der er i Acccespakken – spørgsmål, muligheder, valg og bevidsthed. Jeg har taget mange relevante kurser, benyttet mange forskellige energiarbejdere og behandlingstyper, der hver og en hjalp mig videre netop derfra, hvor jeg var stagneret. Det har altid været vigtigt for mig at tage tingene i det rigtige tempo, når jeg var klar til at åbne op, slippe og komme videre. Så jeg var tro mod en behandlingstype til en ny energi kaldte og åbnede op for endnu mere. Jeg brugte min ubeskrivelige styrke og vilje til at finde hjem, hjem til mig, hjem til mit sande jeg.

Jeg har åbnet op for, at jeg altid har dissocieret, og den gave det har givet mig at gøre det. Jeg har fået evnen til at bevæge mig frit i energien, se, mærke, høre og sanse alt, uanset tid og sted. Jeg har anerkendt min evne til at heale, både mennesker, dyr, oplevelser, tanker, episoder, sygdomme, ja alt levende uanset tid, sted og dimension.

Jeg ser, sanser og oplever så meget mere end et normalt velfungerende menneske umiddelbart gør. Jeg har valgt at bruge den evne, den indsigt det er, som en styrke, som et bidrag til mig – et bidrag til dig og de mennesker der kommer forbi min vej. Jeg ser muligheden for dig, i dig og puffer dig kærligt videre.

Jeg oplever alt som energi, og jeg elsker energien og magien i den. Om det er ord, healing, billeder, tanker, fysisk, energetisk er uden betydning.

Energien er magisk og en kærlig leg.