Ubetinget kærlighed

At give og modtage

Det er nu befriende – og lidt frustrerende at opdage at alle de forsvar og panser jeg har lagt de seneste år, dem husker kroppen til fulde, og tager op efter gammelt behov og vane.

Jeg er et godt sted i dag – helt generelt i livet – et sted hvor jeg aldrig har været før. Så meget er nyt, alt er nyt, så mange muligheder, nye muligheder. Ingen og dem alle uden forventning, krav eller løsning. Jeg skal blot tage imod.

At starte med at lære nyt, forandre det jeg har lært, ændre, udtrykke, sige fra og sætte krav. Jeg skal lære at tage imod, det der gives, efterspørgsel og forespørgsel til , af og for mig, fordi jeg er mig, mig idag – ikke mig som før.

Det er uvant at være fri af før og fortid, og kroppen henter glad gamle erindringer og historier frem – foreslår at jeg kan bruge det mønster, eller den handling. Men nej – for den er gammel, historien er gammel, den tilhører før, ikke nu.

Hvad så nu, hvad tilhører nu – mærk det, sans det, smag det – men jeg ved ikke om jeg gør det, eller om jeg har lukket af, for alt er nyt nu – jeg har ikke løsningen, jeg har ikke svaret. Det er ganske interessant at observere, lege med og forholde mig til.

At modtage uden at mærke

Når jeg observerer og forholder så slipper jeg for at mærke. Det er trygt, det er godt – det er gammelkendt – hov det er vist en vane, et mønster, et forsvar – om igen – hvad mærker jeg lige nu, i dette nu. Læs Mere