Forandringen var indtrådt. Der var ingen tvivl. Nisserne vidste det, Menneskene vidste det. Beslutninger var taget, energien var åbnet og alt arbejde hen imod at virkningen kom.

Nisserne nød at være lige der – i tiden, i nuet. Der hvor alt var lige præcis som det skulle være. Menneskene var lidt forbeholdne, men alligevel nysgerrige – og mange havde mod, lyst og vilje til at invitere det nye ind.

Nisseskoven summede af liv og bevægelse. Ikke med de store maskiner og borende instrumenter som for kort tid siden. Nisserne havde næsten glemt det, og de havde fundet mange sjove måder at udnytte hullerne på til lys, varme, cirkulation – og til at forstærke lyden af moder Jords pulsering.

Menneske Bøf og Menneske Knold havde taget deres familier med i Skoven denne dag. Det havde været planlagt længe, dog med ideen om at de skulle prale, vise frem og hovere over deres storhed.

Men i dag gik de ydmygt og med stor respekt for Skoven, stien og dyrene. Der var overraskende mange dyr netop på den vej som de gik. Og mange af dem havde røde huer på, men hverken Menneske Bøf eller Menneske Knold kommenterede det. De nikkede blot – og hilste helt naturligt, da de mødte Nisse Skov.

Nisserne klukkede, de elskede at forme sig, så Menneskene kunne se dem – i netop den udgave, som de kunne kapere. Om det var stjerner, mirakler, ulykker, håb, gaver eller anden fysisk ting, ja, så var Nisserne villige til at transformere sig, og bidrage på den bedst tænkelige måde.

Nisserne lod stien – som Menneske Bøf og Menneske Knold gik på – føre hen til det store Visdomstræ. Det viste sig fra den smukkeste side i dag. Hver Nisse, hvert et dyr, hver en sjæl i Skoven havde hængt deres ønske, deres drøm på træet, så det stor og lyste op i alle farver og med alverdens forskellige udtryk.

For selvom Nisser ofte aftegnes meget ens, så er de lige så forskellige som regndråber i det store vand, som menneskers drømme og færden, som valg og mål. Men fælles var deres ønske om det bedste, deres kærlighed og deres Visdom.

Menneske stod tavse og ærbødige og kikkede på det lysende og strålende træ. Det var som om noget faldt til ro i dem.

Hånden på hjertet, så var de sikre på at det var et julemirakkel de så på, og uden at tøve tog de Nisse Skov i hånden og gik langsomt rundt om træet.

Nisse Hjerte dryssede støv ud over dem, så de helt sikkert følge, at de var en del af et eventyr, hvor alt kunne ske.

Nissearkivaren rystede de sidste sedler, så selv dem, der oplevede dagen som ensom og trist fik en bevidsthed om at de kan række ud, spørge og vælge. Der er kærlighed til alle hviskede Nisse Hjerte kærligt.

Så hvor du end er, hvad du end skal denne dag. Om du er i en tidslomme og har ændret på dage og omgivelser, ja, så er der en kærlig brise, der finder din vej. Der er et kram, så dybt, at selv en tåre kan finde vej. Men kun for at de forener sig med det, der er større.

For tusinder af år siden tændtes en stjerne på Himlen, den fik menneskene til at følge den. Nisserne var der, og de er her i dag – klar til at nyde dagen med den nye Menneske-slægt.

Skoven var bevaret

Nisserne består

Nye bånd er skabt

Kærligheden er til alle

Lyset er tændt

Håbet lever

Nuet er

Og med det budskab takker jeg og nisserne af for denne gang

Glædelig Jul

Selvom tidslommerne havde flyttet rundt på dagene, så var Nisserne godt tilfredse. Det var lykkedes dem, at skabe liv i vippebroen, så menneskene trygt kunne gå videre på deres egen vej.

Menneskene oplevede måske lidt forvirring, men de var alle sikkert kommet frem til dagen i dag. Det var som om støj i hoveder forsvandt, at der kom ro i kroppene, og fødderne mærkede jorden.

Lys blev tændt, og træer så smukke som Himlens stjerner lyste op i mange hjem. Vejret blev holdt som en hellig handling, og ønsker pustet stille ud, hvor de blandede sig med det der er større end øjet kan se.

Man så igen børn sidde på gulvet, fordybet i en leg, og med kontakt til fantasi og naturlighed, som kun Moder Jord kan invitere til. Måske du hører barnelatteren bryde tv-lyde og klikken fra tasteturer. Så ved du, at netop de børn er et godt sted lige nu.

Voksne mennesker delte sig i grupper. Nogle valgte stress og jag, andre roen i der hvor de var. Nogle valgte uenighed og ufred, mens andre kikkede på nuet med nye og milde øjne. Hver enkelt valgte det, der fungerede for dem – også selvom de vidste at der kunne vælges anderledes.

Nisse Vis nikkede, det var helt som det skulle være. Hun vidste at uanset hvor meget hjælp menneske fik tilbudt, så kunne kun de selv vælge og tage ansvaret for dem selv. Mennesker bevæger sig, som de er klar til, sagde hun – vi Nisser er altid i bevægelse.

Nisse Slik hoppede i gelebunken, ja, han var altid i bevægelse. Nisse Sløv, nikkede og klappede sig på maven. Han var også aktiv hele tiden, sagde han og nulrede sin næse, mens hen blev trukket lidt ned, så han bedre kunne finde ro til sin lur – der lå mellem morgen, formiddag og eftermiddagsluren.

Alle Nisserne vendte en efter en tilbage til Skoven. De kom fra nær og fjern. Uanset hvilken Nisse der kom, formede de et hjerte et sted på deres vej. Et hjerte med kærlighed til dem der var, dem der er og dem der kommer.

Der havde endnu en dag været ufred på Jorden, og menneskers liv var igen blevet ændret uden varsel. Nisse Vis og Nisse Gammelfar snakkede længe om den krølle der var blevet skabt – krøllen der fik mennesker til at tage omveje, gå langt, glemme, miste sig selv og forsvinde i stedet for at være i nuet og nyde det eksakte øjeblik.

Har du været på tur i dag, har du måske set et af disse hjerter – de optræder i mange former og farver, og de både hænger, ligger og står. De er der for at inspirere, huske og vide at du er set og favnet.

Hvad der sker i Skoven kan du læse mere om i morgen.

Nisserne var faldet ind i en tidslomme, og havde hængt der nogle dage. Tidslommer er unikke og fascinerende. De kan bevæge sig rundt i tid og sted, åbnes og lukkes efter behov. Tidslommerne lever deres egen tid, og kan kikke ind og ud på de tidszoner de befinder sig i.

Tiden eksisterer også uden for tidslommen – og dermed kan menneske somme tider opleve, at de bliver glemt eller overset, men det gør de sjældent.

Her var Nisse Skribent faldet med ind i tidslommen, og hun havde som vanligt delt af sine observationer og fortællinger, men de var midlertidigt havnet andre steder. Men Nisserne får helt sikkert styr på tid, lommer, zoner og sammenhæng.

Når de kan være med i Menneskenes verden, så er der intet de ikke kan klare – og indimellem er det rart med et tilbageblik, så kommer forståelsen med historien.

Tidslommen var landet, da de lyse tider kom igen. Det var som om dagen med vintersolhverv havde trukket nyt og gammelt sammen, så der var forbindelse, og menneskene kunne gå ud på deres egen vippebro.

Der faldt ro over landet, accepten kom og nydelens inviterede sig ind. Frustrationer smeltede langsomt, og troen og modet kikkede langsomt frem

Menneske Knold og Menneske Bøf havde fundet en træstub som de begge sad på. Det var som om de mødte hinanden for første gang. Selvom de havde lagt mange planer sammen, så var de enige om at en ny by i Nisseskoven var en fjollet ide.

For mens de sad der, så de med et livet omkring deres fødder. De hvide blade, snefnug der forsvandt, regne der dryppede, mudderpøl der blev levende og kikkede frem, for at forsvinde og blive et med Jorden.

Den dag i dag – også om mange år, hvis en tidslomme kikker forbi – ja, der blev Menneske Bøf og Menneske Knold helt enige om at de aldrig ville nævne, at de havde snakket med en Nisse mens de sad der.

Nisse Gammelfar vil klukke ved at dele historien, når det bliver tid til at Nisserne holder en fest i skoven med den nye Menneske-slægt.

Og ser du to Herrer gå forbi dig i dag, med meget røde kinder, i en helt særlig farve, der får dig til at tænke på Tinkahuer, jul, sløjfer og gaver, ja, så er det nok Menneske Knold og Menneske som du har mødt.

Og ærligt, så er de blot mennesker som andre, med styrker, svagheder, ideer og impulser. Nogle mere velovervejet end andre, men altid klar til at prøve og udforske muligheder.

Og det er en sær ting at gøre, jamrede Nisse Slik mens han sad i en skål med ribsgelé og tyttebær ved siden af. Det var ikke helt som han havde troet, uden at vide hvad det var han havde troet.

Om de forgangne dage dukker op nu hvor tidslommen er sprunget – det kan du måske læse mere om …..følg med. Det kan jo være, at der kommer en fest i Nisseskoven, hvor du er invitere

Nisse Skribent mærkede suset. Hun havde oplevet det før, engang for mange år siden. Det helt særlige sus, der kommer, når man forsvinder fra tid og sted.

Nisserne i Skoven mærkede også suset, og de fik med et meget travlt. Det var som om gammelt og nyt bankede mod hinanden. De måtte for alt i verden undgå at det skabte mere kaos end der havde været på jorden.

I uvanlig uforsigtig nissestil drog alle Nisserne afsted mod den store Port. De måtte få vippebroen på plads, og i dag var afstanden kortere end nogensinde.

Nissehuerne kunne ses på lang afstand. Hver og en Nisse havde tændt lyset i spidsen af huen. Det lys, der tændtes ved fuld koncentration og vilje. Der hvor kun hjertet viser hvorhen og huen viswr vej.

Menneskene så sommetider dette lys på himlen. Mange omtalte det som stjerneskud og ønskedrys. De færrste ved at de kan forbinde sig med Moder Jord og opnå samme virkning.

NIsse Skribent har skrevet en hel pergamentrulle om det, men det var sidst hun havde mærket dette sus, og var forsvundet en tid. Så endnu har ingen fortalt, at de har set og læst denne rulle.

Nisserne kom til Porten, og i vanlig tillid trådte de ud i intetheden. Men denne gang gik de hånd i hånd og skabte en lang kæde, der var ubrydelig.

Det skete kun sjældent at Nisser brugte denne formation, sidst skal vi tilbage til 1848, hvor de havde været til stor Inspiration for H C Andersen og hans papirklip.

Moder Jord rakte fingerspidser frem, og støttede kærligt Nisserne. Sammen, med vilje og styrke fik de genskabt vippebroens virkning.

Nyt og gammelt fik lov at mødes, forenes og smelte sammen. Men ikke som før. Der var kommet en virkning, der hørte til nuet.

Det, der ikke skulle med videre, blev sorteret fra nu.

Så de mennesker, der vælger at gå igennem, de er igennem – uden før, uden gammelt, blot fyldt med nu og nye valg.

Skal Nisserne min blive ved at holde broen, og hvor er det Nisse Skribent er kommet hen. Det kan du måske læse mere om i morgen.

Nisserne kunne mærke at det strammede til. Ikke på en ubehagelig måde. Det var mere som om noget var ved at samle sig.

Menneskene derimod følte at de gik imod dybet. Det var mørkere og mere tåget end længe. Kulden var på vej væk, men den tog sneens genskær med sig, og tætte skyer dækkede for både solen og månen, der ihærdigt forsøgte at lyse Jorden op.

Igen og igen gentog Nisse Vis – du er igennem – du er igennem – du er igennem.

Hun gentog det så mange gange, at det skabte en lyd på Jorden, og enkelte mennesker lyttede og hørte det. De forstod det ikke helt. De hang stadig i deres overbevisning, at de bare lige skulle klare dette. Så skulle alt nok blive godt.

Nisserne vidste så sikkert som smørklatter i huen, småkager i lommen og helheden i den perfekte grød, at man altid var igennem.

Du kan være der hvor du er, men du kan også spejle dig, være i et andet liv, men altid, ja altid, så var du lige her.

Mennesker glemmer sig selv, sagde Nisse Vis. De glemmer hvor de er. De har så travl med at nå alting, ferien, jobbet, børnene, fremtiden. De har så travlt at de glemmer hvor de er.

Det er ihverfald sådan det har været fortsatte hun. Men det er ændret. De er igennem, sagde hun højt og tydeligt.

Nisserne omkring hende nikkede. De vidste hun havde ret. Men hvad betød det egentligt?

Nisse Vis forklarede forsigtigt. Vi er her – og så der. Hvad der sker her – påvirker der, men når vi er her, så behøver vi ikke lade os påvirke af der.

Nisserne virrede med huerne, ja selv nissebørnene så forvirret ud.

Jo, sagde Nisse Vis, hver enkelt kan selv vælge hvilken historie de fortæller. De kan vælge hvilken historie de vil være. De kan vælge hvor de vil lægge deres fokus sagde hun.

Se nu Menneske Knold og Menneske Bøf der render rundt med en skovl og jagter lykken, som de har fortalt sig selv er lykken. De har købt historien om at det er høje huse, penge og magt der er rigdom, men de har glemt at spørge sig selv.

Nu er tiden ved at være der, broen vibrerer igen. Det er tid at forlade den gamle historie og gå over i den nye,

Nisse Skov rømmede sig, hvad øh, hvad øhhh om jeg taler med dem sagde han. Jeg, øhh, jeg kan øhh jeg kan spørge dem hvad de virkelig drømmer om.

Ihh må jeg gå med kvidrede Nisse Hjerte, jeg kan vise dem hvad kærlighed er.

Efter en aktiv dialog blev Nisserne enige om at drt var bedst at det kun var Nisse Skov der todg afsted.

Kærlighed skal åbnes langsomt, sagde Nisse Vis, så lad drømmene komme først og lad Menneske har gemt deres hjerter så længe, at de skal have tid.

Nisse Skov nikkede. Han var klar. Det var ikke så tit at han talte, og der var msnge øhher i ham, men han havde træernes styrke, røddernes dybde, bladenes cyklus, og livets mod. Så han vidste, at det ville skabe en forandring, hvis blot Menneske Knold og Menneske Bæf ville tale med ham.

Mon de vil det, og bliver menneske klar til Nisse Hjerte – det kan du måske læse mere om i morgen.

Havde menneskene ikke været på glatis den seneste tid, så kom de det i dag. Moder Jord gik i samspil med vejret og lod den frosne jord fryse nedbøret.

Mere end en fandt akrobatiske stillinger på gaden, andre mærkede smerten i faldet. Hænder, arme og ben blev forbundet. Aftaler gled ud, og hver enkelt fik mulighed for at mærke om de var på rette vej. Mærke vigtigheden i det de for et øjeblik siden på ingen måde kunne udsætte.

Nisserne havde ryddet godt op i Menneskenes sjælshaver, og mange mærkede en forandring i betydningen af gaver, besøg, traditioner – men mest af alt i det med skal og bør.

Det var som om ligegyldigheder var på den anden side af spejlet. Menneskene så dem, men kunne ikke længere nå dem. Langsomt begyndte de at trække vejret, og lod det passere der ikke tilhørte dem.

Nisse Vis klukkede muntert. Hun nød, når alt landede der hvor det skulle. Det særlige udtryk mennesker fik, når de smagte på en aha-opdagelse. Deres undren, deres frustration, deres ønske om at forstå. Det hele samtidig med at de dybt i dem selv vidste, at de havde fundet et svar. Et svar der gik så meget dybere, end noget som de selv kunne sætte ord på.

Nisse Vis sad på den energistrøm, der førte til en Vis Kone. Mens hun sad der, opdagede hun, at rigtig mange at de ting, som hun selv vidste og havde ansvaret for – det var det samme som den Vise Kone blev spurgt om.

Det Nisse Vis var mest fascineret af, var hvor fin adgang den Vise Kone havde til Nissernes Visdom, ja, til al visdom. Hun junglerede rundt mellem frekvenser, zoner og energistrømme som hun havde lyst til.

Nisse Vis vidste, at det var det samme hun gjorde, hun var blot en Nisse, og dermed altid i nuet til at reagere. Menneskene flagrede rundt og var alle steder på samme tid – og nogle af dem kunne håndtere det, andre ikke.

Derfor var det så dejligt med tidslommer sagde Nisse Vis, så kan vi være der, hvor der er brug for os, når der er brug for os.

Er du en af dem der kom på glatis denne dag, ja, så vid, at der er en Nisse ved din side til at tage din smerte, give den til Moder Jord, og lade det vokse frem der skal vokse som nyt,

Ræk hånden stille ned mod jorden. blink stille et par gange, og mærk at Nissen tager din finger – du er forbundet til Nisse Vis og den Vise Kone.

Hvad healingen gør ved dig – det kan kun du mærke.

Hvad der mere sker – det kan du måske læse mere om i morgen

Nisserne var så frosne, at de børn ser evt var på en tidlig morgentur i skoven, ville kunme tro at der var lagt sneispinde ud til dem. Voksne kunne afvise med snak om vinterbadning, politok og livlig fantasi.

Menneske Bøf og Menneske Knold rendte rundt efter hinanden med hver deres spade. de forsøgte ihærdigt at holde fat i deres plan om at bygge en kæmpe by midt i skoven.

Det var som om alle deres planer smuldrede, og de stak i jorden her og der og kastede rundt med det der lå løst på jorden.

Mange Nisser fløj afsted, ikke en rejseform de var bekendt med, og de varierende kast fik dem tilfældige steder hen.

Nogle Nisser landede trygt hos familier der var igang med at bage småkager. Mens Nisserne tøede ved de varme ovne, mærkede de glæden ved at hygge og traditioner vandt over priser og økonomi.

Andre Nisser landede ved pakkebilen, så får du en gave i år med en Nisse på, så tjek lige om det er en af Skovens Nisser – for så vil han helt sikkert gerne have et varmt kram og en skål grød.

Der var også Nisser der landede i sko og lommer. Og selvom Nisser er små, så tag ikke fejl af detes tyngde. Med et blev fødder mere nærværende med Jorden. Skridt blev sikre og målrettet. Mennesker følte at de blev guidet en vej, de ikke selv ville have valgt.

Andre stak hænder i lommerne, mærkede den særlige energi, og fik på fornemmelsen at alt var muligt.

Denne dag var mange drømne og store håb i fokus. De steder hvor Nisserne var og blev mødt, fik drømmene lettere ved at gå i opfyldelse.

Andre steder brast drømme, men kun for at nye kan finde vej.

Nisse Vis hviskede stille ud i den store verden: der er altid et håb, et lys og en drøm. Ræk ud og følg den vej der bliver vist.

Om nogen rækker ud og hvad der sker, kan du måske læse mere om i morgen.

Nisserne havde været væk hele dagen. I klejnernes rus havde de bestemt at de ville besøge familierne sydpå.

Det havde været mægtig hyggeligt, jorden glinsede i krystalfarver. Det fine is lag samlede spillet mellem himmel og jord.

Nisser kan transportere sig langt på kort tid. Intet menneske har luret hvordan, og mange rygter og forklaringer er delt. Men et er sikkert, end ikke den skarpeste teori er i nærheden af at være tæt på.

På deres vej mødte de mennesker der var fanget i energien af gammelt. De turde ikke træde frem, og alligevel ræsede de afsted. De skabte mange grimme sammenstød på de store veje. Og i kampens hede ville nogle af de små veje også være med – og de skabte kaos hvor de kunne.

Manden i tadioen snakkede om vinterdæk og sommerdæk, og Nisserne klukkede. Hvordan kunne menneske dog lade være med at homde deres fødder i orden – uanset hvem eller hvad det var – fødder, biler, heste, ja hvad som helst der skulle transportere dem måtte da være i orden blev nisserne enige om.

Nisse Vis fortalte en masse om jordforbindelse og hvordan mennesker somme tider mistede den, og dermed glemte sig selv.

Nisserne snakkede længe om hvad det mon ville sige at miste sig selv. Nogle af dem havde oplevet lidt af det i Arkivet, men det var hurtigt glemt igen.

Nisse Nys Gerrig mente at de skulle prøve det. Han vidste ikke helt hvordan, men han vidste ikke hvordan. Men hans erfaring med at forestille sig noget og få det til at ske var stor.

Og ganske sikkert var det at det skete.

Da nisserne kom glade hjem, kom de til huler hvor al Nissevarme var væk.

Selv de tungeste nissestøvler og luneste huer hjalp ikke. Kulden havde fanget nisserne.

Hvad der sker med dem må du læse mere om i morgen

Niserne stak hovedet ud af klejnebjerget. De havde en fest med at tage på besøg hos mennskene, og nød det at de kunne fylde maverne – og huerne med kager og guf. 

Mange ag menneske var i oprør over det der farveri, midtbane, off side og minesteriummer. Menneske Knold og Bøf var utilfredse, for eers planer var blevet ændret. Noget med grøn omstilling, vejrmøller og andre besynderlige ting. 

Nisse Sport og Nisse Nyhed havde deres meninger om sammenblandingen, og vat de enige så brød Nisse Vejr fluks ind med en vejrmelding, der lovede kulde, sne og varme – men igen løfter om hvid Jul. 

Nisse Skærm mente Nise vejr havde set for meget Oprah mens de havde været hos menneskene, for alt blev præsentret med drama, overflod og polimik. 

Nisse Krumme klaterede op øverst på klejnebjerdet. 

Han var nysgerrig. Hvad vil det betyde for dem at planerne i Nisseskoven var ændret  – og hvad var det der med at bygge videre på noget – for noget.

Jo han havde hørt om det i går, men Nusse blæk havde slettet det hele, og var i gang med at genskabe dagen. Måke det var ham det skulle bygge noget. 

Hvad der skete i går hos Nisserne kan du læse om – lige om lidt – eller før, afhængig af hvordan du tilpasser nissehistorie og tid.

Nisse Blæk var landet i bøtten med slettelak. Det var sikkert og vist et uheld, om end nogen ville mene det var stjerner og planter, retrograd og overtroiske verdensfænomener.

Nisse Blæk havde fundet en note i Arkivet, der viste at nyt og gammelt var ændret. Og han var nysgerrigt hoppet op på det store skrvebord for at nærlæse det hele.

Han havde helt glemt at Nisse Arkivaren havde bedt dem hilde sig langt væk fra skrivebirdet – for der skete altid besynderlige ting når Nisser var der.

Et var mennekenes rod og uvaner, men blev det blandet med Nusseleg og magi, ja så blev ting ikke som forventet.

Mens Nisse Blæk forsøgte at blive synlig igen, og få teketen frem på det oapir han sad med, så ændrende mange mennsker syn på verden netop det.

Meninger blev ændret, hildninger forandret. Hvad der var vigtigt før blev med et uinteressant.

Nisserne kunne slet ikke følge med i de meningsskift der kom denne dag.

Det er som en stor terning er væltet sagde Nisse Vis. Det er det samme, men nye øje ser på det.

Nisse Blæk sad helt stille så han ikke fik slettet nogen øjne. Det var vigtigt med andre øjne vidste han – det sagde Nisse Lup altid.

Det var også Nisse Lup der hjalp Nusse Blæk med ar tyde sedlen, da han endelig var blevet synlig igen.

Men noget var helt sikkert forandret.

De skal bygges nyt på noget der eksisterer sagde Nisse Lup. Menneske behøver ikke længere slette alt, gå helt ned, eller bryde sammen for at skabe nyt.

De kan bygge med deres erfaring og viden. De kan fortsætte på sikkert grundlag. De kan gå med den Visdom de har i sig – de skal ikke lede efter den, eller opfinde den.

Alt i alt var Nisserne i Arkivet godt tilfredse, med den oprydning de havde skabt i sjælshaverne. Det var som om det store pres havde fortaget sig.

Det kom flere julelys op i menneskenes verden, der duftede sødt og dejligt: og luden af papir knitrede, og flere steder lød der en barnelatter.

Nisse Arkivar viste dem hen til den store port, ee hilste på pornetvagten med ærefrygt og i en skøn blanding af farver, virvar og dansende fingerspidserne blev nisserne ført derhen hvor de gerne ville

Og hvad er mere vigtigt for en Nusse end en fyldt mave – og sørge for at menneskene trives.

Hvir de ender – det ved du måske hvis 16 december var synlig først – og ellers må du læse mere om det i morgen.