Nisse Vis vidste, at det var en stor mundfuld for mange, det her med tiden imellem og alt det nye og det gamle. Hun havde gentaget det mange gange for de Nisser, der fortsat tumlede rundt om hende. Var de her forstod de, var de der forsvandt forståelsen, var de et trejde sted, var det som om Tiden imellem måske, altså næsten – sådan muligvis var til at forstå.
Nisserne virrede på hovedet. Det er næsten som at være menneske, lød det fra Nisse Betragtning. Ikke at jeg ved hvordan, det er, brummede han, men det er de samme ladninger der er omkring mennesker, som vi ser her.
Du som menneske har måske mødt det at skulle have gentaget ting, eller det at gentage ting for andre. Barnets uskyld tillader gentagelse og ro ved gentagelse, men med et ændres tidens ladningen og det er ikke længere acceptabelt at får gentaget noget. Forventning, krav og domme puttede sig rundt omkring gentagelse i Menneskenes verden. Gentagelse smøg sig op af kopi og kopiere, efterligne og præstere mere og større.
Det er det Menneske Knold og Menneske Bøf gør nu, sagde Nisse Betragtning, mens han skuttede sig. De glemmer barnets naturlighed for læring, sagde han med sorg i stemmen. De rydder endnu en skov, fordi de kan, uden at tage ved læring. De tror de er forbundet med det, der er større, men de glemmer vibrationen og oprindelsen.
For Nisser var det ingen sag at gentage ting. De havde al tid i verden, og trak tiden som de havde brug for. De vidste at hvis de flyttede sig og så tingene fra en anden vinkel, ja så blev perspektivet et helt andet.
Nisse Betragning var ekspert i at sætte problemer i en skål på bordet, og så vandrede han rundt om skålen for at se hvordan det så ud fra alle vinkler.
Mens han vandrede rundt, blev han alle de landninger, som problemet indeholdt. Når han var ladningen kunne han høre hvad den ville, hvad dens følelser var og hvad den havde brug for. Derved kunne han altid finde ud af hvor kernen var – der hvor ubalancen opstod, og så var det Nissenemt at ændre på det.
Derfor kendte Nisse Betragtning også vibrationen der var nu – den passede med ladningen omkring mennesker. Som det største skrivebord, hvor alle menneske forsøgte at lægge deres sager fra sig. De sager som de ikke længere havde lyst til, eller vidste hvad de skulle gøre med. Der var også sager, der var afgjorte, burde være afsluttede, eller som lige manglede en finesse.
Nisse Betragtning brugte tid på at gå rundt om det store skrivebord. Det er Arkivaren ved skrivebordet der mangler, lød det endelig. Der er ingen til at holde styr på alt det, som menneskene forsøger at lægge fra sig. Og alle papirer flyver lidt tilfældigt rundt, lander her og der. Fik et stempel -. UDVIST, LUKKET, FYRRET. Alt sammen i tilfælddighedernes magteløshed.
Vi må have fat i Nissearkivaterne, lød det fra Nisse Vis. De er her bag Porten. Og selvom vi Nisser er velkommen alle vegne hos andre Nisser, så er Arkivet noget helt særligt. Det er her at al Visdom er samlet. Det er her at orden er kaos og kaos er orden. Det er her, at leg er alvor og alvor er leg. Det er her hvor fortid, nutid og fremtid er et. Der er ingen linære bevægelser, her er adgang til alle retninger og dimensioner. Intet er i den retning du ser og alt er i den retning du ser.
Med tillid til at Moder Jords hånd hold hende i intetheden trådte Nisse Vis frem og bankede på den farverige Port. Ved hvert et bank blafrede alle farvener i en næste hypnotisk bevægelse. Ikke en eneste Nisse vidste i dette nu, om de virkelig var der, og så det de så.
Om porten bliver åbnet og om Nisse Arkivisterne er der, det kan du måske læse mere om i morgen.
