
doTERRA kaldte højt på mig
Jeg har gennem tiden lært at stole på min intuition, også selvom den ikke giver mening i nuet. doTERRA olierne er et af de steder hvor alt i mig sagde ja, og min fornuft sagde nej. Jeg valgte heldigvis at lytte til mit indre, og valgte at blive tegnet op – med alt trods i mig der sagde, at det fik jeg aldrig brug for, det var spild af penge, og det virkede ikke.
Jeg elsker den diskussion jeg kan tage med mig selv – eller måske rettere med mig og et andet jeg, der er yderst insisterende indimellem. Jeg har lært at lytte, og blot lade mit andet jeg tale løs, komme med afskrækkende eksempler og hvad der ellers er af dømmende og skræmmende senarier. For jeg ved bedre – jeg ved hvad der er sandt, et sted i mig.
Energien og det fysiske arbejder ofte forskudt af hinanden – specielt når jeg tillader en kværulerende del at få plads også. Det skete med olierne. Jeg blev registreret som bruger, skabte en masse kaos omkring optegningen – for tænk nu hvis jeg ville droppe det helt. Jeg fik min startpakke, købte flere olier, kikkede på kontoen, tillod igen stemmen at håne over prisen på olier. Min mand begyndte at kommentere det konstante flow af kasser der kom fra doTERRA.
Igen et insisterende puf til at droppe ud, opgive, gøre noget andet, men der, der var det at jeg fangede mig selv igen. Jeg satte mig ned med olierne, mærkede glæden ved dem, mærkede al den leg og magi de kan skabe, mærkede den lethed der er i dem. Jeg mærkede på min kærlighed til dem. Det hele boingede ud på min egen boing-skala.
Alt i mig vidste at jeg skulle bruge olierne, arbejde med dem, så stille og rolig blev en flaske åbnet af gangen. Læs Mere