Jul 2022 – 14. december

Andet 0

Nisserne havde haft en skøn dag. Den havde været blandet og delt midt over – som sneen havde dækket det danske land i to. Som regeringer og bestemmelser, havde del menneskeflokken i to. Ja, så havde Nisserne del deres dag, som man deler en klejne og nyder hver en krumme – og sagtens kunne have indtaget den anden del også.

Nisserne havde været på tur. De havde søgt efter varmen, for frosten havde virkelig taget godt fat alle steder. Nisse Slik havde slet ikke været i tvivl om hvor han ville hen. Der var et hus, der bugnede af lækkerier, sat frem på det længste bord han nogen sinde havde set. Der var guf og søde sager alle vegne. Det var en fest for en Nisse Slikmund.

De andre Nisser var enige, det var det hus de skulle til. Nisse Frost fordi hun havde mærket varmen fra brændeovnen. Ilden blafrede så fint, og hun mærkede de kolde tær langsomt tø og skabe liv i hele kroppen.

Nisse Tvær var også med. Han brummede med sine sædvanlige protester, lidt om livet, lidt om mennesker, men helt sikkert, så var det et fint sted at være.

Der var mange muligheder den dag. Nisse Krystal skinnede og blomstrede i sit sande es. Krystaller har en helt særlig udstråling, når de er det rigtige sted. Det er som om energien vækker magien i krystallen. Hun følte sig næsten som en Dronning i sit eget rige.

Nisserne hyggede med varme og søde sager – så mætte og tilfredse at de slet ikke behøvede grød for at finde ro og hygge.

De kikkede på at Mennesker kom ind og ud af døren, nogle hektiske, andre fyldte, nogen stivnet, andre nysgerrige, nogen overrasket, andre hjælpesomme.

Nisse Krystal smilede lidt i sin egen glans. Hun synes det var så morsomt, når mennesker forsøgte at overstråle hinanden. Det blev til plapren og bladren, helt uden fokus, men blot en masse ord, der kom var et sted, der var fyldt med overtryk.

Nisse Balance forsøgte helt naturligt at lufte ventiler ud, punktere balloner og puste lommer op med energi og flow. Det var en herlig leg – der kun blev endnu mere herlig, ved at et menneske fangede legen med smølfespark.

Styrken og pokeren i at smølfesparke noget væk. Det var en fest for enhver Nisse. Det skabte altid plads, og gav mulighed for at en menneskehånd greb en Nissehånd, og sammen gik de videre – trygge og sikre i hinandens selskab.

Måske var det dig der var på tur i dag – og på forunderlig vis følte, at din hånd blev grebet og du blev guidet på fineste vis.

Måske holdt du fast i gammelt og lod hænderne være knyttet.

Uanset hvad du valgte, så er der en Nisse ved dit hjem. For hjertevarmen er den, der tiltrækker flest Nisser.

Og hvor de er på vej hen, kan du måske læse mere om i morgen