Irettesættelse
Jeg blev irettesat i dag. Helt fortjent. Jeg havde lavet et opslag på facebook med noter til mig selv om kommende arrangementer. Ved en fejl fik jeg gjort det synligt, så det blev opfattet som et endeligt opslag – hvilket er alt for tidligt da vi kun er i planlægningsdelen. Dvs jeg havde overskreddet nogle grænser, der endnu ikke var optegnet, så en venlig – men bestemt henvendelse om at lukke det og respektere grundreglerne.
I et kort øjeblik blev jeg barn, ung, voksen igen. Et liv passerede forbi i raketfart. Skyld, skam, forsvar, begrundelser, accept, overgivelse. Ro på. Træk vejret. Paraderne var oppe inden jeg havde trukket vejret og læst færdig. Prøv igen Jette, kom nu. Du kan godt. Jeg kan godt.
Læse mail igen. Observere at den er venlig, kærlig, nøgtern, klar besked, dette er ikke okay, vi skal gøre noget andet. Helt fair. Med den fornemmelse blev der plads til mit. Jeg mærkede min egen forundring over at opslaget var synligt, – men ud fra det var blevet set og kommenteret, så var tillid til at det var sådan det var. Ergo havde jeg lavet en fejl. Hvad så.
Fortidens følelser
Ind på facebook, der selvfølgelig drillede i det øjeblik, så tid til at mærke på hvad der skete i mig. Læs Mere