Jul 2022 – 22. december

Andet 0

Nisserne var faldet ind i en tidslomme, og havde hængt der nogle dage. Tidslommer er unikke og fascinerende. De kan bevæge sig rundt i tid og sted, åbnes og lukkes efter behov. Tidslommerne lever deres egen tid, og kan kikke ind og ud på de tidszoner de befinder sig i.

Tiden eksisterer også uden for tidslommen – og dermed kan menneske somme tider opleve, at de bliver glemt eller overset, men det gør de sjældent.

Her var Nisse Skribent faldet med ind i tidslommen, og hun havde som vanligt delt af sine observationer og fortællinger, men de var midlertidigt havnet andre steder. Men Nisserne får helt sikkert styr på tid, lommer, zoner og sammenhæng.

Når de kan være med i Menneskenes verden, så er der intet de ikke kan klare – og indimellem er det rart med et tilbageblik, så kommer forståelsen med historien.

Tidslommen var landet, da de lyse tider kom igen. Det var som om dagen med vintersolhverv havde trukket nyt og gammelt sammen, så der var forbindelse, og menneskene kunne gå ud på deres egen vippebro.

Der faldt ro over landet, accepten kom og nydelens inviterede sig ind. Frustrationer smeltede langsomt, og troen og modet kikkede langsomt frem

Menneske Knold og Menneske Bøf havde fundet en træstub som de begge sad på. Det var som om de mødte hinanden for første gang. Selvom de havde lagt mange planer sammen, så var de enige om at en ny by i Nisseskoven var en fjollet ide.

For mens de sad der, så de med et livet omkring deres fødder. De hvide blade, snefnug der forsvandt, regne der dryppede, mudderpøl der blev levende og kikkede frem, for at forsvinde og blive et med Jorden.

Den dag i dag – også om mange år, hvis en tidslomme kikker forbi – ja, der blev Menneske Bøf og Menneske Knold helt enige om at de aldrig ville nævne, at de havde snakket med en Nisse mens de sad der.

Nisse Gammelfar vil klukke ved at dele historien, når det bliver tid til at Nisserne holder en fest i skoven med den nye Menneske-slægt.

Og ser du to Herrer gå forbi dig i dag, med meget røde kinder, i en helt særlig farve, der får dig til at tænke på Tinkahuer, jul, sløjfer og gaver, ja, så er det nok Menneske Knold og Menneske som du har mødt.

Og ærligt, så er de blot mennesker som andre, med styrker, svagheder, ideer og impulser. Nogle mere velovervejet end andre, men altid klar til at prøve og udforske muligheder.

Og det er en sær ting at gøre, jamrede Nisse Slik mens han sad i en skål med ribsgelé og tyttebær ved siden af. Det var ikke helt som han havde troet, uden at vide hvad det var han havde troet.

Om de forgangne dage dukker op nu hvor tidslommen er sprunget – det kan du måske læse mere om …..følg med. Det kan jo være, at der kommer en fest i Nisseskoven, hvor du er invitere