Jul 2022 – 23. December

Andet 0

Selvom tidslommerne havde flyttet rundt på dagene, så var Nisserne godt tilfredse. Det var lykkedes dem, at skabe liv i vippebroen, så menneskene trygt kunne gå videre på deres egen vej.

Menneskene oplevede måske lidt forvirring, men de var alle sikkert kommet frem til dagen i dag. Det var som om støj i hoveder forsvandt, at der kom ro i kroppene, og fødderne mærkede jorden.

Lys blev tændt, og træer så smukke som Himlens stjerner lyste op i mange hjem. Vejret blev holdt som en hellig handling, og ønsker pustet stille ud, hvor de blandede sig med det der er større end øjet kan se.

Man så igen børn sidde på gulvet, fordybet i en leg, og med kontakt til fantasi og naturlighed, som kun Moder Jord kan invitere til. Måske du hører barnelatteren bryde tv-lyde og klikken fra tasteturer. Så ved du, at netop de børn er et godt sted lige nu.

Voksne mennesker delte sig i grupper. Nogle valgte stress og jag, andre roen i der hvor de var. Nogle valgte uenighed og ufred, mens andre kikkede på nuet med nye og milde øjne. Hver enkelt valgte det, der fungerede for dem – også selvom de vidste at der kunne vælges anderledes.

Nisse Vis nikkede, det var helt som det skulle være. Hun vidste at uanset hvor meget hjælp menneske fik tilbudt, så kunne kun de selv vælge og tage ansvaret for dem selv. Mennesker bevæger sig, som de er klar til, sagde hun – vi Nisser er altid i bevægelse.

Nisse Slik hoppede i gelebunken, ja, han var altid i bevægelse. Nisse Sløv, nikkede og klappede sig på maven. Han var også aktiv hele tiden, sagde han og nulrede sin næse, mens hen blev trukket lidt ned, så han bedre kunne finde ro til sin lur – der lå mellem morgen, formiddag og eftermiddagsluren.

Alle Nisserne vendte en efter en tilbage til Skoven. De kom fra nær og fjern. Uanset hvilken Nisse der kom, formede de et hjerte et sted på deres vej. Et hjerte med kærlighed til dem der var, dem der er og dem der kommer.

Der havde endnu en dag været ufred på Jorden, og menneskers liv var igen blevet ændret uden varsel. Nisse Vis og Nisse Gammelfar snakkede længe om den krølle der var blevet skabt – krøllen der fik mennesker til at tage omveje, gå langt, glemme, miste sig selv og forsvinde i stedet for at være i nuet og nyde det eksakte øjeblik.

Har du været på tur i dag, har du måske set et af disse hjerter – de optræder i mange former og farver, og de både hænger, ligger og står. De er der for at inspirere, huske og vide at du er set og favnet.

Hvad der sker i Skoven kan du læse mere om i morgen.