Forandringen var indtrådt. Der var ingen tvivl. Nisserne vidste det, Menneskene vidste det. Beslutninger var taget, energien var åbnet og alt arbejde hen imod at virkningen kom.
Nisserne nød at være lige der – i tiden, i nuet. Der hvor alt var lige præcis som det skulle være. Menneskene var lidt forbeholdne, men alligevel nysgerrige – og mange havde mod, lyst og vilje til at invitere det nye ind.
Nisseskoven summede af liv og bevægelse. Ikke med de store maskiner og borende instrumenter som for kort tid siden. Nisserne havde næsten glemt det, og de havde fundet mange sjove måder at udnytte hullerne på til lys, varme, cirkulation – og til at forstærke lyden af moder Jords pulsering.
Menneske Bøf og Menneske Knold havde taget deres familier med i Skoven denne dag. Det havde været planlagt længe, dog med ideen om at de skulle prale, vise frem og hovere over deres storhed.
Men i dag gik de ydmygt og med stor respekt for Skoven, stien og dyrene. Der var overraskende mange dyr netop på den vej som de gik. Og mange af dem havde røde huer på, men hverken Menneske Bøf eller Menneske Knold kommenterede det. De nikkede blot – og hilste helt naturligt, da de mødte Nisse Skov.
Nisserne klukkede, de elskede at forme sig, så Menneskene kunne se dem – i netop den udgave, som de kunne kapere. Om det var stjerner, mirakler, ulykker, håb, gaver eller anden fysisk ting, ja, så var Nisserne villige til at transformere sig, og bidrage på den bedst tænkelige måde.
Nisserne lod stien – som Menneske Bøf og Menneske Knold gik på – føre hen til det store Visdomstræ. Det viste sig fra den smukkeste side i dag. Hver Nisse, hvert et dyr, hver en sjæl i Skoven havde hængt deres ønske, deres drøm på træet, så det stor og lyste op i alle farver og med alverdens forskellige udtryk.
For selvom Nisser ofte aftegnes meget ens, så er de lige så forskellige som regndråber i det store vand, som menneskers drømme og færden, som valg og mål. Men fælles var deres ønske om det bedste, deres kærlighed og deres Visdom.
Menneske stod tavse og ærbødige og kikkede på det lysende og strålende træ. Det var som om noget faldt til ro i dem.
Hånden på hjertet, så var de sikre på at det var et julemirakkel de så på, og uden at tøve tog de Nisse Skov i hånden og gik langsomt rundt om træet.
Nisse Hjerte dryssede støv ud over dem, så de helt sikkert følge, at de var en del af et eventyr, hvor alt kunne ske.
Nissearkivaren rystede de sidste sedler, så selv dem, der oplevede dagen som ensom og trist fik en bevidsthed om at de kan række ud, spørge og vælge. Der er kærlighed til alle hviskede Nisse Hjerte kærligt.
Så hvor du end er, hvad du end skal denne dag. Om du er i en tidslomme og har ændret på dage og omgivelser, ja, så er der en kærlig brise, der finder din vej. Der er et kram, så dybt, at selv en tåre kan finde vej. Men kun for at de forener sig med det, der er større.
For tusinder af år siden tændtes en stjerne på Himlen, den fik menneskene til at følge den. Nisserne var der, og de er her i dag – klar til at nyde dagen med den nye Menneske-slægt.
Skoven var bevaret
Nisserne består
Nye bånd er skabt
Kærligheden er til alle
Lyset er tændt
Håbet lever
Nuet er
Og med det budskab takker jeg og nisserne af for denne gang
Glædelig Jul
