Nisserne havde hele aftenen delt deres viden og oplevelser. Nyhedsnisserne havde gang på gang chokeret med det, de fortalte om verden. 

Det, der påvirkede Nisserne mest, var menneskers trivsel, unge og børn der var kede af det inden i. Voksne der græd i skjul og kæmpede for smile, mens de forsøgte at få alting til at hænge sammen. Lys der blev slukket, og rum der blev lukket. Glæden der tidligere var fyldt med forventning, blev nu pakket ind i tanker og bekymringer. 

Men på trods af alt det som Nyhedstemet havde set, blev de rystet over beskeden om det nye Nisselag – skabt af menneskene – med høje huse, ingen skov, store vandhuller og mennesker skulle dukke op alle vegne i deres Nisseskov. 

Det er som om al løgn langsomt bliver til en sandhed, som alle lever efter, reflekterede Nisse Vis. Det store træ raslede bekræftende med grenene og lod blade, så hvide som sne falde ned og dække store dele af jorden. Det lyste op på en hel særlig måde, der både gjorde Nisser og Mennesker trygge og skabte håb om en ren og ny tid. 

Nisse Vis fortsatte med at snakke med sig selv, men som altid når hun talte, blev der stille og Nisserne lyttede.  

Hvad om disse mennsker er en ny slægt, som vi Nisser skal møde. Vi har altid snakket med de børn, der så os – de børn der er nysgerrige, åbne og uden frygt. Vi har mødt enkelte voksne med barnetroen i tilliden. Vi taler med dyr, Jorden, Planter og andet levende. Mon det er tid, at der opstår en Nisse Menneske slægt?

Det skete ikke så tit længere, at der dukkede en ny Nisseslægt op, men gennem alle tider kunne alle Nisserne huske, at de havde budt andre Nisser velkommen. De kunne næsten alle sammen en historie om dengang de først mødte en fra en anden slægt, eller en i der familie havde mødt en anden slægt. 

Alle Nissehuer rystede af latter, da de nåede til historien om Nisse Tvær, der havde mødt Smølfen Gnavpot og troede, at det var hans fætter. Selv Nisse Tvær måtte klukke lidt. 

Natten fortsatte med fortællinger, latter der fyldte maven med krampe, tænkepauser, der var så dybe, at de kunne minde om en lur, men alle var enige om at ingen havde sovet. For der var vigtige ting at huske på, både julegrød, Julesokker, Nisse-mennesker og så det med Knold og Bøf´fes planer.

Nattens mørke, oplyst af det hvide underlag, skabte den stemning, der kun findes når du er et med Jorden. Nisserne var mætte af Grød og historier. Historierne blev delt og overdraget med stor dybde og nærvær. De nærede Nisserne på samme måde, som lun grød med smørklatter gjorde. Maver var mætte af latter, grød og historier. 

Men alvoren bankede på,
En Nissemennske-slægt. 
Hvad ville det mon skabe. 

Nisse Vis vidste hvad hun skulle gøre. 
Hun måtte åbne porten. Tiden var til det. 
Hun vidste ikke alle mennesker ville kunne rumme det, men det var vigtigt. 
Forandringen var sket. 
Hver enkelt skulle vælge det. 

Hvad det er for en Port Nisse Vis vil åbne, det kan du måske læse mere om i morgen. 

Det var langt fra alle Nisserne, der havde været til mødet i aftes. Det var ikke fordi, der ikke var plads, for Nisser har den evne at kunne forme sig efter omgivelserne og tilpasse sig, så de var alt fra usynlige til en genstand, sågar noget brugbart elller blot en fantasi.

Det vidste Junior Kravlenisse alt om. Det var nemlig hans Gammel Senior Oldefar der var blevet den første kravlenisse. Han havde været på vej ind i Gårdens køkken for at hente grød, som Kogemutter havde lavet til han, men så havde Husets frue fået øje på ham. Og mennesker der ser Nisser bliver enten skræmte eller fyldt med kærlighed.

Fruen her blev skræmt. Hun var sikker på at det var børnenes livlige historier om mærkelige væsener og gråbrune rødlige huer, der havde smittet hende, da hun så ham sidde helt stille på sofaryggen.

Så hurtig som Gammel Senior Oldefar aldrig havde set en bevægelse før, havde den fine frue, grebet skålen med grød og smasket den op på væggen. Gammel Senior Oldefar var blevet så flad, som det vi i dag kender som papir, og hang der i flere uger før end grødens stivelse blev opløst og han faldt ned.

Sådan opstod de første egentlige kravlenisser – og de blev tegnet og udgivet engang mange mange år senere, da frygten for fantasien var aftaget.

I morgengryet lys var der en usædvanlig livlig aktivitet i skovbunden. Alle de Nisser der var blevet hjemme, for at sikre at Skoven forblev intakt, myldrede hen til det store træ. Det var her at de helt vigtige forsamlinger blev holdt. Som fester, nyskabelse og når Forandringsnisserne kom med nye opfindelser. Det var også her at Nyhedsteamet af Nisser delte ud af deres information.

Nyhedsteamet var dem, der rejste verden rundt og samlede ind i huerne, hvad der skete på Jorden.

Nisserne vidste altid hvad der skete i og med Jorden, men der var kommet så meget besynderligt oven på Jorden og uden om den, at de for år tilbage havde besluttet at der skulle være et Nyhedsteam. Og det Team var netop kommet tilbage, da mødet i laden var begyndt.



Nisser deler kun vigtig viden, når de alle er samlet. Rygter, gisninger og genfortællinger, det var noget menneskene gjorde. For så havde de hver deres virkelighed at tale ud fra. Nisse Skærm havde opdaget at menneskene havde mange varianter af virkelighed. Det afhang helt af hvilken størrelse skærm de så på, og hvilken knap de trykkede på.

Det der forundrede hende mest var, at menneske havde en sær ide med, at vente med at snakke om noget, som de havde vidst meget længe. Det var som om det først måtte omtales, når der alligevel ikke kunne gøres noget.

Helt modsat Nisser, der talte om det de så og oplevede i dette nu.

Det er, beskrev Nisse Skærm levende, som at tilbyde en smørklat til grøden, og så ikke have den.

Der gik et sus igennem Nissesamlingen.

At tage noget fra helheden, og sige at det er helt, det fik selv det mindste blad i Skovbunden til at vende sig.

Nisserne rystede sig. Ikke have smør. Nisse Kværn mærkede benene smelte under ham. Han havde drømt engang, at han skulle arbejde i Peberladen, men han elskede smør. Og selvom Nisse Kværn ellers aldrig sagde noget i forsamlinger, udbrød han højt – det er en glidebane det her.

Der blev stille et øjeblik, og en latter brød den dunkle stemning. For Nisse Kværn var altid på glidebane. Man så ham aldrig uden en klat smør i lommen, og en i hånden – og sikkert også nogle glemt godt i huen. Så uanset hvor han gik, var der en glidebane af smedet smør efter ham.

Med den lidt lettere stemning, kunne de andre Nisser fra Nuýhedsteamet dele deres betragtninger om livet på Jorden.

Nisse Stenograf tog som sædvanlig noter. Hun forstod ikke helt alt det der, med skærm tid og nyheder, men skovens blade kendte hun. Og blad efter blad, blev fyldt med de fortællinger som Nisserne delte denne dag.

Måske du skal i skoven – så grib et blad og se hvilken del af historien du får.

Hvad der mere sker i Skovbunden og hos Nisserne kan du læse mere om i morgen.

Knold og Bøffe stirrede på hinanden. Ingen af dem ville give sig. De havde haft en lang diskussion om det var magt eller retfærdighed, der var vigtigst i det nye Nisselag.

De var så optaget af deres egen sejr, at de slet ikke så, at Nisserne forlod laden. Huerne blev trukket ned over de varme ører, rettet op i harme og krøllet sammen i forundring.

Hvordan kunne en Knold og en Bøf bestemme hvordan der skulle reageres i deres skov.

Hvordan kunne de skabe en ny regering uden at være inviteret, eller have inviteret Nisserne og så snakke om retfærdighed.

Menneske der lyttede på, nikkede, buede, snakkede hviskende sammen og råbte i munden på hinanden når de fik lov at stille spørgsmål.

Nisserne forstod slet ikke det budskab de to Herrer var kommet med.

De var mødt op, for det var deres land det handlede om.

Skoven.

Laden, hvor Jordens Søjle blev passet.

Her hvor alle barometrene hang (red. Læs julekalender 2021)

Dem der viste hvordan verden så ud.

Nu gik de derfra, uoplyste, forundret, og med uro i deres kroppe. En uvant følelse for Nisser, der altid var glade og veltilpasse.

Herrerne ville rive det hele ned, de snakkede huse så høje som rundetårn. Snurrenisse var blevet helt svimmel ved tanken – han var stadig rundtosset af alle de gange han havde løbet op og ned med sølvbakkerne til de Kongelige Hofnisser når der skulle dækkes op i toppen af Rundetårn.

Hofnisserne kørte i karaten, men han løb altid bagved. Så nej tak, han ville ikke have sådanne huse. Der var jordhulen med gran og kviste meget bedre.

Også selvom der indimellem kom en fod ned gennem loftet, når et menneske forlod stien og kom for tæt på Nisserne verden.

Den seneste tid havde der være mange fødder, men også lange snurrende pinde, der trak jord, indbo op over jorden – ja selv grød og huer forsvandt lige pludselig.

Nisse topløs havde nægtet at forlade sin hule efter menneske havde boret i hendes tag og bortført huen. Hun ville heller ikke have besøg. Først når Nisse Sytøj havde lavet en ny hue, men det kunne tage lang tid, for der var stor efterspørgsel på Tinkahuer i denne tid.

Mens stemmerne stadig var høje og skingre i Laden kunne en lang dunkel bevægelse anes i skovbunden.

Tidligere ville den have lyst op og inviteret til nysgerrighed og magi, men energikilder var slukket, og mørket bredte sig alle steder – også i skovbunden.

Hvor Nisserne er på vej hen, og hvad de vil gøre med det nyskabte Nisselag – det kan du måske læse mere om i morgen.