Nisser er uhyre effektive til at organisere sig. De ved dybt i sig selv, hvad de er gode til, og de er der, hvor deres evne udspiller sig bedst. Det er yderst fascinerende at se på, hvordan korte ben, solide støvler, fyldte lommer, huer i mange former og farver myldrede imellem hinanden, men uden at gå i vejen for hinanden.

Også i dag vidste alle hvad de skulle og hvor de skulle hen. Hver Nisse havde respekt for sig selv, på lige fod som de havde respekt for enhver anden Nisse.

En forsamling Nisser drog afsted for at finde Menneske Knold og Menneske Bøf. De havde en nem opgave denne gang, for begge Herrer lå hjemme på sofaen, jamrende over træthed og hovedpine efter en festlig Julefrokost, hvor ingen af dem havde lade sig begrænse i indtagsele af livets glæder.

Vi er jo nogen der har råd til det lo Menneske Knold lidt, men kun for kort efter at jamre over at det larmede så meget, når de sparkede til bolden i Tv’et. Han vidste ikke, at det var Nisse Simultan, der drillede ham. Nisse Simultan havde en fantastisk evne til at oversætte bevægelse til lyde, så det virkede om om verden med et blev 3-dimensionel.

Nisse Syrlig foreslog at de kunne riste Menneske Knold og Bøf lidt mere, men oplevelsen af at være en bold i en VM kamp var vist rigelig påvirkning i denne omgang. Vi kan jo gnave lidt gulerødder imens, fnisede Nisse Simultan. Grøntsager skal være så sundt for mennesker siges der, klukkede han, alt imens Menneske Bøf følte at nogen gumlede i ham alle vegne fra.

Nisse Vis viste vej til Porten. Stien, der lignede alle andre stier, men på besynderlig vis var den alligevel anderledes. Noget var genkendelig andet var uvant. Den gik op – og den gik ned – og med et gik den ud i intetheden.

Træd på trædestenene lød det med sikker stemme oppe foran, og hver Nisse tråde ud i intetheden i tillid og i overgivelse. Det var som moder Jord rakte hånden ud og lod fingerspidserne danse, så hver en Nissefod trygt blev fanget og ført det rigtige sted hen.

Nisse Vis forklarede at intetheden de gik i nu, var tiden imellem. Tiden imellem – det er den særlige tid mellem gammel og nyt. Det var langt fra det samme som før og nu. Men overgangen mellem gammelt og nyt.

I mange år, fortalte hun videre, var broen mellem Gammel og Nyt vippet med sammen med bevægelsen. Det vil sige, når den enkelte gik videre forlod de det gamle, som der blev mindre af, og gik i mod det nye som der helt automatisk blev mere af. Derved var balancen der, hver enkelt gik på deres egen vippebom. Nogen med større hast og tyngde end andre, og kunne derved opleve at det føltes som en stejl bakke eller rutchetur, men altid, altid i mange mange år – der havde broens vippefunktion virket.

I år er det anderledes sagde Nisse Vis med en anden stemme og stoppede op, Nisserne, der var i en dans af bevægelse på Moder Jords fingerspidser tumlede ind i hende og landede lettere forsvirret og uvant rundt omkring. De kunne se alt det gamle som de kendte så godt, de kunne også se alt det nye der var i vente. Alt det, som Nisser aldrig bekymrede sig om, for nuet var nu engang nu, lige der hvor de var. Så hvad var der at bekymre sig over, når nu var netop her.

I dette øjeblik fikNisserne en snert af den fornemmels – bekymringene. For med alt det gamle de så, og alt det nye de så – der observerede de, at begge dele var lige store. Tiden her imellem, der var ingen bro til at få menneskene sikkert over. Så lige nu stod alle mennesker i tiden imellem. De hang sammen, men de var dem selv. Det var som grød med kanel og smørklat, hver sin del, men kun helheden skabte helheden – og den enkelte del var den enkelte del.

Alle er noget i sig selv, og i helheden er de sammenhængen sagde Nisse Vis stille. I denne tid, der frygter nogle at være sig, andre frygter helheden og sammenhængen er forsundet forklarede hun. Det er derfor vi skal åbne Porten, så de kan komme videre, i tryghed og med tillid. Menneske er ikke skabt til at rumme mere end helheden. I denne tid har adgang til alt det gamle og til alt det nye. Det giver mere end en i sammenhængen.

Nisserne nikkede. De lyttede som altid til Nisse Vis, men var også blevet opmærksomme på den store port foran dem. Den var skinnende, blank og glansfuld. Den strålede i alle farver, fra den dybeste natur til himlens magiske leg med toner. Ikke et eneste Nisseøje var tørt. Der var noget rørende og trygt ved denne port. De vidste ikke hvad. Men genkendelsen var stor. De vidste at de var blevet kaldt på.

Hvem der kalder, hvad der skal ske ved porten, og meget andet kan du måske læse mere om i morgen.

Nisserne havde hele aftenen delt deres viden og oplevelser. Nyhedsnisserne havde gang på gang chokeret med det, de fortalte om verden. 

Det, der påvirkede Nisserne mest, var menneskers trivsel, unge og børn der var kede af det inden i. Voksne der græd i skjul og kæmpede for smile, mens de forsøgte at få alting til at hænge sammen. Lys der blev slukket, og rum der blev lukket. Glæden der tidligere var fyldt med forventning, blev nu pakket ind i tanker og bekymringer. 

Men på trods af alt det som Nyhedstemet havde set, blev de rystet over beskeden om det nye Nisselag – skabt af menneskene – med høje huse, ingen skov, store vandhuller og mennesker skulle dukke op alle vegne i deres Nisseskov. 

Det er som om al løgn langsomt bliver til en sandhed, som alle lever efter, reflekterede Nisse Vis. Det store træ raslede bekræftende med grenene og lod blade, så hvide som sne falde ned og dække store dele af jorden. Det lyste op på en hel særlig måde, der både gjorde Nisser og Mennesker trygge og skabte håb om en ren og ny tid. 

Nisse Vis fortsatte med at snakke med sig selv, men som altid når hun talte, blev der stille og Nisserne lyttede.  

Hvad om disse mennsker er en ny slægt, som vi Nisser skal møde. Vi har altid snakket med de børn, der så os – de børn der er nysgerrige, åbne og uden frygt. Vi har mødt enkelte voksne med barnetroen i tilliden. Vi taler med dyr, Jorden, Planter og andet levende. Mon det er tid, at der opstår en Nisse Menneske slægt?

Det skete ikke så tit længere, at der dukkede en ny Nisseslægt op, men gennem alle tider kunne alle Nisserne huske, at de havde budt andre Nisser velkommen. De kunne næsten alle sammen en historie om dengang de først mødte en fra en anden slægt, eller en i der familie havde mødt en anden slægt. 

Alle Nissehuer rystede af latter, da de nåede til historien om Nisse Tvær, der havde mødt Smølfen Gnavpot og troede, at det var hans fætter. Selv Nisse Tvær måtte klukke lidt. 

Natten fortsatte med fortællinger, latter der fyldte maven med krampe, tænkepauser, der var så dybe, at de kunne minde om en lur, men alle var enige om at ingen havde sovet. For der var vigtige ting at huske på, både julegrød, Julesokker, Nisse-mennesker og så det med Knold og Bøf´fes planer.

Nattens mørke, oplyst af det hvide underlag, skabte den stemning, der kun findes når du er et med Jorden. Nisserne var mætte af Grød og historier. Historierne blev delt og overdraget med stor dybde og nærvær. De nærede Nisserne på samme måde, som lun grød med smørklatter gjorde. Maver var mætte af latter, grød og historier. 

Men alvoren bankede på,
En Nissemennske-slægt. 
Hvad ville det mon skabe. 

Nisse Vis vidste hvad hun skulle gøre. 
Hun måtte åbne porten. Tiden var til det. 
Hun vidste ikke alle mennesker ville kunne rumme det, men det var vigtigt. 
Forandringen var sket. 
Hver enkelt skulle vælge det. 

Hvad det er for en Port Nisse Vis vil åbne, det kan du måske læse mere om i morgen. 

Det var langt fra alle Nisserne, der havde været til mødet i aftes. Det var ikke fordi, der ikke var plads, for Nisser har den evne at kunne forme sig efter omgivelserne og tilpasse sig, så de var alt fra usynlige til en genstand, sågar noget brugbart elller blot en fantasi.

Det vidste Junior Kravlenisse alt om. Det var nemlig hans Gammel Senior Oldefar der var blevet den første kravlenisse. Han havde været på vej ind i Gårdens køkken for at hente grød, som Kogemutter havde lavet til han, men så havde Husets frue fået øje på ham. Og mennesker der ser Nisser bliver enten skræmte eller fyldt med kærlighed.

Fruen her blev skræmt. Hun var sikker på at det var børnenes livlige historier om mærkelige væsener og gråbrune rødlige huer, der havde smittet hende, da hun så ham sidde helt stille på sofaryggen.

Så hurtig som Gammel Senior Oldefar aldrig havde set en bevægelse før, havde den fine frue, grebet skålen med grød og smasket den op på væggen. Gammel Senior Oldefar var blevet så flad, som det vi i dag kender som papir, og hang der i flere uger før end grødens stivelse blev opløst og han faldt ned.

Sådan opstod de første egentlige kravlenisser – og de blev tegnet og udgivet engang mange mange år senere, da frygten for fantasien var aftaget.

I morgengryet lys var der en usædvanlig livlig aktivitet i skovbunden. Alle de Nisser der var blevet hjemme, for at sikre at Skoven forblev intakt, myldrede hen til det store træ. Det var her at de helt vigtige forsamlinger blev holdt. Som fester, nyskabelse og når Forandringsnisserne kom med nye opfindelser. Det var også her at Nyhedsteamet af Nisser delte ud af deres information.

Nyhedsteamet var dem, der rejste verden rundt og samlede ind i huerne, hvad der skete på Jorden.

Nisserne vidste altid hvad der skete i og med Jorden, men der var kommet så meget besynderligt oven på Jorden og uden om den, at de for år tilbage havde besluttet at der skulle være et Nyhedsteam. Og det Team var netop kommet tilbage, da mødet i laden var begyndt.



Nisser deler kun vigtig viden, når de alle er samlet. Rygter, gisninger og genfortællinger, det var noget menneskene gjorde. For så havde de hver deres virkelighed at tale ud fra. Nisse Skærm havde opdaget at menneskene havde mange varianter af virkelighed. Det afhang helt af hvilken størrelse skærm de så på, og hvilken knap de trykkede på.

Det der forundrede hende mest var, at menneske havde en sær ide med, at vente med at snakke om noget, som de havde vidst meget længe. Det var som om det først måtte omtales, når der alligevel ikke kunne gøres noget.

Helt modsat Nisser, der talte om det de så og oplevede i dette nu.

Det er, beskrev Nisse Skærm levende, som at tilbyde en smørklat til grøden, og så ikke have den.

Der gik et sus igennem Nissesamlingen.

At tage noget fra helheden, og sige at det er helt, det fik selv det mindste blad i Skovbunden til at vende sig.

Nisserne rystede sig. Ikke have smør. Nisse Kværn mærkede benene smelte under ham. Han havde drømt engang, at han skulle arbejde i Peberladen, men han elskede smør. Og selvom Nisse Kværn ellers aldrig sagde noget i forsamlinger, udbrød han højt – det er en glidebane det her.

Der blev stille et øjeblik, og en latter brød den dunkle stemning. For Nisse Kværn var altid på glidebane. Man så ham aldrig uden en klat smør i lommen, og en i hånden – og sikkert også nogle glemt godt i huen. Så uanset hvor han gik, var der en glidebane af smedet smør efter ham.

Med den lidt lettere stemning, kunne de andre Nisser fra Nuýhedsteamet dele deres betragtninger om livet på Jorden.

Nisse Stenograf tog som sædvanlig noter. Hun forstod ikke helt alt det der, med skærm tid og nyheder, men skovens blade kendte hun. Og blad efter blad, blev fyldt med de fortællinger som Nisserne delte denne dag.

Måske du skal i skoven – så grib et blad og se hvilken del af historien du får.

Hvad der mere sker i Skovbunden og hos Nisserne kan du læse mere om i morgen.

Knold og Bøffe stirrede på hinanden. Ingen af dem ville give sig. De havde haft en lang diskussion om det var magt eller retfærdighed, der var vigtigst i det nye Nisselag.

De var så optaget af deres egen sejr, at de slet ikke så, at Nisserne forlod laden. Huerne blev trukket ned over de varme ører, rettet op i harme og krøllet sammen i forundring.

Hvordan kunne en Knold og en Bøf bestemme hvordan der skulle reageres i deres skov.

Hvordan kunne de skabe en ny regering uden at være inviteret, eller have inviteret Nisserne og så snakke om retfærdighed.

Menneske der lyttede på, nikkede, buede, snakkede hviskende sammen og råbte i munden på hinanden når de fik lov at stille spørgsmål.

Nisserne forstod slet ikke det budskab de to Herrer var kommet med.

De var mødt op, for det var deres land det handlede om.

Skoven.

Laden, hvor Jordens Søjle blev passet.

Her hvor alle barometrene hang (red. Læs julekalender 2021)

Dem der viste hvordan verden så ud.

Nu gik de derfra, uoplyste, forundret, og med uro i deres kroppe. En uvant følelse for Nisser, der altid var glade og veltilpasse.

Herrerne ville rive det hele ned, de snakkede huse så høje som rundetårn. Snurrenisse var blevet helt svimmel ved tanken – han var stadig rundtosset af alle de gange han havde løbet op og ned med sølvbakkerne til de Kongelige Hofnisser når der skulle dækkes op i toppen af Rundetårn.

Hofnisserne kørte i karaten, men han løb altid bagved. Så nej tak, han ville ikke have sådanne huse. Der var jordhulen med gran og kviste meget bedre.

Også selvom der indimellem kom en fod ned gennem loftet, når et menneske forlod stien og kom for tæt på Nisserne verden.

Den seneste tid havde der være mange fødder, men også lange snurrende pinde, der trak jord, indbo op over jorden – ja selv grød og huer forsvandt lige pludselig.

Nisse topløs havde nægtet at forlade sin hule efter menneske havde boret i hendes tag og bortført huen. Hun ville heller ikke have besøg. Først når Nisse Sytøj havde lavet en ny hue, men det kunne tage lang tid, for der var stor efterspørgsel på Tinkahuer i denne tid.

Mens stemmerne stadig var høje og skingre i Laden kunne en lang dunkel bevægelse anes i skovbunden.

Tidligere ville den have lyst op og inviteret til nysgerrighed og magi, men energikilder var slukket, og mørket bredte sig alle steder – også i skovbunden.

Hvor Nisserne er på vej hen, og hvad de vil gøre med det nyskabte Nisselag – det kan du måske læse mere om i morgen.

Min hjemmeside er under ombygning, men kik dig omkring og se hvad der kalder på dig.

Har du spørgsmål, så send en besked via kontaktsiden, eller en sms på 22 19 98 33

Jeg glæder mig til hvilken forandring du vælger

Jette

Modulerne på Bevidsthedsrejsen 2021

Alt er krydret med min energi, leg, nysgerrighed, puf, bevidsthed og forandring: Vi arbejder et andet sted fra, end du før har mødt – der er magi og mirakler i alle dimensioner.

22+23 Maj
Modul 1 – Kroppen

• Kroppens hukommelse og visdom
• Fysiske og psykiske virkning
• Chakranes potentiale
• Lyt til de svar kroppen har
• Sæt gammelt fri og inviter nyt ind

26+27 Juni
Modul 2 – Mindsæt

• Dine bevidste og ubevidste begrænsninger
• Forståelse for det du skaber med dine overbevisninger
• Se på hvad der ligger til grund for dine handlinger
• Mød styrken i det ubevidste
• Ændre det ubevidste til bevidsthed og konstruktiv handling

24+25 Juli
Modul 3 – Potentiale /Drømme

• Fantasi og det at drømme stort
• Leg og lethed som inspiration
• Kend din grundessens
• Mål og potentiale
• Tag ejerskab over dine handlinger

21+22 August
Modul 4 – Energi

• Intuition og hvordan den bruges
• Genkend den dybe følelse af sandhed
• Se alt det du ikke kan se med det blotte øje
• Brug energien som et konstruktiv redskab
• Skab positiv forandring med energi

25+26 September
Modul 5 – Ord og Attitude

• Ord som fundament i din hverdag
• Bevidsthed om ords påvirkning
• Ændrer dit selvværd og selvbillede
• Alt det mellem ordene
• Tiltræk mere af det du vil med ord

30+31 Oktober
Modul 6 – Frihed

• Genkend de blokeringer, der fastholdes af vane og frygt
• Værdien i at beholde blokeringer og vælge at sætte dem fri
• Mod til at skabe, handle og gøre når du rammer muren
• Værdien i at skabe det liv, som du vælger det
• Leg med det der er muligt, og med det der er umuligt

Sted – Ringsted/omegn
Tid 10-17.30 alle dage
Deltagere max 8
Forplejning inkluderet
Uden overnatning
Broudgift dækkes
Pris 47.500 (incl moms) – kan betales i rater

Vil du vide mere – send en besked, eller book en samtale på 22199833

Når forandring banker på døren sker der noget i os som mennesker.
Komfortzone er et almindeligt kendt ord – betydning kender de fleste, virkning måske også, men funderer du over hvad du skaber med den.

Jeg sad der for et par år siden, syntes mit liv var godt på alle måder. Alligevel var der denne her følelse af, at noget manglede, at jeg gik i ring og ikke kom nogen vegne.
Andre kom videre – jeg hjalp dem videre – men blev selv siddende. Jeg vidste, at det ikke længere fungere at lege “god vovse” få et par klap på hovedet og få af vide at jeg var god.

Der tog jeg beslutningen om at gøre noget andet – jeg vidste ikke hvad – men blot noget andet.

Det var som om at jeg rev hele gulvet væk under mig, ikke blot gulvtæppet, men seriøst – min grundflade forsvandt.

Det var mega interessant – hårdt, urimeligt og meget andet, men jeg valgte det, og jeg gik med det.

Når fundamentet opbrydes får vi tid at kikke på det, se hvad det reelt består af. Nogle vælger at forlade det helt, nægte at se tilbage, fordi “nyt er påkrævet”.
Jeg elsker at kikke på det der var – ikke holde fast i det, men være nysgerrig, blive bevidst og skabe de erkendelser, der gør at jeg kan handle. Jeg elsker at forståelsen kommer efter handlingen.

Jeg valgte at følge vejen. Det er som om, den er ustoppelig.

Mere end en har bedt mig sætte tempoet ned, spurgt om jeg nu var tilfreds, om det ikke er tid at nyde, kommenteret min rastløshed, om jeg kan holde til det, om det ikke er lidt rigeligt jeg har gang i.

Mere end en har fulgt mig, mødt ind, tjekket ud, skiftet spor undervejs. Nye er kommet til, andre passeret forbi, nogle vinker, andre hilser, stopper for at dele deres historie, og vejen går videre.

Rejsen skaber en forandring. Det er uundgåeligt. Det betyder ikke, at fortiden var forkert, blot at nuet er her, og det er her, at jeg er. Så ja, hvad der virkede engang, behøver ikke virke mere. Det der aldrig ville blive mig er med et det, som jeg elsker mest lige nu.

Det gør at nogle mennesker ser et – andre ser noget andet. Jeg elsker nysgerrigheden i dem, der betragter nuet, forundringen, viljen, lysten og legen. Der er så mange gaver i den energi. Jeg elsker forskelligheden i det vi ser – også der hvor det rammer og er ucharmerende. Det giver plads til at mærke efter – hvad sker her – hvor hænger jeg fast i noget gammelt.

At være på rejse kræver en sund grundessens. Et fundament der holder – uanset om du står på et trinbræt, en bjælke, en vippe eller balancerer på en line.

Kun du kan sikre din egen balance. Du an blive støttet, heppet på, guidet , løfter, men kun du kan være din egen grundessens.

Når gammelt dukker op, betragtninger fra fortiden, så kan du opleve, at du er i ubalance. Reelt er du ikke, men fortid vægter tungt, og mødes vi med den som udgangspunkt, så er du med et sårbar dit nye sted.

Jeg balancerer på en vippe for tiden. Min egen vippe, skal – skal ikke. Frygt angst for om det holder – hov det er gammelt, for jeg er hverken i frygt eller angst, men noget trickkede mig. Det kan være et ord, en sætning, en tanke en energi – en kærlig passen på – for jeg vil dig jo det bedste.

Det er så interessant hvor er vi frie i os selv, samtidig med at andre kan byde ind, møde os der hvor vi er. Jeg er så taknemmelig for at der dukker flere og flere op, som går vejen, rejser rejsen, vælger deres trinbræt og møder mig derfra. Det giver mig mulighed for at se endnu mere af mig.

Mange vælger at lede efter de informationer, der passer til deres virkelighed. Dvs du betragtes, dømmes, bedømmes og vurderes ud fra andres virkelighed. her bliver vippen med et usikker, for er der noget om det, tvivlen melder sig som støttestok og klar til at fælde benene under dig.

Med nysgerrighed åbner vi op for noget der er større. Med inspiration og bidrag. Ved at lytte, spørge og bidrage inviteres ind til en større verden, et endnu stærkere grundlag.

Min rejse, din rejse.

Helt generelt så er tiden til, at mennesket er på rejse. En rejse i eget liv, jodens liv, universets liv.

Der sker uendelig meget i denne tid, nyd det. Vær opmærksom på, hvilet underlad du står på – hvilket element vil du bygge dit liv på – din rejse på. Har du naglet dig fast, eller er du fri i din bevægelse.

Rejsen er vidunderlig, kærlig favnet af egne grænser og rammer. Viljen er der til at bryde ud, skabe og bygge. Kærligheden er der til at møde, elske, give og modtage.

Livet er. Jeg er.