Jul 2022 – 2. december

Andet 0

Det var langt fra alle Nisserne, der havde været til mødet i aftes. Det var ikke fordi, der ikke var plads, for Nisser har den evne at kunne forme sig efter omgivelserne og tilpasse sig, så de var alt fra usynlige til en genstand, sågar noget brugbart elller blot en fantasi.

Det vidste Junior Kravlenisse alt om. Det var nemlig hans Gammel Senior Oldefar der var blevet den første kravlenisse. Han havde været på vej ind i Gårdens køkken for at hente grød, som Kogemutter havde lavet til han, men så havde Husets frue fået øje på ham. Og mennesker der ser Nisser bliver enten skræmte eller fyldt med kærlighed.

Fruen her blev skræmt. Hun var sikker på at det var børnenes livlige historier om mærkelige væsener og gråbrune rødlige huer, der havde smittet hende, da hun så ham sidde helt stille på sofaryggen.

Så hurtig som Gammel Senior Oldefar aldrig havde set en bevægelse før, havde den fine frue, grebet skålen med grød og smasket den op på væggen. Gammel Senior Oldefar var blevet så flad, som det vi i dag kender som papir, og hang der i flere uger før end grødens stivelse blev opløst og han faldt ned.

Sådan opstod de første egentlige kravlenisser – og de blev tegnet og udgivet engang mange mange år senere, da frygten for fantasien var aftaget.

I morgengryet lys var der en usædvanlig livlig aktivitet i skovbunden. Alle de Nisser der var blevet hjemme, for at sikre at Skoven forblev intakt, myldrede hen til det store træ. Det var her at de helt vigtige forsamlinger blev holdt. Som fester, nyskabelse og når Forandringsnisserne kom med nye opfindelser. Det var også her at Nyhedsteamet af Nisser delte ud af deres information.

Nyhedsteamet var dem, der rejste verden rundt og samlede ind i huerne, hvad der skete på Jorden.

Nisserne vidste altid hvad der skete i og med Jorden, men der var kommet så meget besynderligt oven på Jorden og uden om den, at de for år tilbage havde besluttet at der skulle være et Nyhedsteam. Og det Team var netop kommet tilbage, da mødet i laden var begyndt.



Nisser deler kun vigtig viden, når de alle er samlet. Rygter, gisninger og genfortællinger, det var noget menneskene gjorde. For så havde de hver deres virkelighed at tale ud fra. Nisse Skærm havde opdaget at menneskene havde mange varianter af virkelighed. Det afhang helt af hvilken størrelse skærm de så på, og hvilken knap de trykkede på.

Det der forundrede hende mest var, at menneske havde en sær ide med, at vente med at snakke om noget, som de havde vidst meget længe. Det var som om det først måtte omtales, når der alligevel ikke kunne gøres noget.

Helt modsat Nisser, der talte om det de så og oplevede i dette nu.

Det er, beskrev Nisse Skærm levende, som at tilbyde en smørklat til grøden, og så ikke have den.

Der gik et sus igennem Nissesamlingen.

At tage noget fra helheden, og sige at det er helt, det fik selv det mindste blad i Skovbunden til at vende sig.

Nisserne rystede sig. Ikke have smør. Nisse Kværn mærkede benene smelte under ham. Han havde drømt engang, at han skulle arbejde i Peberladen, men han elskede smør. Og selvom Nisse Kværn ellers aldrig sagde noget i forsamlinger, udbrød han højt – det er en glidebane det her.

Der blev stille et øjeblik, og en latter brød den dunkle stemning. For Nisse Kværn var altid på glidebane. Man så ham aldrig uden en klat smør i lommen, og en i hånden – og sikkert også nogle glemt godt i huen. Så uanset hvor han gik, var der en glidebane af smedet smør efter ham.

Med den lidt lettere stemning, kunne de andre Nisser fra Nuýhedsteamet dele deres betragtninger om livet på Jorden.

Nisse Stenograf tog som sædvanlig noter. Hun forstod ikke helt alt det der, med skærm tid og nyheder, men skovens blade kendte hun. Og blad efter blad, blev fyldt med de fortællinger som Nisserne delte denne dag.

Måske du skal i skoven – så grib et blad og se hvilken del af historien du får.

Hvad der mere sker i Skovbunden og hos Nisserne kan du læse mere om i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *