Knold og Bøffe stirrede på hinanden. Ingen af dem ville give sig. De havde haft en lang diskussion om det var magt eller retfærdighed, der var vigtigst i det nye Nisselag.
De var så optaget af deres egen sejr, at de slet ikke så, at Nisserne forlod laden. Huerne blev trukket ned over de varme ører, rettet op i harme og krøllet sammen i forundring.
Hvordan kunne en Knold og en Bøf bestemme hvordan der skulle reageres i deres skov.
Hvordan kunne de skabe en ny regering uden at være inviteret, eller have inviteret Nisserne og så snakke om retfærdighed.
Menneske der lyttede på, nikkede, buede, snakkede hviskende sammen og råbte i munden på hinanden når de fik lov at stille spørgsmål.
Nisserne forstod slet ikke det budskab de to Herrer var kommet med.
De var mødt op, for det var deres land det handlede om.
Skoven.
Laden, hvor Jordens Søjle blev passet.
Her hvor alle barometrene hang (red. Læs julekalender 2021)
Dem der viste hvordan verden så ud.
Nu gik de derfra, uoplyste, forundret, og med uro i deres kroppe. En uvant følelse for Nisser, der altid var glade og veltilpasse.
Herrerne ville rive det hele ned, de snakkede huse så høje som rundetårn. Snurrenisse var blevet helt svimmel ved tanken – han var stadig rundtosset af alle de gange han havde løbet op og ned med sølvbakkerne til de Kongelige Hofnisser når der skulle dækkes op i toppen af Rundetårn.
Hofnisserne kørte i karaten, men han løb altid bagved. Så nej tak, han ville ikke have sådanne huse. Der var jordhulen med gran og kviste meget bedre.
Også selvom der indimellem kom en fod ned gennem loftet, når et menneske forlod stien og kom for tæt på Nisserne verden.
Den seneste tid havde der være mange fødder, men også lange snurrende pinde, der trak jord, indbo op over jorden – ja selv grød og huer forsvandt lige pludselig.
Nisse topløs havde nægtet at forlade sin hule efter menneske havde boret i hendes tag og bortført huen. Hun ville heller ikke have besøg. Først når Nisse Sytøj havde lavet en ny hue, men det kunne tage lang tid, for der var stor efterspørgsel på Tinkahuer i denne tid.
Mens stemmerne stadig var høje og skingre i Laden kunne en lang dunkel bevægelse anes i skovbunden.
Tidligere ville den have lyst op og inviteret til nysgerrighed og magi, men energikilder var slukket, og mørket bredte sig alle steder – også i skovbunden.
Hvor Nisserne er på vej hen, og hvad de vil gøre med det nyskabte Nisselag – det kan du måske læse mere om i morgen.
