24. december
Der var stille i Heksemutters køkken. En stilhed, der kun kendes fra øjeblikket før, braget bryder ud. Et øjeblik, som mange mennesker normalt overhører, da de er for travle, paniske, forsøger at flygte fra sig selv og egne følelser. Men dette år havde skabt så meget rum omkring dem, at hvert eneste menneske fik muligheden for, at stoppe op et øjeblik og lytte til den stilhed.
I denne stilhed, her sker Miraklerne. De sker uagtet tro, håb, tillid, køn, alder, form og farve. Mirakler sker globalt, men de er også individuelle, og hver en sjæl har muligheden for at gribe dem.
Nisserne og Hr Ugle rakte ud og tog imod. Så med lethed lod de den milde brise løfte visdomsbogen op, så den flød afsted, kærlig puffet af Nisse Mink, i den retning, som Hr Ugle viste.
Fulgte du ham udefra, på de sociale medier eller med en mikrochip vil du måske undre dig over de skiftende retninger, cirkler, skridt tilbage og omveje som flokken tog. Men alt havde en mening, en betydning og et budskab.
Vidensdelingen er, at halefjeren på hr Ugle var taget af Katten Hugo, så den direkte vej ikke var mulig. Erfaring viser, at hver et sted de kom, der var ny læring og ny bevidsthed til dem. Og med hver bevidsthed åbnede de op for nye valg og muligheder, der blev efterfulgt af handling. Det at træde tilbage og betragte sin egen fremadrettede vej, skaber et andet perspektiv, og gør vejen lettere og genkendelig.
Nisserne havde et mål, en drøm et ønske så stort. Kikker du langt mod nord, kan du se Stjernen, der lyser. Og kikker du rigtigt godt, kan du se, at den smiler og blinker til dig.
Nisse Tut bar de på en blød pakke, som Rotterne havde fundet i skovkanten. Den var lige så blød som Nisse Minks pels, og den duftede helt fantastisk. Nisse Kvas følte næsten, at Nissemor gik ved siden af ham, så hjemligt lugtede den.
Jo længere de gik, jo bedre fik Nisse Tut det. Den blå farve i hendes hoved var ved at forsvinde, og de grønne suppeklatter, hun havde hostet op, begyndte langsomt at blive mindre. Jo bedre Nisse Tut fik det, jo mere lyste diamanten, der lå ved hendes side.
Havde Nisserne set sig tilbage, så havde de set, at hver en grøn klat havde skabt en forandring. Et træ begyndte at skyde op, knopper brød frem på blomster og buske. En ild blev justeret, så den brændte i rette styrke og vand blev klart og rent. Dyr, der længe havde været forsvundet, kikkede med et frem, forundret over det lange fravær, klar til at indtage livet igen.
Flokken, der nu bestod af Nisse Kvas, Mink og Tut, samt Hr. Ugle, Rottemor og hendes familie, skovens dyr, træer, buske samt ild og vand, vandrede afsted med Visdomsbogen mellem sig, båret af Miraklets vinde.
En opmærksom læser, der måske hellere ville have været i kirke i dag, vil se, at ligheden med de tre vise mænd er slående. Folket, byen tælling og miraklet var på vej – helt uden for tid og sted.
De nåede til Lyskilden, der hvor lysets treenighed blev samlet. Det indre lys, det ydre lys og diamantens lys. Ser du det for dig, vil dine øjne blinke, og du vil sikkert blive blændet et øjeblik. Måske fordi du bliver rørt, måske fordi lyset spejles i en tåre, eller måske fordi du ved, at det er dit lys, der skinner i dette nu.
Det var som om, at Visdomsbogen selv fandt sin plads i lyskilden. Den rettede sig op i hvert enkelts menneskes power, sandhed og styrke. Siderne blafrede, kaldte på hver sjæl, der var klar til at lytte.
Bogen lignede for nogen en ganske almindelig bog med juleeventyr, men drejede de hovedet lidt, så så de lyset, mærkede vibrationen og kunne vælge om de ville gå med eller trække sig.
Der var plads til barnet, manden og kvinden i hver enkel. Mennesket egen individuelle treenighed. Samling af fortid, nutid og fremtid. Intentionen er sat, drømmen er fri, vejen er skabt.
Langsomt forsvinder Rotterne i hver deres retning. De har bidraget med deres, og vælger selv deres skæbne herfra.
Hr Ugle lod sine vinger sprede sig, lettede lydløst og svæver et sted deroppe. Vis, klog, og han lever sin visdom. Så ser du en skygge på himlen, så træk vejret, vid at alle veje er vejen til din drøm. Træk kærligt på det, der er så meget større. Og det du har glemt, det står i din visdomsbog.
Nisse Kvas åbnede pakken, som de havde båret Nisse Tut på. Han kunne ikke stå for duften og blødheden. Som du måske har gættet, så er det ganske rigtigt, årets halstørklæde fra Nissemor der lå der i. Måske lignede det, det gamle, men det bragte nyt med sig. Nisse Kvas takkede for det bidrag som Nissemor havde været i årets løb, og tog imod det, som det nye halstøtklæde ville bringe.
Nisse Tut kikkede hen på Nisse Mink. Nyhedsnisse smilede hun, endda under dæknavn. Vil du fortælle hvad dit rigtige Nissenavn er.
Nisse Mink klukkede, lagde den minkfrakke, hun havde haft på, på jorden, mens hun ærbødigt gav energien tilbage til dyrene og Moder Jord.
Herefter rejste hun sig, vendte sig mod Nisse Tut og menneskene. Jeg er Julens Nisse klukkede hun. Så mit navn er Nisse Jul. Jeg kommer med glæde, lys og stjerneskud. Jeg byder ind til nærvær og fællesskab, til glæde og mirakler.
Sammen stod de tre Nisser i lyset, med nissehænder på hjertet og kikkede mod himlen, hvor stjerneskud spejlede sig i diamantens lys.
Glædelig Jul hviskede de stille.
