Hvad sker der, når vi gør os selv små

Vært ved et arrangement

Forleden var jeg vært ved et arrangement om nogle skønne vandopløselige vitaminer og mineraler. Det er produkter, jeg selv tager og har stor glæde af både fysisk og psykisk. Det er produkter, der genopbygger kroppen indefra og ud, og skaber så meget positiv forandring hos den enkelte bruger. Det vil sige, jeg var vært ved en aften, der betød meget for mig.

Aftenen var arrangeret sammen med en fantastisk pige, der ved alt om disse produkter. Hun kom langvejs fra for at være foredragsholder og besvare spørgsmål. Jeg var den, der havde sørget for leje af lokaler, tilbød smagsprøver osv. Vi havde begge inviteret mennesker, og en tredjedel kendte mig og resten kendte hende.

Arrangementet er det første arrangement, jeg har været med til at skabe i mange år. Jeg var spændt på det, men var rolig og balanceret. Jeg trak lidt i universets tråde og sørgede for, at det rigtig antal mennesker kom, at skeptikere blev væk, og at det ville blive en succes for alle parter.

Aftenen forløb fantastisk. Energien var som ønsket, spørgsmål var interessante og berigende – både for deltagere og for mig. Mange blev inspireret til at købe produkterne og selv få glæde af virkningen. Det betød på den lavpraktiske side økonomisk gevinst til os begge – men med størst hældning til hendes side.

Energiskifte

Alt i alt, så var alt som det skulle være.  Jeg var mentalt mæt, glad, tilfreds, nysgerrig på mere. Jeg havde intet at udsætte på aftenen. Alligevel dukkede en besynderlig energi op, da vi lukkede aftenen og takkede af.  En energi jeg kendte men ikke ville genkende.

Det var en energi, der slugte mig, drænede mig, og tappede mig for glæde. Jeg stod med et med en følelse af at noget var helt forkert. Jeg følte mig brugt og kasseret. Jeg følte, at jeg var blevet sat på plads. Noget i mig var stivnet og stagneret. Hele mit rationelle jeg vidste, at det intet havde med den aften at gøre, men følelsen var blevet udløst af aftenen.

Dagene efter var jeg stagneret i denne besynderlige energi, jeg kunne ikke rigtig få hul på mig selv, jeg kunne ikke finde glæden, ved det jeg havde gjort og skabt. Jeg kunne ikke mærke jorden eller mig selv. Jeg kunne end ikke se op og mærke lyset eller universet.

Nogle dage senere havde jeg besøg af en veninde, der havde været til arrangementet. Hun spurgte hvordan jeg syntes, at det var gået, og jeg prøvede at beskrive min ambivalente følelse. Jeg begav mig rundt i planlægning, tidsforbrug, betydning af aftenen, økonomi, fordeling, at stå frem, vise mig osv. Men lige lidt hjalp det.

At gøre sig selv lille

Efter jeg havde fumlet rundt i egne ord, tanker og overvejelser fik jeg spørgsmålet: Hvad sker der, når du gør dig selv lille?

Med et blev jeg meget lille. Både energetisk og i alder. Jeg røg tilbage til alle de gange jeg som barn har hjulpet min far i køkkenet. Han har gennem en del af min opvækst lavet mad til fester hos venner, bekendte, familie og hans arbejde. Jeg var altid med som hjælper. Jeg skrællede kartofler, ordnede persille pillede løg, vaskede op, ryddede op og alt hvad der ellers var af praktiske ting.

Maden var altid en succes, stor ros og anerkendelse – til min far. Min indsats blev aldrig nedgjort, men den blev bare ikke set, og dermed ikke respekteret eller anerkendt. Jeg tror såmænd, at den blev værdsat af min far, men uden bevidsthed. For jeg var der jo bare. Jeg gjorde, hvad der blev sagt, hvad jeg blev bedt om. Og de få gange jeg har bedt om opmærksomhed for min indsats, blev jeg henvist til, at der fortsat var noget, der skulle gøres – mens min far kunne holde fri og blive hædret for sin store indsats.

Dengang lærte jeg, at mit arbejde ikke blev belønnet. Min indsats var ikke noget værd. For at jeg kunne rumme den følelse måtte jeg gøre mig selv lille.

Det gik op for mig, at det var den energi der var dukket op, da vi afsluttede arrangementet om vitaminerne. At jeg havde skabt og bidraget, men en anden fik æren og anerkendelsen. Jeg vidste med min logik, at det var en gammel følelse i mig. En følelse, der fik mig til at blive lille og usynlig. En følelse, der fik mig til at nedgøre mig selv og min indsats den aften. En følelse, der fik mig til at slippe glæden, ved det, jeg havde opnået, ved at være vært ved arrangementet . Jeg havde ubevidst trådt ind i et gammelt mønster fra barndommen, og gjort mig lille og betydningsløs. Det var den fornemmelse, jeg genkendte, men ikke havde lyst at mærke igen – og jeg gjorde mig endnu mindre for at undgå den.

Det, at gøre sig lille, er ikke aldersbetinget. Min følelse her stammede fra. jeg var barn. Det er ikke min alder dengang, der er afgørende for at, jeg gjorde mig lille, men den tilstand jeg kom i – når jeg var i følelsen. Dengang valgte jeg at blive usynlig, jo mindre jeg gjorde mig, jo mindre plads skulle jeg have, jo færre mennesker kunne se mig, jo mere var der til andre.

Jeg skabte en bevidsthed i mig selv om, at når jeg var lille, så behøvede jeg ikke positiv respons. Jeg behøvede ikke betaling, anerkendelse, ros, respons eller anden accept. Jeg koblede så mange følgevirkninger på det at gøre mig lille, at jeg til sidst måtte stagnere og forsvinde energetisk fra jorden for at undgå at mærke mig selv og det at være her fysisk.

Det er præcis den tilstand, jeg har været i de seneste par dage – uden at kunne forstå hvorfor. Når jeg kikker på det – med bevidstheden om at jeg gjorde mig lille – så ved jeg, at jeg var sårbar forleden. Jeg havde blottet mig, valgt at være vært, være synlig, blive set – med den gevinst det er at være en succes og den risiko det er at fejle. Jeg havde brugt så megen energi på at skabe det der var perfekt for alle, at jeg røg ind i et gammelt mønster om at være lille, da vi nåede til afslutningen.

I dag blev jeg bevidst om, at jeg ikke har afsluttet den energi med at være lille og usynlig ved afslutninger. Så da vi forleden afsluttede arrangementet om vitaminerne trådte jeg direkte ind i energien med at gøre mig selv lille. En energi der ikke stemmer overens med den jeg er i dag, eller med det jeg ønsker i dag, men som havde så stor magt over mig engang, at den trådte frem og blev aktuel igen.

At blive stor igen og fylde mig selv ud

Spørgsmålet om hvad der sker, når jeg gør mig lille åbnede op for min bevidsthed. Det åbnede min energi. Jeg fik mulighed for at gøre mig stor igen og tage min plads, få min anerkendelse og respekt for min indsats og for mit bidrag.

Jeg vendte energimæssigt tilbage til arrangementet – til lige kort tid før ”Jeg gør mig lille” energien overmandende mig. Jeg gav mig selv lov til at fylde mig selv ud, se på mit bidrag, min indsats, min væren. Jeg gjorde mig stor i energien, betragtede min egen rolle i det hele. Jeg vidste og mærkede, at den var perfekt. Jeg gav mig selv lov til at være i det, tage imod den respons jeg fik af deltagerne – men som jeg ikke havde hørt den aften, fordi jeg havde valgt at gøre mig lille. Deltagerne kom og sagde tak, de kom og spurgte om jeg holdt et arrangement igen, de kom og udtrykte deres glæde og begejstring over stedet, over vitaminerne, over aftenen. De kom og sagde Tak – til mig.

Med et blev jeg stor igen i det nu jeg var i. Jeg vendte tilbage til mig. Energien begyndte at bevæge sig i hele min krop. Jeg kunne mærke at jeg var der, mærke mig selv og jorden. Glæden, lettelsen over aftenen var gået godt pulserede i mig – godt nok nogle dage efter, men den gjorde det. Smilet voksede i mit indre, og med glæde og ærlighed i mit hjerte kan jeg sige ja til, at jeg gerne vil være vært ved et nyt arrangement.