Større end angst

Andet 0
Angst tilhører ikke nuet

Angst stammer fra noget, der er sket i fortiden, eller det hjernen tror vil ske i fremtiden.

Når vi dykker ned i gammelt giver det os mulighed for at forløse det, der skaber uro og kaos. Dermed bliver vi fri at den binding vi har til angsten – og som angsten har til os.

Udfordringen er, at når vi dykker ned i det gamle – så kan det opleves som om vi er der igen – og forløsningen kan ligeledes opleves som om, vi er der igen.

Men det er ikke sandt – det er blot kroppen, der for en stund husker frygt, angst, reaktioner, oplevelser. Kroppen husker alt det, som den skal slippe – så hjælp den til at slippe kærligt, nænsomt og med accept.

Bange for selve forandringen

Jeg kæmpede i mange år mod forløsningen – mod det at slippe. Angsten var for overvældende og dominerende – troede jeg. Indtil jeg fik det spørgsmål om det var selve forandringen jeg var bange for.

Jeg blev rasende gal og provokeret over det spørgsmål – og vidste at jeg var blevet ramt på noget, som jeg ikke selv havde set.

Trygheden i angsten var så rar – for den havde jeg lært at kontrollere, hvor imod jeg ikke vidste hvad forandringen bød på.

Jeg har ret til at være her

Her i weekenden gav jeg slip på en gammel nagende og stikkende splint i mit sind. En splint der fortalte mig, at jeg ikke har ret til at være her. Det var stærkt og rørende at få pillet den splint ud. Det er endnu stærkere at fylde mig selv op med “jeg er her med hele mig”.

Første gang jeg blev bedt om at sige sætningen “Jeg har ret til at være her” knækkede jeg helt sammen i smerte og væmmelse. Det tog mig år at sige den sætning – ja jeg formåede end ikke at tænke den. Derfor var det en ekstrem befrielse at opdage, at jeg med mit arbejde med mig selv de seneste år har båret frugt. Der var kun en lille splint tilbage – og den skulle ud nu.

Trods denne frigivende og efterfølgende stærke og varme følelse er min krop i forsvar i dag – og den har været det hele natten.

Jeg ved – både med krop og hjerne at det er forløsningen der er i gang – at jeg skal rumme det, favne det og være med det – uden at skabe drama, uden at dykke ned i alt det gamle, men blot se det forsvinde og gå i opløsning.

Jeg ved, jeg skal drikke rigeligt med vand for at alt det, der er frigivet og udskilles som affaldsstoffer, lettere kan komme ud.

Om det er let – ikke ubetinget.

Stil spørgsmål – og bliv ved. 

Hvad jeg gør – jeg stiller spørgsmål – igen og igen

Spørgsmål er vigtige – men også at de er konstruktive, forløsende – at de skaber og inviterer dig til at gå længere ned og dybere ind. Havner du ved samme sted igen og igen – så spørg om det er en blokering der hindrer dig i at komme videre – eller om du er ved kilden til din udfordring.

Her til morgen – der gik jeg i gang med en spørgsrunde med mig selv.

  • Er dette angst – nej svarer kroppen.
  • Er dette frygt – nej
  • Er dette gammelt – nej (svaret overraskede)
  • Er dette nyt – ja (her måtte hjerne tvistes – for hvad skulle jeg nu spørge om)
  • Er dette……

Jeg blev ved – kærligt, nænsomt og rolig – med accept af det er en proces at gennemgå.

Jeg nåede til spørgsmålet

  • er dette glæde – og jeg fik overraskende et ja.

Hjerne bød ind – sådan skal glæde ikke mærkes – og 117 romantiske film poppede op – de har jo vist mig hvordan glæde ser ud.

Men kroppen insisterede på glæde – så jeg gik ind i glæden, jeg mærkede styrken – også alt det gamle – men jeg mærkede at jeg oplevede det et nyt sted fra – at jeg er fri af det crap fra før – at jeg er stærk – at jeg er glad – at det er glæde der er i mig.

Så legen i dag må være – vær med glæden, og blander fortiden – angsten, tvivlen sig – så bliver det inviteret op til dans med glæden.

Kursus – større end angst

Valget er mit – og jeg er taknemmelig for mit valg om at række ud, og tage imod den hjælp – den inspiration – jeg fik på min vej hertil.

For ja, jeg kunne gøre det selv – men jeg ved idag at jeg ikke behøver gå min vej alene. Det er utrolig vigtigt at turde række ud, vælge at få den støtte, den hjælp, vejledning, en anden vinkel – et provokerende spørgsmål – så krop og hjerne opdager at der er andre måder at handle og tænke på – end den måde, som angsten styrer på lige nu.

Måske er kurset “Større end angst” et valg for dig

– det er 18 og 19 november 2019

https://www.facebook.com/events/525058764936543/