Sjælsbillede – malet

Andet 0
At blive set

At blive set og mødt som sig selv er en smuk og berigende oplevelse. Jeg elsker når andre ser mig – som mig, uden dom eller forventning om hvad jeg kan, bør, kunne, gør eller gjorde. Blot med accept af at jeg er.

At blive set kan være sårbart, og sårbarhed er ofte en egenskab vi forbinder med svaghed og definerer det som noget negativt – og dermed lukker vi ned for sårbarheden, til trods for at det kan være en kolossal styrke.

Jeg ved, at jeg rummer så meget mere, end der kan kaperes på en gang, så ofte viser jeg mig kun i små bidder – lidt af gangen – helt som processen i billedet her.

En enkelt øvelse

For nogle år siden var jeg på kursus. Der var en øvelse hvor vi skiftevis skulle sidde i midten af en lille gruppe, og de andre omkring skulle sanse og mærke på den i midten. En sansning der varede 2-3 minutter, hvorefter vi skulle dele de indtryk og oplevelser, vi havde haft undervejs.

Det er en enkelt, en kærlig og intens øvelse. For mig var det nemt at sidde i ydercirklen – jeg skulle blot bruge et splitsekund til at se, hvad jeg skulle se og videreformidle. Men at sidde i centrum overskred alle mine grænser.

Det var ikke det at sidde i midten, der generede mig – men at tillade, at de andre så mig, sansede mig og mærkede mig – uden at jeg kunne styre og kontrollere hvad de skulle se, det var rystende og angstprovokerende. Jeg følte, at de begik overgreb på mig – trods alt blev gjort med nænsomhed og med respekt.

Oplevelsen sidder stadig i mig som en dyb, modbydelig og helt grænseoverskridende udfordring. Jeg tror, at jeg holdt til at sidde der i 30 sekunder – så måtte jeg rejse mig, og havde de andre fået indtryk var det fint – hvis ikke, så var det ærgerligt – jeg havde rullet mit pansergardin ned og lukket verden ude. Jeg var for sårbar – og ikke klar til at andre mødte mig.

Skridt for skridt.

Dengang troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville nå til, at andre fik lov til at se på mig. Men en del af mig ville lære det – jeg ville opnå tillid til verden og mennesker. Jeg ville tillid til, at jeg kunne være i verden og med mennesker.

Jeg besluttede mig for at øve mig. Jo flere øvelser jeg lavede med, at andre skulle se mig – og jo større modstand jeg oplevede i mig selv – jo mere bevidsthed åbnede jeg op for.

Jeg gav mig selv lov til at mærke modvilje og modstand. Jeg gav mig lov til at mærke tilliden og accepten. Jeg valgte at give mig selv valg og muligheder, langsomt og sikkert – i trygge rammer.

De seneste år har jeg leget med at lade andre mennesker se og mærke på mig – hvem og hvad er jeg for en set ud fra deres synspunkt.

Noget så simpelt som at gå til frisør blev en øvelse – lade frisøren klippe, farve, lege som hun har lyst til – hvad ser du i mig, som jeg ikke selv er villig til at se. Bestille en tid hos en clairvoyant – opdage at panseret var helt oppe – personen fik lov at fortælle præcis det som jeg viste frem – kontrolleret og i min rækkefølge.

Gå lidt videre – vælge et område hvor jeg ikke var kendt og havde paraderne oppe – håndlæsning. Det blev en smuk og fin læsning, hvor min mand og børn blev beskrevet på skarpeste vis. Det at mærke at jeg var hel, tryg og glad da jeg gik derfra – trods en fremmed havde set mig, var fantastisk.

Ingen tvivl – det skal jeg bare

Jeg har øvet mig meget de seneste år – gjort mange ting, og er i dag der, hvor jeg ved hvornår noget er rigtigt eller forkert.  Jeg diskuterer sjældent med mig selv – og gør jeg det, så ved jeg, at det er fordi, noget andet er rigtigt.

Der var heller ingen tvivl da jeg så et opslag fra Darestandout ”Få malet dit sjælsbillede” Det skulle jeg. Igen og igen poppede det op – og alligevel handlede jeg ikke på det, indtil lige pludselig med et – så røg mailen afsted – ja tak. Der var sket en åbning, en forandring, et skift i energien.

Det viste sig, at netop der er Maria (fra Darestandout) gået væk fra akvaralfarver og over til acryl billeder – og acryl er min foretrukne maleform. Jeg vidste, at jeg var klar til at lade hende se på mig og få malet mit sjælsbillede.

En smuk rejse.

Det blev til en fantastisk rejse gennem mig selv over en periode. Billedet kom i bidder – det blev udtrykt i takt med at jeg åbnede op, gav plads og inviterede ind. Når Darestandout gik i stå – dvs jeg blokerede energien for at hun fik lov til at kikke dybere i mig lige der, så fik jeg den fineste beskrivelse at hendes indtryk og oplevelse af processen.

Det nemmeste er at kalde det for en clairvoyance – men det er så meget mere end det. Jeg fik beskrevet mig – i dette liv, tidligere liv, blokeringer, begrænsninger og evner – gemte som glemte, brugte som ubrugte.

Første udkast blev fugt af ordene:

Der er gang i nogle dybe processer indeni dig ift skyggesider

Jeg deler det allerførste lag med dig her da jeg ved at akryl har det med at forvandle sig igen og igen og jeg synes du skal have lagene og processen med

Det er ikke kønt men det er råt

Arbejder du med tidligere liv pt?

Jeg får en følelse af maskeradebal al a Venedig og gamle tider med smukke kjoler intriger og alt hvad der hører med

Netop der var jeg rigtig meget i gang med mig selv, andre, forhold til andre, fortid, andre liv og masker – løgnens masker – slippe masker, turde være uden facade og maske. Jeg har rigtig mange billeder, drømme, erindringer om maskebal, maskerader som ikke har ville finde ro i mig. Gang på gang har jeg slået mig til tåls med at jeg var mærkelig, skør, for fantasifuld og hvad ellers, der fik tusindvis af billeder til at falde til ro. Intet havde virket helt – men alle tanker fik ro den dag, hvor de blev malet og kom til udtryk på et lærred. Noget i mig blev healet op.

Andet billede kom med ordene:

Der er fuld knald på. Kunne ikke lade det ligge endnu. Der er noget med den røde farve. Det er meget vigtigt den kommer med men den vil ikke rigtig lade sig harmonere med de andre farver. Den røde er rodchakra og jordforbindelse

Maskebal er selvfølgelig din evne til at navigere gennem maskerne og facaderne og facetterne. Jordforbindelsen er ved at finde sit rette leje

 

Jeg måtte smile. Da jeg så billedet, så jeg kvindens køn. Åbne sig, blive født. Noget  var i gang med at opstå, genopstå – blive født.

Jordforbindelse er ikke min stærke side – medmindre jeg må rette den opad. Retter jeg opmærksomheden ned i jorden, er der små spæde rødder, men retter jeg det op og ud, så brager al energi igennem og min verden falder på plads, og jeg finder plads i min verden.

Derfor overraskede det mig ikke, at der gik et stykke tid før næste henvendelse, der startede med Billedet ville vendes om. – Selvfølgelig ville det det. Hvis den røde farve skulle repræsentere jordforbindelse – så måtte det vendes om. Jeg blev fyldt med taknemmelighed for at blive set, mødt og respekteret i min sandhed om op og ned.

Tredie runde kom med ordene:   

Du er en meget stærk kvinde med en stærk vilje. Men jeg skal sige til dig at sandheden forandrer sig livet igennem. Sandheden ændres når vi lever og jo mere der kommer i rygsækken

Du har en fin næse for autencitet. Den er altafgørende for om du gider beskæftige dig med mennesker. Du ser lige gennem dem du møder

Det er skræmmende for mange men helt naturligt for dig

Disse ord gav ro i hele mig. Med et forsvandt dårlig samvittighed over til og fravalg af mennesker. Jeg har altid tænkt at jeg var kritisk og kræsen – på skæve dage har jeg endda valgt ordet hoven. Men med et faldt det hele i kærlig hak med autentisk. Jeg elsker autentiske mennesker. Jeg elsker at møde dig, lige netop som dig – og ikke med alle mulige masker, facader og parader.

Jeg elsker at være mig – som mig.

Min sandhed er min – såvel som din sandhed er din.

Følelser

Der var mange billeder med 3. gang – og mange ord. Alle ord ramte og beskrev mig så uendelig smukt. Havde jeg skulle bestille en beskrivelse af mig, så var den blevet netop sådan, som de ord jeg fik.

Du svømmer i et hav, følelserne. Der er en smuk orden udenpå. Men indeni hersker rodet og den djævel du arbejder med. Han symboliserer dine skygger og når han kommer frem tyder det på du både arbejder selv med det og samtidig bliver konfronteret fra ydre påvirkninger.

Der er modstand på den gule farve som er følelser. Jeg har brugt den men den vil ikke rigtig frem. Gul er følelserne lige som med vandet. Men vandet er renhed og klarhed (i den her forbindelse) her føles gul som de ting du har svært ved at tage ind.

Jeg har min Gnæggemås der sidder på min skulder – evig god til at gnægge løs om alt det som jeg kunne og burde have gjort anderledes. De fleste dage er han okay stille, men bliver je træt, får brugt mig selv uhensigtsmæssigt elelr kommer i ubalance, så er han den første der stiller sig til rådighed – og fortæller alt det som han nu har sparret sammen – og det er sjælden konstruktivt eller givende kritik han kommer med. Men facaden er i orden – ingen får lov at se at verden inden i er på grænsen til sammenbrud. Jeg er så god til at gemme det, at jeg sjældent selv ser det.

Følelser har været forbudt område – en skyggeside, vrede, sorg, afsavn – alt det som jeg netop har brugt tid på at mærke, sanse og forholde mig til.

 

 

Jeg mærker en indestængt længsel. Du er eminent til at mærke andre. At sætte labels på og forstå hvorfor folk gør som de gør. At se sagen ikke bare fra to men fra tusind sider på en gang. Din hjerne arbejder hurtigere end gennemsnittet men du er ikke klog i følge normen. Du har en visdommens lys med dig. Men for at den kunne blive tændt måtte den trigges gennem afsavn sorg og smerte. Det er de følelser der nu kaldes frem i lyset og nægter at sidde fængslet mere

 

Dette billede elsker jeg – jeg kan hente en gammel tegning jeg har tegnet – tage et billede af et hjørne og netop dette vil ses. Det var rørende, at blive sat fri fra mig selv.

Ja jeg ved, at jeg ved det hele – at alle dimensioner er i spil, når jeg leger med.

Ja jeg ved at almen viden og banaliteter er en mangel i min hjerne. Som min mand jævnligt siger “Jette, den fysiske verden kan falde sammen uden du opdager det” Han har ret – men jeg ved altid hvornår sjælen er i ubalance.

 

 

 

 

14 intense dage i egen energi

Du er en mester i symbolik. Ser gennem lagene som en varm kniv glider gennem blødt smør.

Din indre kriger kalder sig for en amazone eller det er det ord jeg får.

Hendes kæmpe og rustning har gjort andre ser hende som hård og det er til dels sandt. Men essensen af hende er vis og hun har været der gennem mange liv

Hun viser sig i Buddha form eller en følelse af Buddha

Beder dig være stille og lytte

Hun har ansigtet en anelse rettet mod højre mens hun samtidig kigger ud mod dig og beder dig huske

Beder dig huske barnet. Uskylden naiviteten

Der er noget med en ydmyghed overfor gaven som er forsvundet. Ikke at det bliver taget for givet. Men der er en følelse af at være hævet netop pga den viden du besidder. Det er heri du finder den ubalance du mærker.

Den barnlige glæde forundringen og nydelse af øjeblikket savnes og det er arbejde ikke glæde. Det stikker i mit venstre øje. Egoet bliver belyst nu. Helt omme bagved

Din amazone beder dig slå håret ud og sprede armene og glædes over vidunderet mens du giver dig selv lov at tage imod af al den kærlighed og glæde hun nu gør tilgængelig for dig.

Det er en svær balance med at turde tro på sig selv og tro for meget på sig selv. At balancere på et knivsæg. Men det er når vi er der hvor du står lige nu at dørene er ved at åbnes på vid gab for næste fantastiske læring og næste skridt på rejsen. På denne måde får du ørnens overblik tilbage igen. 

Det var utrolig rørende at modtage denne besked.

Jeg havde 14 dage hvor alle aftaler blev aflyst – selv dem der ikke kunne aflyses. En efter en tikkede besked ind om vi kunne rykke, ændre, aflyse, gøre noget andet. 14 dage hvor jeg sad tilbage med mig selv, med det der skete i mig, med tid til at mærke, reflektere, slippe og mærke igen. Det blev 14 meget smukke og intense dage.

Alt er præcis som det skal være

Frygt ej kære sjæl. Den melankoli der sidder inderst inde er kimen til din styrke. Jeg skal sige dig at det er okay og alt er som det skal være.

Både du og jeg ved, at der vil komme en tid hvor smerten ikke længere er adgangsbilletten til visdom. Men den tid vi er født ind i er det netop smerten, der gør os i stand til at åbne os som når for guddommelig viden. Der vil komme en tid hvor vores arbejde med skygger og smerte har banet vejen så meget at den ikke længere er så vigtig. Vi står midt i ingenmandsland lige nu hvor vi ikke er helt det ene sted og ikke helt det andet sted. Dele af os sidder fast i gamle måder at tænke på og andre dele af os ved der er nyt og andre veje på vej. Netop derfor er vores arbejde med skyggen og forløsning så vigtig

Selvom jeg har lagt frygten væk, så skete der noget i mig – vished om at jeg kan skabe og gøre – uden frygt og smerte. Villighed til at slippe de sidste rester af fortiden.

 

 

 

 

Den hårdhed der har sat sig på dit ydre kommer af smerten og er en del af vejen. Du er banebryder

Husk det når mørket omslutter sig og vejen føles forkert eller ude af balance

Husk at der er mørkest før daggry

Der er en dyb dyb inderlig melankoli i din sjæl. Den er autentisk og ikke af ego. Selvom den er tung at bære med dig på vejen skal du vide det er der kraften gemmer sig der du kan hente visdommen der du ved alt om fortid og fremtid. Der du ser gennem lagene og forstår.

Bebrejd ikke dig selv for at dykke ned i mørket. Den hjælper dig med jordforbindelse og balance i livet 

Jeg ser en gravid kvinde som i sit indre bærer løven. Samtidig er kvinden ilden der renser og Fønix der rejser sig fra asken.

Livet er cyklusser af liv og død. Intet liv uden død

 

 

Hjælpere – guider – fauner – væsener 

Her en en ugle og en følelse af Peru. Ældgammel visdom og viden.

Jeg havde svært ved at se uglen – og har det stadig på billedet her – men når jeg sidder med mit maleri, så er han der klar og tydelig.

På det færdige billede træder min hest – løven – fuglen Fønix, slangen, ridderen og utallige andre væsener frem. De fleste er det formegentlig kun mig der kan se, da de er mine hjælpere og guider. Dine vil træde frem i dit billede, og der vil du kunne se dem.

Jeg er utrolig rørt over at de har vist sig, lade sig forme, male og fremstå. Jeg er taknemmelig for at de har vist sig for mig – jeg ved, og har altid vist at de var der og er der – men det er en gave at få lov at hilse på dem, og de hilser på mig.

 

De afsluttende ord

Du har da godt nok fået arbejdet med dig selv 

Føler virkelig der er hul igennem. Farverne er mere klare og der er lys. Du har tændt for passionens ild igen 

Igen er ordene rigtige.

Noget i mig er blevet forløst i denne rejse, hvor jeg reelt set ikke har gjort noget. Det virker som om at hver penselstrøg har renset ud og healet op. Det der var en bekymring før er nu blot en tanke, et tankestrejf – noget der et pustet væk. Jeg er let og glad – smukkere end nogensinde før.

Jeg kan kun sige tak for at blive set.

Jeg er stolt af at lade mig se – uden panser uden forsvar

Jeg er taknemelig for at se mig

Det færdige billede er mit – det er vist som det første – måske så du det – måske ikke. Jeg er sikker på at du så den del af mig som du er klar til. Og er du klar til at se dig – så kan jeg med stor taknemmelighed anbefale Darestandout og dit sjælsbillede.

Link til Maria http://www.darestandout.dk/?fbclid=IwAR3XJiwKT-f1J-UkOwr0MPAUeWLkGINHrIW_mBxIp-ZeZsEKVKFsfR8vaQA