Når sandhenden er en løgn

Andet 0
Kan sandheden være en løgn

Forleden fik jeg en henvendelse fra en skøn kvinde jeg har brug meget tid sammen med – den lød meget enkelt – kan vi tage en snak, der er noget der ikke stemmer

Det kunne jeg kun give hende ret i – og jeg elsker hende for ærligheden og direkteheden – så vi gik i gang med en kærlig leg og et stykke detektivarbejde ned gennem lagene.

Pointen er at vi begge har forandret os – at vi er et nyt sted – at vi handler ud fra en ny bevidsthed – altså en ny sandhed.

Men en del af os kikkede på det fra før – det gamle, det fra i går og holdt fast i at det var sandheden – som med et virkede som en løgn. Så for en stund blev vi fanget ind i at sandheden var en løgn.

Det gav tid til eftertanke – havde jeg levet på en løgn – er jeg ikke så ærlig som jeg synes jeg er – var der noget jeg havde overset. Gammel vane er at jeg skal blame mig selv grundigt førend jeg ser sandheden, svaret, mulighederne. En vane der dukkede op i fuld flor.

Da jeg havde lagt pisken og erkendt at jeg havde været tro med mig selv – jeg havde været ærlig og oprigtig hele vejen – så blev jeg villig til at se på det der var – at det på ingen måde fungerer med det der er nu – for sandheden er en anden nu. Jeg er et andet sted, hun er et andet sted – og vi skal tale fra et andet sted.

Det er interessant, det er inspirerende – det er også hårdt og udfordrende at gå på opdagelse i sandhedens løgn – for hvad virkede – hvad virker – hvad skal med – hvad er jeg villig til at slippe – og mest af alt frygten – hvad vil virke nu – kan vi flytte os til noget der er endnu bedre end det der var.

For mig skaber det nysgerrighed – hvad er muligt herfra – både for mig selv, for hende, for os. Tidligere ved jeg at relationen ville være udgået på det her grundlag – men her er lyst til så meget mere – jeg ved at tiden og mulighederne er til at – at løfte sig selv til et andet sted. Møde forandringen, tage det med der skal med og slippe resten.

Det er næsten umuligt at bevare løgnen i sandheden og sandheden i løgnen . Det er som om det hele rasler og lyset peger direkte på det, der skal ændres – så det er umuligt at undgå at se på det.

Nymåne nærmer sig – så tid at slippe det sidste af det der ikke skal med videre – tid til at så frø, invitere ind og bygge nyt op.

Jeg mærker så tydeligt at jeg vil invitere sandheden helt ind – og helt ud. Den sandhed der er min, den der kommer indefra mig – vibrerer fra mig og er mig. Den sandhed jeg ved – fordi jeg ved. Den sandhed jeg mærker i hver en celle. Den sandhed der ikke skal argumenteres for men blot leves.

Jeg kikker bagud – ved at sandheden var med mig hele vejen – men også at jeg så anderledes på tingene end jeg gør i dag.

Så måske – det der var – var gårdagens sandhed, men dagens løgn. Og dagens sandhed bliver morgendagens løgn – eller omvendt – det der er løgn i dag er sandheden i morgen.

Taknemmelig for spørgsmål, ærlighed, direktehed og rækken ud – taknemmelig for bevidstheden om at vælge det der er sandt for mig.

Jeg kikker bagud – og betragter nuet – taknemmelig for at jeg har et valg – at jeg kan ændre, at jeg kan skabe . og hvis øjeblikket er neutralt – hvad kan der så opstå.

Må du skabe din weekend, din måne, din magi helt som du vælger at tillægge den værdi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *