Løgnen bag sandheden

Den skjulte løgn
Det er lidt sjovt. Jeg har hygget en times tid med en løgn, der handlede om at jeg ikke havde overskud. En løgn om, at jeg ikke havde overskud til at skrive et indlæg om løgn.
Løgnen byggede på træthed efter i går. Jeg havde en skøn tur til Aabenraa hvor jeg holdt 2 workshop. Dagen var fantastisk, lang – og 3 timers kørsel i begge ender, men skøn energi, og alt var som det skulle være.
Ja jeg er træt i dag, og træthenden inviterede løgnen ind – løgnen – der var sandhed tidligere, om at jeg ikke kan så meget, at jeg ikke orker, rummer, at jeg bruger min energi og mine resurser forkert.
Men det er en løgn, en sandhed der ikke gælder længere.
Lyden af løgnen
Jeg har efterhånden lært  at lytte til skarpheden i ordene, når jeg fortæller mig selv løgnen . Det pudsige er at jo tydeligere jeg hører ordene, jo mere løgn er det. For en del af energien, ego, fortiden vil helst ikke slippe – for at slippe betyder forandring og uha da da forandring er farlig – eller den var ihvertfald.
Ofte er vi slet ikke bevidst om løgnen – det er blot en sandhed vi har købt ind i, arvet fra andre, videreført gennem generationer. Vi mærker blot løgnen – fordi vores sjæl, vores sande jeg er vågnet og begynder at fortælle os, at det her ikke fungerer længere.
To måder du kan spotte en løgn
  • Jo flere gange du gentager en sætning over for dig selv, jo større er løgnen.
  • Jo mere du forsøger at overbevise andre, så er der en skjult løgn, for sandhed er altid ærlig i dig. Ærlighed behøver ikke overbevise.
Skab bevidsthed
Du kan sagtens skabe en ny bevidsthed – en ny sandhed i dig ved at gentage en sætning igen og igen – forskning siger at hvis du 108 gange i træk siger en sætning, så har du skabt et nyt spor i din hjerne.
  • Prøv engang med en positiv sætning, hvor mange gange kan du gentage noget godt om dig selv
  • Prøv med en negativ sætning – er det flere eller færre.
Uanset hvad, så er 108 gange – mange. Det er svært at gøre det, men det kan lade sige gøre. Du vælger selv om du vil prøve
Opfordring – leg med
  • hvilke sætninger siger du ofte – er de positive om dig, eller negative
Hvis sandhed vælger du?
Jeg er vokset op med – det skal du ikke være ked af, det kan jeg heller ikke. Det har jeg hørt mere end 108 gange, så det spor er dybt i min hjerne, i min bevidsthed – men det er min mors sandhed – jeg havde blot købt den som min.
Det har taget tid – jeg kan godt – jeg må gerne- og endnu sværere – jeg gør det.
Hvad siger du om dig?
  • Jeg kan ikke
  • Det er ikke for mig
  • Jeg kan ikke ramme en bold
  • Jeg er grim
  • Ingen kan lide mig
  • Jeg hader dig (om dig selv)
  • Jeg kan ikke regne
  • Andre er bedre end mig
Eller har du positive sætninger
  • Jeg rykker mig –
  • Jeg er positiv
  • Jeg er god
  • Jeg gør mit bedste
  • Jeg vælger noget andet
  • Jeg øver mig
  • Jeg er f….. god
  • Jeg….

Det er interessant så meget vi lærer at bruge andres sandhed. Det kan være deres sandhed om dem selv som de projekterer over på dig. Min mor synes ikke hun var noget værd – ergo var jeg heller ikke noget værd. Sætningen der går i arv – nej i vores familie der er vi ikke sådan nogen der gør…. Hvad om du er sådan en der gør…..

Det er super interessant at lege med sætningerne

  • Hvem tilhører denne løgn
  • Hvem tilhører denne løgn
  • Er dette sandt
  • Et dette en løgn

Vi får ikke altid svar – men mærker en følelse af lethed eller tunghed – glæde eller vrede, der indikerer om det er en løgn eller en sandhed.

Sandhed
Sandhed er altid ren i os. Ofte så ren at vi glemmer den – netop fordi vi har lært noget andet. Men alle – også du – kan lære at skabe et andet mindsæt, en egen bevisthed og egenomsorg.
Kun DU kan bringe dig derhen hvor du gerne vil – uagtet om du ved hvor du vil hen.
Hvilken løgn holder du fast i for at blive i kendte rammer og vaner?
Et herligt spørgsmå, der er en invitation til leg.
Der er ALTID en grund til vi holder fast i en løgn. Grunden beskyttede os engang – men ved at give den opmærksomhed så ser vi uærligheden i den, og bliver bevidste om at vi kan gøre noget andet.

Det er interessant at spørge om løgnen tilhør nu eller før
Virker den nu – eller virkede den
Hvilken gevinst er der ved at bevare løgnen
– vær ærlig, der er altid en gevinst, spørgsmålet er blot om du kan bruge den gevinst nu.
Så er der noget du rigtig gerne vil – men ikke får det gjort, fordi……
Men ihhh du vil så gerne, men skal lige…..
Jo jo du vil gerne, åhh det er en drøm, bare nu hvis…..
– så stil dig selv det kærlige spørgsmål – hvor er løgnen i dette, som jeg ikke ser.
Det er langt hen ad vejen ærligt at du gerne vil det, som du taler om, men noget forhindrer dig – det er løgnen, det der ligger skjult neden under
Det kan være en løgn om at du ikke er god nok, at du ikke er værdig, at du ikke må modtage, eller hvad end der dukker op. Det kan også være en løgn om at du rent faktisk vil det som du taler om. Vil du gøre alt det andre gør – når du rent faktisk trives bedst med at være dig selv – i din egen sande form.
Jeg valgte at nurse løgnen i dag – at jeg ikke havde overskud til at skrive et indlæg her. Jo mere jeg nursede den, jo mere energi fik jeg – jeg skulle dog lige forbi en masse gammel ynk og pleaserting, men okay – meget mindre end ellers, så skøn bevidsthed – jeg rykker mig også.
Herlig dag til dig – med den løgn du vælger skal være et bidrag i dag