Kender du Fætter vane?

I did it again

Jeg gjorde det lige igen. Sammenlignede mig med andre. Fordømte mig selv. Nedgjorde mig selv. Gammel vane, sikkert tegn på at jeg kender min plads

Hvorfor pause på bloggen

Min blog her, jeg elsker at skrive. Jeg har tusindvis af tanker og tekster, meninger og holdninger. Jeg startede ud, det var leg, legende – og så meget mig. Så kom Fætter gammel vane frem. Jeg begyndte at forholde mig til omverdenen. Jeg begyndte at se andres blogindlæg – super seje indlæg med billeder der understøtter teksten. Opfylder punkt et i hvordan man laver en god blog – gode billeder. Ais, jeg har ikke super gode billeder. Teksterne de andre skriver kan jeg ikke altid forholde mig til, men de bliver delt igen og igen, kommenteret, rost, fremhævet, så noget måtte jeg have misset syntes Fætter vane. Jeg fanges af en tekst, et opslag der er giga inspirerende, skønt og levende – og fluks kommer Fætter vane op med ”Så behøver du jo ikke at skrive noget – vel”

Tilbage til min blog, til mine tekster. Fætter vane snakkede igen højlydt om at jeg ikke skal fylde for meget, jeg skal kende min plads, og ro på nu, nu er der to der har lyttet, så pak sammen og smut. Det må være rigeligt med dagens tekst på Facebook, og måske et forkølet indput senere på dagen. Ergo hver gang jeg satte mig for at skrive et indlæg til min blog, så stoppede jeg, bedømte, vurderede, kritiserede mig selv i bedste stil.

Jeg ved godt at jeg kan skrive. Jeg ved at der er folk, der gerne læser med – og måske endda bliver inspireret. Men med Fætter vane ved min side, blev det til mange ufærdige dokumenter.

Fætter vane

Fætter vane har rigtig mange fordømmende meninger og holdninger om mig. I mange år troede jeg faktisk at det var mig er havde de meninger om mig selv. Men som jeg løsner og frigiver mig selv fra Fætter vane, så opdager jeg at jeg slet ikke tænker sådan, at jeg er mig som den jeg er. Jeg troede reelt set at jeg havde sat Fætter vane fri. At han var forduftet til anden side.

At jeg blev bevidst om at Fætter vane var dukket op igen skyldes at min bog er kommet i fysisk form. Bogen er min personlige beretning – min historie – min vinkel – en del af mig. En gammel del af mig. En del der sluttede for et år siden hvor den blev skrevet. Et år med endnu mere udvikling, forandring og valg. Et år uden Fætter vane.

At sidde med bogen i hånden bragte mig tilbage – til før, til barndom, til opvækst, sygdom, arbejde, frygt, sorg, smerte, flugt, angst, overlevlese, valg – og alt det andet.

Det væltede op med tanker mens jeg sad med den fysiske bog i hånden. Bogen skulle ifølge aftalen være kommet i december 17. Dvs, det er ca 4 måneder efter den burde være kommet ifølge kontrakten. Kontrakten er dog sikret og siger at bogen den senest skal udkomme et år efter der er underskrevet. Så alt er som det skal være.

Jeg har haft stor glæde af de 4 måneders ventetid. Jeg har arbejdet en del med tålmodighed og utålmodighed, ventetid, vaner, tanker og følelser.

Da bogen kom trådte Fætter vane frem. Jep, fin bog, tjek for stavefejl, ok omslag, finde XX kritikpunkter, irriteres over at jeg som mig var overraskende tilfreds. Finde gammel effektivitet frem. Pakke og sende til dem der havde forudbestilt. Handle, gøre fremfor at nyde og glædes. Og så hen i et hjørne med bogen, for nu havde jeg taget min plads.

Nyt og gammelt jeg

Jeg prøvede ubevidst en venlig dialog med Fætter vane, hvad med resten af bøgerne – de skal da også videre. På plads! Jammen…. På plads sagde jeg. Godt så. Tidligere havde jeg lyttet, men i dag er jeg så stærk at jeg ved at jeg selv kan vælge, at jeg kan gøre noget andet.

Jeg valgte at blive syg. Det har jeg ikke været i årevis. Jeg blev snottet og alt sidder på ørene – så jeg ikke kan høre. Praktisk, nemt og bekvemmeligt – men måske er der en smartere måde at slippe for Fætter vane. Fordelen er at jeg begyndte at høre mig selv igen. Svagt og dunkelt – for de her giga propper isolerer godt. Men jeg slipper for Fætter vane og kan mærke hvad jeg selv har lyst til.

At bogen trickede mig skyldes mit tidligere jeg – at gemme mig, ikke være synlig. Det som Fætter vane har hjulpet mig utrolig godt med. Nu er bogen der, den fortæller min historie – som jeg oplevede den. Den viser en del af mig jeg ikke har delt med mange. Jeg ved jeg er klar, det er okay, jeg er der, jeg er videre end bogen, folk må se mig, de må gerne vide at jeg er her – jeg er her, og det er okay. Jeg er fortsat mig, hverken bogen eller historien ændrer på at jeg er den jeg er i dag, eller på den du kender mig som. Det kan måske ændre på dit billede af mig, men det er dit. Du må gerne låne Fætter vane til at fortælle dig hvad der er bedst – han er mega klog, men jeg er fortsat mig.

Men lige de dage, der havde jeg lyst til at gemme mig igen. Begrænset af Fætter vane. Provokeret af reception, fejring, leg og synlighed. Hvad gør man, hvad gør andre og hvad gør jeg – aflyser hvisker Fætter vane højt. Tak for propper i ørerne. Jeg kan ikke høre dig.

Jeg tænker at det er tid at afskedige Fætter vane. Han har gjort sit job godt, men følger ikke med forandringen. Smiler lidt og er glad for at han ikke har været minister, så han er billig i pension.

Jeg tænker at det er tid til at følge det flow der er, den leg, den lethed, den glæde livet byder på. Jeg har været på vej i mange år, forandringen, vejen, udviklingen hertil. En intens, smuk og berigende rejse. Trygt beskyttet af at jeg kunne kravle i hi og gemme mig. Men jeg har ikke længere brug for at gemme mig. Hvile er godt, pauser er sunde – ja der er dele der er private og mine. Men jeg er klar. Jeg er klar til mig.Jeg bobler, jeg er glad, jeg er taknemmelig over at min bog er udkommet. Jeg glæder mig over det bidrag den vil være der hvor den kommer frem.

Jeg er klar – til mig – til bogen – til livet – til fremtiden.

Jeg er nysgerrig, spændt, forventningsfuld på hvad der dukker op, byder sig til, træder frem og skabes.

Et er sikkert, jeg ved at Tiden er til at træde frem – som mig. Vil du med på rejsen – som dig?