Julekalender 2020

7. december

Nisse Kvas og Nisse Mink stod mussestille i skabet. De vidste at hvert et pulver, hvert et korn, hver en damp kunne skabe de vildeste forvandlinger.

Heksemutter smiskede og smaskede højlydt. Det var som om hun havde glemt alt om Nisserne efter Troldefar var gået. Men med jævne mellemrum kom den krogede negl op og bankede på skabslågen. Det var næsten helt OCD-agtigt tænkte Nisse Kvas. Måske Heksemutter havde kogt en af Bogsavebørnene.

Undskyld hviskede Nisse Mink med et. Undskyld, jeg har ikke været helt ærlig, fortsatte hun og pegede på sin hue. Det er denne her, der lugter af mennesker. Det er menneskenes visdomsbog. Jeg fandt den, den lå der helt fortabt. Menneske er ved at miste deres evne til at bruges deres visdom. De bliver sendt i samme retning og buret inde. Børn og voksne må ikke mødes, og glæden er ved at være væk. Man pakker de gamle ind i plastic og gemmer dem helt væk.

Nisse Kvas vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han vidste at det var sandt, for første gyldne nisseregl var at Nisser altid siger sandheden. Han synes nu også at det var en mærkelig form den bog havde.

Jeg tryllede den om – bogen – fortsatte Nisse mink. Det var den eneste måde jeg kunne få den med. Der var en hoben af gale mennesker i hvide dragter. De fangede alle dyrene og slog dem ihjel en efter en. Dyrene kikkede på mig med store bedende øjne, men jeg kunne ikke hjælpe dem. Men jeg lovede dem, at jeg ville bære deres pels og deres navn så de blev husket og ikke forsvandt ud af historien, som mange af de andre ting, som menneskene forsøger at slette i denne tid.

Nisse Kvas nikkede. Det gav mening. Det var som om at der var kommet et tomrum over Kirkeskoven den seneste tid – ja, lige siden han havde fundet den blåhvide hængekøje. Ord var også blevet vanskeligere og mere uforståelige. Det havde han ikke tænkt over, for Nisse Tut havde altid det rette ord i lommen.

Nisse Tut, spurgte han, ved du noget om hvor hun er?

Nisse Mink var meget længe om at svare. Jeg er ikke sikker. Men jeg tror hun er i det store hus, som de kalder Riget. Der er slanger og klæder alle vegne. Jeg kom kun derind fordi jeg forklædte mig som Nyhedsnisse. Men jeg fik ikke lov at stille spørgsmål. Alting var sat op – helt som når de filmer Disney film og prinsessen kan tale med alle dyrene – og alting ender godt.

Nisse Kvas rømmede sig. Han havde kendt Nisse mink længe nok til at vide at hun kunne snakke i timevis om at være prinsesse, leve i skoven, naturen og alt var rosenrødt og fyldt med bjældeklang. Lidt sådan som det plejede at være , tænkte Nisse Kvas, altså inden alt det her mærkelige noget var kommet.

Hvad gør vi spurgte han, og sammen stod de længe og lod deres nissehuer arbejde på en løsning. Jævnligt blev der banket på lågen, og hver gang for de sammen, bange for at nu var det ude med dem. De måtte væk derfra.

Med et sprællede Nisse Kvas, og helt instinktivt så dansede hans sorte støvler en herlig træskodans. Det gjorde de altid, når han havde fået en genial ide.

Stillede hviskede Nisse Mink – Heksemutter kommer – og hun har Hugo med. Det er hans spisetid.

Hvad det er for en ide Nisse Kvas har fået kan du læse mere om i morgen, medmindre de er blevet til kattemad inden da.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *