10. december
Nisse Kvas og Nisse Mink havde haft en lang dag. Natten havde været uhyggelig kold, selvom de havde haft tæpper at putte sig i. Det var begge vandt til kulde fra luften og jorden, men her var det en snigende afvisende kulde, der sneg sig ind alle vegne.
Nisse Mink ytrede, at hun syntes at kulden lugtede af frygt. Frygt vibrerede helt særligt og havde sin helt egen lugt. Den fik dyr til at angribe eller efterlade et bytte. Hun vidste ikke at den duft også var i mennesker.
Den rare mand de havde sovet hos pakkede sine ting sammen da de vågnede. Han havde ikke mad til dem, og fortalte at han måtte væk inden der begyndte at komme folk. Ikke alle kunne lide hjemløse fortalte han, nogen synes de skulle spytte og sparke. Andre var venlige og gav en skilling eller et stykke brød. Men ofte, så kikkede de bare den anden vej.
Han satte Nisse Mink og Nisse Kvas ned på en blomsterkrans, der var pyntet med nisser. Så er I fredet lidt, inden nogen opdager jer. Han rakte sin lillefinger frem og trykkede den i hænderne. Tak hviskede han svagt. Tak for at vise at I er her, og at der stadig er håb. Så forsvandt han ned af gaden, stoppede op ved en bænk, hvor han tog et af sine tæpper og lagde over den ældre herre, der lå og sov på bænken.
Nisse Kvas nøs pludselig, noget Nisser kun gør meget sjældent, så Nisse Mink grinede højlydt – du ligner Snøfte fra Snehvide grinede hun, men hun så at huen igen landede på Nisse Kvas hoved. Nisse Kvas virrede med hovedet. Der var noget galt. Han kunne mærke det, men han vidste ikke hvad. Det var noget med svaghed, med også noget med styrke.
Det er nogle mærkelige modpoler de her mennesker har brummede han. De vil et, men gør noget andet. Det er som om de går i modsat retning af det de ønsker. Hvor vil de egentlig hen spurgte han forundret.
Det har noget at gøre med Borgen forklarede Nisse mink. Det var der jeg kom ind som Nyhedsnisse – altså indtil de opdagede mig.
Nisse Kvas stoppede op – opdagede dig. Så de dig spurgte han forundret. Ja, nikkede nisse Mink, og de blev skrækslagne og beskyldte mig for alle mulige konspirations ting. Jeg skulle både være en chip, en plan, en teori, en fremtid og en hel masse andet.
Det var derfor jeg stjal – æhhh lånte bogen fortsatte hun. Mennesket visdomsbog, den jeg tryllede om, og som står i Heksemutters skab. Menneskene blev lige som helt nøgne og handlingslammede. De stillede sig blot op på række og gjorde som der blev sagt. Der er slet ingen fest og farver mere fortsatte Nisse Mink. Jeg måtte – og må vide hvorfor.
Nisse Kvas øjne blev helt mørke. Den er helt gal hviskede han.
Vi må finde Nisse Tut meddelte han bestemt. Vi må finde vej til Riget, hun er nød til at hjælpe os ud af det her. Menneskene skal have deres visdom tilbage, inden hele verden går ned.
Sammen gik de afsted, sikkert fulgt af Uglen der fløj i skyggen langs hustagene.
Hvad morgendagen bringer vil kun tiden vise.
