3. december 2020
Nisse Kvas pressede sig op imod lyset, men det blev ved at kilde på hans ben, og lysten til at putte sig ind imod det bløde, der lå lige ved siden af ham, blev større og større. Tilsidst kunne han ikke lade være. Han vendte sig om og næsten kravlede ind i en hel favnfuld af blødhed, duft og varme.
Stemmen blev ved og ved, aldrig havde Nisse Kvas hørt så mange ord på en gang. End ikke bogstavfamilien havde sagt så mange ord, og de var endda mange tilsammen og frygtelig kloge.
Hov hov, lød det lidt fortørnet, følger du slet ikke med i nyhederne og ved, at dette der kan være krænkende. I øvrigt er det også forbudt at være så tæt på, men selvfølgelig var det mig der først kom tæt på, så måske det slet ikke var din fejl. Og jeg tog det altså ikke som en krænkelse. En krammer er altid godt.
Ska du have hjælp, fortsatte stemmen, og Nisse Kvas fik sig endelig frigjort af alt det bløde, rejst sig i sin fulde højde, rettet på Nissehuen og viklet sig ud af det stribede halstørklæde. Han rømmede sig samtidig med at han sukkede lidt – halstørkldet, det var mørt, men måtte holde til at den årlige pakke fra Nissemor dukkede op, hvis den altså dukkede op.
Pakke måtte vente, først måtte han finde ud af hvad dette talende bløddyr var for noget, så med alt sin nisse-autoritet rettede han sig op og meldte, Nisse Kvas her, 1 Nisse af Kirkeskovens julehule, og De er. Nisse Kvas vidste, at man skulle være høflig når man henvendte sig til fremmede, så det var vigtigt at være De´s.
Den talende stemme begyndte at grine og frem af alt det bløde dukkede en splinterny spids og ubøjet nissehue frem. Melder, klukkede stemmen, melder at her er Nyhedsnisse Mink på første selvstændige mission. Jeg dækker fra skovbunden, og du er den første Nisse jeg har set, så må jeg spørge dig om hvad du mener om korn-spise-teorierne.
Nisse Kvas blev helt stum. Han var helt benovet over den spidse Nissehus, og helt ubevidst forsøgte han at rette sin egen temmelige bøjet hue ud. Nyhedsnisse Mink. Han huskede ganske tydeligt at Nisse Tut havde snakket om nyheder og fortalt at skovens dyr næsten var forsundet, men hvordan kunne der så stå en Mink foran ham, og så en Mink sådan ud, talte den egentlig, og kunne den blive til en Nyhedsnisse. Det var alligevel mange spørgsmål og tanker på en gang oppe i hans hue.
Nyhedsnisse Mink opgav at få et fornuftigt ord ud af Nisse Kvas. Kom sade hun, vi triller lyset op på de her perler – det er fra den skøre dame, der er miljøaktivist, og som lukkede alle dyrene ud af den døde forretning – det er derfra jeg har denne bløde jakke.
Nisse Kvas nikkede, han forstod ingenting, men sammen fik de rullet lyset op på perlerækken og langsomt trillede de lyset hen til julehulen. Det var i sidste øjeblik, for flammen på det gamle lys var næsten fået ud. Men ved Nyhdsnisse Minks utrættelige talestrøm og Nisse Kvas særlige super power kræfter, så fik de resjt det store Kirkelys op, og tændt vægen. Nu var der lys længe nok til at Nisse Tut kunne komme hjem, hvis hun da kom hjem.
Det var som om Nisse Kvas fandt sin egen styrke igen ved tanken om at Nisse Tut var blevet væk. Mens han ventede på, at der blev en pause i Nisse Minks talestrøm – så han kunne finde ud af hvad det hele var for noget – så gik han og pakkede et klæde med de ting, som han mente der var vigtigt at få med.
Pjalten blev bundet godt fast på en rød og hvidstribet stok. En af dem, som børn fik til juletid. Den var så god og mulit-et-eller-andet. Han kunne ikke huske hvad Nisse Tut kaldte den. Hun kunne så mange sjove ord – men dog ikke så mange ord som Nisse Mink.
Han kunne bruge stokken over skuldere til at bære pjalten. Den kunne bruges som stok op af seje skråninger. Der var altid til et mellemmåltid og så var den dejlig fedtet og gled ikke ud af hænderne. Nisse Kvas var tilfreds med sig selv.
Så, brummede han for sig selv, så er jeg klar.
Om det var Nisse Kvas eller Nyhedsnisse Mink der blev mest overrasket over at der var lyd i Nisse Kvas. er svært at sige, men ihvertfald blev der med et helt stille. Om Nisse kvas får spurgt om noget, mens der er stille, og hvad der er han vil spørge om det får du måske af vide i morgen. Og hvad skal Nyhedsnisse Mink, nu hvor Nisse Kvas han går, det ved vi heller ikke noget om, så læs med og se hvad der sker.