2. december 2020
Nisse Kvas tumlede lidt forvirret rundt. Det var som om en del af ham stadig var oppe i hængekøjen. Men langsomt fik han taget sig sammen. De sorte støvler blev fundet frem. De var tunge og solide, og han vidste at han kunne trave langt i dem. Han var ikke sikker på hvor han skulle hen, men noget i ham sagde at det var en lang rejse, han skulle ud på.
De spidse røde uldsko han plejede at gå rundt i blev sirligt sat ind i krogen, så spidserne lige præcis ramte knasterne i væggen. Sådan satte han altid skoene, og han vidste at øjet i knasten ville holde øje med dem og videreformidle hvis noget usædvanligt skete.
Han trak den hjemmeklippede striktrøje over sig. Nisse Tut havde sagt at det var spidsen af en strømpe som han havde klippet hul i til hoved og arme, men den passede så fint, og resten af den store klud var brugt til tæpper og puder i den hyggelige hule.
Nisse Kvas havde siddet længe og kikket på Lyset der var næsten brændt ud. Det havde taget mange Nissetanker for at regne ud hvad han skulle gøre. For på den ene side kunne han ikke lade lyset brænde ud, for det ville futte hele hytten af. Og på den anden side kunne han ikke forlade hytten uden at lyset brændte. Så han blev så glad da han kom i tanke om lyset henne i kirken. Det kæmpestore lys deroppe hvor præsten talte.
Nisse Kvas var straks gået hen til kirken. Meget usædvanligt havde hverken Uglen eller Rotten været der. De plejede ellers ikke holde sig tilbage for at skræmme ham og nappe ham i huen, eller hive i halstørklædet. Og så lige i dag, hvor han havde brug for deres hjælp til at få Lyset hen til hulen.
Nisse Kvas var kravlet op til lyset, men lige meget hvor meget han brugte sine Nisse-supermands-helt-særlige-powerkrafter, så rykkede lyset sig ikke ud af stedet. Det havde han aldrig oplevet før.
Mens han sad der, kom Præsten ind sammen med en familie. Nisse Kvas kendte dem godt. De blev kaldt bogstavfamilien, så han tænkte at de måtte være meget kloge. Men måske ikke så kloge alligevel, for både de og præsten havde taget en hængekøje for munden. Nisse Kvas sad og slog sig på låret af grin. Det så så morsomt ud, og så fjollet at så kloge mennesker som en præst og Bogstavefamilien kunne tro, at de kunne ligge med hovedet i en hængekøje. Det var for sjovt.
Kun Baby-barnet i armen og nogle af de mindste børn havde ikke hængekøjer på. De rendte rundt over det hele. Kravlede over bænkene, var oppe af alle trapper og alle vegne. Det var ligesom at se alle hans brødre og søstre til Nissefesten.
Med et opstod en frygtelig tumult, for nogle af børnene var kommet hen til Nisse Kvas, og de begyndte at skændes om det var en Nisse eller en trold, om det var en mand eller en dame og om han var levende eller en figur.
Nisse Kvas spruttede – en Trold – om han måtte være der – og en mand eller en dame, det var sådan noget mennesker havde fundet på. Nisser var Nisser. Sådan var det. En Nisepige ja, en Nissedreng ja, men en Nisse. Og om han var levende – selvfølgelig var han levende, bare lidt omtåget og uden sine Nisse-super-kræfter lige nu.
I deres iver fik børnene væltet en masse ned på gulvet – også lyset og Nisse Kvas. De trillede begge hen under en bænk, hvor Nisse Kvas valgte at ligge helt stille. Han vidste godt, at når der var mennesker, så var der nogle særlige regler med, at man ikke skulle sige alt hvad man så, og så man noget, så var det ikke sikkert man skulle sige det. Og havde de gjort det, sagde de, at de ikke havde. Meget forvirrende. Så den tumult der opstod og at alle råbte af hinanden, der ville Nisse Kvas ikke blande sig. Han lå blot og spekulerede på, hvordan han skulle få lyset hen i hulen, så der var lys hvis Nisse Tut kom hjem.
Langsomt forsvandt menneskene og i ekkoets støj hørte Nisse Kvas Præsten snakke om, at der også kun måtte være 10 sammen, så måske var det godt at vente.
Nisse Kvas vidste ikke, hvad de skulle vente med, og tanken slap ham, for med et mærkede han noget uendelige blødt på sit ben. Noget så blødt som han aldrig havde oplevet – det var dejligt, men det virkede meget levende, så han holdt vejret meget længe, usikker på hvad det var.
Har Nisse Kvas grund til bekymring, og får han lyset tilbage til hulen – det får du måske svar på i morgen.