Julekalender 2020

20. december

Det havde været meget sent før end Hr. Ugle havde afbrudt mødet. En teknik, han vidste, at de ofte brugte på Borgen, men han var også bevidst om, at der ikke altid kom noget godt ud af det. Men I er en særlig størrelse, tuede han stille, så der sker vist ikke noget ved, at vi tager en pause og hviler Ugleforståelse, Nissetanker og planer til i morgen.

Dårlig havde han sagt det, før end 3 Nisser lå krøllet sammen i en cirkel i hans rede. Alle med huerne godt trukket ned om ørerne, så lyde og forstyrrelser blev holdt ude. Men så tæt at spidserne nåede hinanden og forstærkede tanker og virkning.

Hr Ugle puffede lidt kvas og grene over dem, så de ikke umiddelbart var til at se. Godt nok var der ikke nogen synlige dyr i skoven, men Heksemutter, Troldefar og Katten Hugo var der et sted, og hvem vidste, hvad der ellers var forhekset og tryllet om. Den uhyggelige stilhed, der var overalt i landet i denne tid, gjorde Hr. Ugle bekymret.

Mens Nisserne og sov trygt, og deres ideer faldt på plads i huerne, fløj Hr Ugle i store cirkler over Kirkeskoven, Byen, Riget, Borgen og mange andre steder, hvor han mærkede, at der var uro, sjælesorg og bekymringer. Hans store klare øje så og observerede hver en sjæl, der bevægede sig i nattens løb.

Dig, der er meget observante, kan se Nissehuerne i kvaset. De spjætter, trækker sig sammen og retter sig ud i takt med at ord, indtryk, sanser og særlige Nisseegenskaber mødes. Men det kræver en helt særlig ro og fokus, og du må ikke støje, lave en bevægelse eller have en tanke, der på nogen måde kan forstyrre – for enhver menneskelig forstyrrelse gør, at Nisserne toner ud, bliver usynlige og måske ikke genopstår før næste år.

Nisse Kvas vidste, at det var vigtigt at menneskene blev bragt i forbindelse med jorden igen. De skulle lære at genhøre Moder Jords hjerte og leve ud fra den vibration. Men naturen, dyrene og livet var gået i hårknude. Der var noget vigtigt, der var forskudt i strukturen, og det medførte kaos, oversvømmelser, udryddelser, ildebrænde og andre menneskelige katastrofer.

Han havde hørt meget om de grønne aftaler de seneste uger, at de var faldet på plads, men en forkert plads, så de blev genoptaget og diskuteret igen. Derfor var Heksemutters grønne suppe så vigtigt. Det var som om at budskabet lå på bunden af hendes gryde, og det kun ventede på at blive hentet op. Men det ville kræve snilde og indsigt at nå til bunden af hendes gryde.

Nisse Tut prøvede at samle stjerner og planeter. Det var en uhyre vanskelig opgave. Sidst de havde stået sådan på himlen, der havde hun være et ganske ung nisse, der slet ikke havde lært at kikke op over nissehuen. Men det var afgørende og meget vigtigt for den forandring, der ville indtræde. Den forandring som året havde budt på for mange, og dem der havde kæmpet imod havde haft det meget vanskeligt. Dem der havde levet forandringen var kommet lettere igennem, de havde bevaret troen i sindet.

Nisse Tut vidste, at noget skulle eksplodere førend det kunne stråle i alle retninger. Det var som om at en diamant skulle spejle hver enkelt stjerne, så alle kunne se deres eget lys. Mens hun havde bevæget sig i ingenmandsland på Riget, havde hun set den lysende stjerne gemt i det dybeste grønne.

Nisse Mink vidste at de måtte have fat i Visdomsbogen, som de havde efterladt i Heksemutters skab. Hvad Nisse Mink også vidste var, at hendes fortryllelse af bogen var ved at gå i opløsning, så der hvor bogen stod, der ville lugte mere og mere af mennesker. Hun gøs i søvne og huskede Troldefars vrede ved lugten af mennesker, og Kattens Hugos klo. Hun mærkede den næsten i nakken og følte den klamme ånde fra en sulten kat.

Nisse Mink drømte at Hr. Ugle generede Katten Hugo, så den jagtede ham, men samtidig sprang Troldefars seler op og hun mærkede et sug i maven, mens der var skrål og lyden af boblende vejrtrækning under hende.

Måske ved du, at hvad Nisser drømmer i nattens løb, skaber de i deres huer til dagen efter. Nisserne her havde kun arbejdet med deres egen magi, så ingen af dem vidste hvad de havde skabt ved at koble huerne sammen.

Hvad det hele bringer, kan du måske læse mere om i morgen.