16. december
Nisse Mink sad og rystede på kanten af en gren på det store juletræ, der stod uden for Borgen. Det var ikke fordi hun frøs, men nattens oplevelser havde efterladt en underlig kulde inde i hende.
Hun havde valgt at tage på tur i menneskenes verden sammen med Hr. Ugle. Han var kommet så snart hun havde kaldt på ham, og selvom han havde værget sig mod Nisse Minks ide, så havde han fløjet hende afsted.
De havde været langt omkring, mange steder, set sorte, gule, hvide og grønne mennesker. De grønne havde dog en sær form i forhold til andre, mere ranglede, lange arme og kæmpe store øjne. Men ellers lignede de hinanden. Nogle rige, andre fattige hvis man tog ud fra mønter, sedler, værdi – men tykkelsen på deres dankort var ens, så værdien var den samme alle steder reflekterede Nisse Mink.
Den største forskel havde været i hjerterne. Altså udgangspunktet var det samme, uanset hvor mennesket kom til jorden. Der var sjælen så ren og fin, men når den fik en krop, så gik der indimellem noget kludder i det. Den var den kludder som havde startet kulden i Nisse Mink.
Nisse Mink gøs lidt. Det havde også været nogle horrible scener, hun havde set i nattens løb. Nogle for længst glemt og slettet i historien. vidste hun. Mange ting var også forbudte at tale om. Men når hun kikkede sig omkring, så vidste hun, at mange af de mennesker der gik rundt, de bar historien i sig. Også selvom den var slettet et sted. De havde visdommen med. Den kom med sjælen, men nogle kroppe havde glemt at de havde en sjæl, og dermed var visdommen også væk.
Nisse Kvas kom stolt ud. Han havde været i Rigsarkivet hele natten for at lede efter det, der kunne bringe dem videre. Han havde først været menneskets arkiv. Her var alt det der var interessant sat hen under censur og slettet. De tykke sorte streger gjorde det umuligt at læse om historien.
Da han havde været næsten ved at give op kom Kirkerotten. Den hjemme fra skoven. Nisse Kvas havde hoppet en nissehue eller to af forskrækkelse, men samtidig var han blevet vældig glad ved at se Rotten.
Fru Rotte fortalte at mange dyr havde søgt ly her i Rigsarkivet, for i denne forandringstid, hvor alt blev forbudt, lukket ned, slettet der gik mange vigtige ting tabt. Hun kunne også fortælle at mange ting blev hentet frem, og der var et rend af mennesker, der ville have fat i de samme papirer for at dokumentere, indføre noter, fjerne noter og skabe en ny historie. Men historien kan ikke gøres ugjort forsatte Fru Rotte. Den er sket, hvad end du kalder den Blå eller Rød.
Nisse Kvas nikkede. Det var rigtigt. Historien ville altid være der. Spørgsmålet var kun, om man valgte at leve og være historien, eller om man valgte at være i nuet.
Han fortsatte tænksomt. Historie, det var sket – kan ikke gøre om, men den så forskellig ud, afhængig om det var nu man så den, eller fra en anden vinkel. Det samme med fremtiden. Var den skabt ud fra fortiden, så kunne det give kludder, hvis nuet er ændret, så historien ikke længere var der.
Det havde krævet mange tanker fra Nisse Kvas i nattens løb, men heldigvis var Fru Rotte, hendes 16 børn og deres familie meget villige til at hjælpe med at tegne, illustrere og hente dokumenter til Nisse kvas. For som Fru Rotte sagde – alle de vigtige dokumenter er lagt ind i Ris-arkivet – et sted hvor Nisser og Rotter havde deres helt særlige fredsaftale.
Ved morgengry mente Nisse Kvas at nu havde han nok dokumentation. Han havde 3 ruller papir under armen, med sirlige Nissenoter, skrevet i et særligt kodesprog. Der var forkortelser, der hentede fortiden og fremtiden og bragte det sammen til nuet.
Der var ingen svaghed tilbage at spore hos Nisse Kvas. Han gik direkte hen til Nisse Mink, fik hende ned af grenen, børstede grannåle af hende, og så piftede han højt. En lyd, der fik de omkring-gående til at stoppe op og føle et jag af genkendelse i sindet, men de fleste skubbede det væk som en tilfældighed.
Ved Nisse Kvas pift kom 2 Rotter susende, dagens taxi-service smilede han til Nisse Mink. Kom – nu skal vi hen til Riget og finde Nisse Tut. Inden nogen nåede at se, høre eller registrere noget, så pilede Rotterne afsted med Nisse Mink og Nisse Kvas siddende på ryggen.
Om de kommer til Riget, og om nisse Tut er der, og hvilke noter, det er Nisse Kvas har skrevet – det kan du måske læse mere om i morgen .
