13. december
Det var en Gårdnisse udbrød Nisse Mink. Det var Gårdnisse Anton du havde hjemme på din gård – det var ikke mig – og vi er slet ikke i samme slægtsgren, så vi ligner ikke hinanden på nogen måde.
Nisse Mink ville ikke indrømme det, men indimellem var hun lidt Snobnisse, og hun brød sig bestemt ikke om at blive sammenlignet med Gårdnisserne. De var temmelig enfoldige og gammeldags. De havde en styrke og udholdenhed hun misundte, for selvom hun var stærk og fit, så havde Gårdnisser noget som ingen andre Nisser havde.
Nisse Mink var ved at fortsætte sin talestrøm og fortælling om Gårdnisser, men hun opdagede to ting. Et, at hun var begyndt at lyde helt som moderen i familien og to, at familien sad og kikkede på hende med store øjne.
Den taler hviskede drengen. Mor Koglenissen taler. Det var som om, han havde bestemt sig for, at hun var en Koglenisse. Nisse Mink fnøs lidt, men lod det være. Nu var det vigtigste, at hun fik dem til at lave noget grød, så hun kunne komme tilbage til Nisse Kvas.
De voksne i familien skævede lidt til hinanden. De vidste, at de havde en pose grødris, og de havde også sovs til. Men det lå i deres julepakke, som de havde fået som værdig trængende. Skulle de virkelig tage hul på den her et stykke tid før jul. for en Nisse, der talte om en Gammelnisse, der var gået i tænkehuen. Tog de hul på det, så ville der ikke være til juleaften, og børnene glædede sig sådan – også selvom det var en sparsommelig jul i år.
Pigen med benet smilede glad til Nisse Mink. Kom hviskede hun. Mens mor og far finder på noget, så kom med, så kan vi dele min chokolade fra i dag. De havde nemlig været så heldige, at der havde været to julekalendere med chokolade i hjælpepakken.
Pigen delte chokoladen i to lige store dele, og rakte den ene til Nisse Mink, mens hun begyndte at spise sin egen del. Aldrig havde Nisse Mink set et menneske nyde så lille en chokolade med så stor velbehag. Det var som enhver smag blev forvandlet til glæde og velvære inde i munden på pigen. Nisse Mink var helt fascineret og glemte helt at spise sin del.
Mens de og nød den fine chokolade fortalte pigen om det smukke billede, der var uden på æsken. Se, sagde hun og pegede, der er Luciabruden. Se hvor fin hun er. Så fin bliver jeg aldrig sukkede hun dybt. Pga benet sagde hun og pegede på hoften. Nisse Mink havde end ikke behøvet spørge, pigen hørte hende uden ord.
Det blev til en lang nat for Nisse Mink. Familien havde valgt at gemme grøden og de røde bær til jul. Det var helt rigtigt mærkede Nisse Mink, men alligevel var der noget forkert. Hun sad længe med chokoladen i hånden og tænkte. Natten faldt på og chokoladen smeltede stille i hendes hænder.
Med et kom Nisse Mink i tanke om, hvad hun skulle, og lige der var hun glad for, at Nisse Kvas ikke var der. For hun skulle trylle lidt og bruge noget magi.
Mens natten var dybest og familie sov listede Nisse Mink sig rundt og fandt hvide klæder som hun kunne sy om. Hun fadt gemt tøj, der for længst var for småt, men måske kunne bruges igen et andet sted. Hun fandt perler og smukke bånd inde hos naboen, nå ja, de kunne jo have lukket vinduet, tænkte Nisse Mink, da hun med god samvittighed lånte pynten fra kransen, der stod i vinduet.
Det lykkede Nisse Mink at skabe den smukkeste Luciakjole til pigen, en kjole med bånd og perler, der matchede den smukke krans, som hun havde lavet af det gamle stof i alle mulige farver.
Lysene i kransen var en ring af LED lys, der fik farverne til at lege sammen og lyse op som stjerner på himlen.
Pigens rollator var pyntet med den fineste paraply, sådan en som fine damer fik med. Der var blonder, hæklede kanter og fine perler broderet ind i. Nisse Mink elskede at lege prinsesse, og skammede sig kun i et kort øjeblik. Det var måske ikke helt fair at gå i andre folks skuffer, men damen, hvor Nisse Mink havde fundet dette stykke stof, havde en hel skuffefuld, så Nisse Mink havde besluttet at damen godt kunne undvære en.
Der var helt stille i familien, da Nisse Mink viste, hvad hun havde skabt i nattens løb. Så, nu skal vi ud og synge udbrød hun. Kom. Vi skal ud og gøre mennesker glade. Vi skal samle ind, så vi kan købe grød og bær og finde Nisse Kvas.
Hele dagen gik familien fra sted til sted, lyste op og sang de smukkeste julesange. Ansigter blev vendt mod ruderne, øjne lyste op, hænder blev løftet i en forundret hilsen og taknemmelige smil bredte sig i hjerterne. Sjæle der ikke havde følte sig i live længe, mærkede med et et strejf af liv, tro og håb.
Indimellem kom et menneske forbi, rakte en skilling, en pose, en gave og sagde tak. Nisse Mink var glad, stolt og tilfreds. Men samtidig bredte en uro sig i hendes indre. Hun mærkede at noget var galt. Den stille dumpe lyd af en støvle imod et trappetin var forstummet.
Om det er lykkedes Nisse Mink at samle ind til grød og bær må du læse mere om i morgen – og hvis hun har – er Nisse Kvas der så stadig.
