At fejre mig

At fejre mig selv.

Jeg vidste ikke hvordan jeg gjorde. Jeg havde besluttet at holde reception i anledning af at min bog udkom. Det var grænseoverskridende at tage den beslutning. Det var provokerende at tage beslutningen om at være i centrum. Det var angstfremkaldende at stå ved mig.

Det var følelser, tanker og overvejelser som jeg kunne forholde mig til. Ud af komfortzone, angst – før og nu, blive set, være set og lade se. Ting, emner og områder jeg har arbejdet med de seneste år – og for hver dag bliver jeg bedre og bedre til at acceptere, tillade og have tillid til at det er okay at jeg er. At jeg gerne vil være. At jeg vælger at være.

Derfor blev jeg også utrolig overrasket over at jeg ikke havde forudset min reaktion på receptionen. Da jeg fik spørgsmålet om jeg holdt reception gik jeg helt i baglås. Jeg stivnede af gammel vane, og vidste at jeg havde brug for hjælp. Et opslag på Facebook gav en kærlig respons, støtte og opbakning fra uventede mange og uventede kanter. Hvert et ord, der kom, gav mig mod, og fik mig ud af min stivnede tilstand. Jeg tog beslutningen, men vidste bare ikke lige hvordan og hvad jeg så skulle gøre.

Total rolig

Dagen nærmede sig, og jeg begyndte at planlægge og overveje hvad jeg ville servere.  Jeg var indtil da meget stolt over min afslappede rolle, min ro og min balance.  Jeg pudsede min glorie et par gange og tænkte at jeg virkelig har fået styr på kontrollen – den har fyldt meget i mit liv. Jeg var stolt over at have sluppet præstationsræset, og blot kunne være med det der var. Der var næsten ingen grænser for hvor god jeg synes, jeg var blevet. Faldt tanken igen på hvad jeg skulle servere, røg jeg tilbage til min ro, min styrke, min forandring.

Til sidst blev jeg så overdreven glad for mig selv at jeg vidste, at jeg var ude på et sidespor. Der var ingen kære mor – jeg måtte finde ud af hvad det var jeg havde gang i. Frem med papir og blyant, overskrift – reception. I tankerne kom ordene fejre mig – men hånden nægtede at skrive ordene ned. Interessant. Videre, kom nu Jette, du kan godt, du er handlekraftig, stærk, viljefast…..ais, der er da lige noget vasketøj der skal hænges op.

Jeg fandt på at lave mange aftaler et par dage, være ekstra aktiv med unødige ting – som der er fine at få gjort, men de har ventet et par år, så måske en dag fra eller til havde ikke gjort en forskel. Fejre. Hvad er at fejre. Tanken lå kontant i baghovedet mens jeg tossede rundt med alt muligt så jeg kunne undgå at mærke mig selv.

Genkendelig i før – men hvad nu?

Bogen, Min vej til livet, er netop om at forlade mig selv, mærke mig, turde mig, vælge mig – det at komme videre. Så interessant at jeg for en stund valgte at stivne og gøre alt det som jeg ved, at jeg er fri af. Jeg er her, jeg er ny – så fejre mig.

Ordet vakte ingen genkendelse i mit system. Hverken krop eller hoved ville lege med. Mens jeg reflekterede over mig selv, fejring og reaktion, søgte jeg på google, hvad er reception. Fandt det ene smukke billede efter det andet – faldt ind i overkompensation, overgøre, og alt hvad der var urealistisk. Okay, ud med google, frem med hånden der rækker ud efter hjælp.

Jeg spurgte her, jeg spurgte der, jeg spurgte hos dem jeg ved, der er der for mig – og fik det ene skod svar efter det andet. Alle samlet i sætningen – hvad vil du? Hvad er det at fejre Jette for dig? Som om jeg skulle vide det, men hvem skulle ellers vide det.

Jeg scannede hen over mit voksenliv, hvad har vi fejret, og jeg blev med et fem år, balloner, leg, varm kakao, boller, kagemand, og slikposer. Skøn tanke, men det føltes ikke rigtigt. Champagne lød det fra en – der skal bobler til, men det mærkedes ikke rigtigt. Vin – papvin foreslog min mand, hmm, det var heller ikke rigtigt, men det var ikke mit – det var gammelt, andres meninger og holdninger om papvin.

Ahh jeg kan jo aflyse, jeg tror jeg er ved at være syg – host, hak – host så for pokker. Jo den er god nok – det må være influenza.

Der var det at jeg fik fanget mig selv – helt derude på et sidespor. Kom Jette, kom, kom tilbage. Kom og leg med dig selv. Vær dig selv. Vid du er dig. Vid du er her. Vid at du er voksen. Vid at det er dit valg. Vid at du vælger. Vid at det er dig der vælger, mærker og sanser hvordan du vil fejre dig.

En veninde trådte til i energien. Stillede spørgsmål, modspørgsmål og holdt mig fast i mine svar. Fangede mig hver gang jeg stak af, kom, retur, tilbage – hvad er fejring for dig.

At fejre mig

Jeg landede et sted der var godt. Jeg mærkede at jeg fandt roen i mig, troen på mig og lysten til mig. Jeg mærkede at jeg var klar til at fejre mig.

I det den fornemmelse dukkede op, gik det op for mig, at det var uden betydning hvad der blev serveret. Det var uden betydning hvordan lokalet var, hvilken indretning, hvilke farver. Det, der betød noget, var, at folk kom fordi de havde lyst til mig – at de vil mig. Det gjorde mig glad, stolt, levende og helt rolig,

Jeg fik med et købt ind – også papvin, for det er unægtelig nemt – lavet kanapeer, glad ved at en skøn veninde tilbød at hjælpe til. Nødvendigt – måske, måske ikke, men vildt hyggeligt og herlig leg og energi.

Jeg havde vanen tro købt for meget – men brugte ikke det hele, stoppede da det føltes rigtigt, kikkede på det der var, og havde tillid til at folk selv kunne sige til ved behov.

Smiler ved rester, smiler ved at servietter og lys aldrig nåede på bordet, smiler ved at jeg er glad.

Betragter rørt de mange farverige buketter jeg har fået. Jeg elsker blomster, farver og buketter. Jeg kikker rundt i stuen og hele mit hjerte bobler af glæde uanset hvor jeg kikker hen – der er en buket. Jeg betragter spændt de flotte kurve, nysgerrig på at pakke op, gå på jagt, undersøge hvad der er i dem. Venter lidt, og lader forventningens glæde vokse. Jeg kikker på engle, gaver, tørklæder, sokker og den smukkeste figur, der rummer al den energi som jeg elsker.

Så hvordan fejrer jeg mig – jeg åbner op, inviterer ind, tillader, tager imod at andre vil mig. Det er stort. Det er rørende. Jeg er fyldt med glæde og taknemmelighed. Jeg fejrer mig ved blomster, farver, hygge, ærlighed, nærvær, enkelthed – og mest af alt med oprigtighed.

Hvordan fejrer du dig – når du er dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *