Kommende kurser

Kurser er oprettet via Facebook – alle er offentlige og til at læse,

Har du ikke en FB profil, så send en mail eller sms med tilmelding.


 

Aromatouch kursus i Holbæk

Alle kan deltage, behandlere, private, nybegyndere.

Det er et fantastisk kursus med doTERRA olier.

4. april

https://www.facebook.com/events/529206727679397/


Andre arrangementer
Jeg holder foredrag, oplæg, kurser – emnerne og mulighederne er mange

Jeg kommer gerne til dig, hvor du inviterer nogle stykker til en hyggedag og kombinerer det med ansigtshealing, her opnås rabat på  prisen.

Send en besked, og lad os tage en snak om hvordan vi kan bidrage til hinanden


Beskrivelse af kurset Intuitiv healing

Intuitiv healing – din egen vej til magi

Healing med leg og magi
Leg og magi – det er to ord jeg ofte bruger, og jeg elsker dem begge. De skaber lethed og glæde i mig.

Leg er let, skabende, nysgerrig – uden plan, mål, ønske, men blot være tilstede med det der er. Leg er også seriøs, målrettet og ærlig.

Når vi leger med energien healer vi bevidst eller ubevidst. Kombinationen af leg og healing skaber magi.

Magi får alle kroppens celler til at summe og skaber forandringer i krop, sind og sjæl. Dvs både vores fysiske krop og i energilagene om os bliver renset og justeret, hvorved vi møder vores egen sande energi.

Energilagene rummer så meget mere indsigt og information end vi umiddelbart er bevidst om. En bevidsthed jeg inviterer ind til at du åbner op for.

Denne weekend tager vi på opdagelsesrejse med healing. Healing af kroppen – energilagene. Healing med dine evner – med din magi – og ser hvad de bringer til dig.

Jeg har ofte fået spørgsmålet “Kan du lære mig det som du kan”

I mange år blev jeg forundret over spørgsmålet – for jeg jeg havde ikke alverdens kurser og uddannelser. Jeg havde få uddannelser, en lang livshistorie, intuition og min egen naturlighed – og det kunne jo ikke være nok

En del af mig vidste, at det ikke var sandt – jeg kendte mine evner – jeg så hvad jeg skabte, men det tog tid før end jeg erkendte at jeg var – og er min magi.

Idag er svaret er: Nej, jeg kan ikke lære dig det, jeg kan, – men jeg kan lære dig som du kan.

Kurset inviterer dig med på din rejse med healing, energien – leg, nysgerrighed, åbenhed, bevidsthed. Du får muligheden for at møde dig, dine evner på en ny måde – netop den måde der er rigtig for dig.

Kurset er for dig der er nysgerrig på energi, healing, dine egne evner. Der er ingen krav om dine evner, eller profession – blot at du har lyst til større bevidsthed om din egen magi.

Jeg guider, fortæller, viser, demonstrerer – og deler en smule teori – men det er dig der er udgangspunktet. Du er vejen til dig.

Du får mulighed for at sanse, mærke, øve, heale, lege og gå på opdagelse i og med dine egne evner.

Jeg inviterer dig og nogle andre. Sammen skaber vi en healende og magisk weekend, med mulighed for at give, modtage og skabe den forandring som du er klar til..

Vi skaber et trygt rum og sted, hvor der er plads til dig, tid til at lege med kroppen, energien, sanse, mærke, gå på rejse i tiden, spørge og få inspiration.

Vi skaber en weekend, hvor der er mulighed for, at du inviterer din indre magiker ud at lege.
Du får muligheden for at blive bevidst om dig selv og dine evner – og hvad du kan skabe fremover.


Beskrivelse af kurset Ansigtshealing

Ansigtshealing med fokus på omsorg og fastlåste følelser

Ansigtet repræsenterer os ud af til. Vi smiler, griner, græder, rynker på panden. Vi er vrede, triste, gale eller blot neutrale. Hvert et udtryk rummer en følelse, en følelse der kan forløses eller som kan gemmes og stagnere i kroppen.

Når vi gemmer følelser – f.eks. sorg, vrede, skyld, skam eller tilstande som stress i kroppen, stagnerer de og skaber ubalancer – som med tiden kan sætte sig som kroniske smerter og lidelser.

Stagnerede følelser knytter sig til kroppens organer, og ansigtet afspejler kroppens organer. Dermed kan vi ved blid, nænsom og omsorgsfuld healing af ansigtet opløse kroppens ubalancer.

Der arbejdes med kroppens ubalancer, psykisk afbalancering, centralnervesystemet, lymfesystemet og samling af kroppen fysisk og psykisk.

Behandlingen er blid, nænsom og nærværende. Den er beroligende og afslappende at give og modtage, og giver mulighed for at slippe blokeringer, gamle og uforløste bindinger i kroppen. Du vil formentlig opleve både fysisk og psykisk bedring, forandring og velvære.

Ansigsthealing er meget dybdegående og fungerer som en selvstændig behandling, men dele kan bruges og virke som supplement til andre kropsbehandlinger.

Kurset varer 4½ time
Der vil være teoretisk gennemgang
Du vil give og modtage en behandling
Afrunding

Du vil være i stand til at give behandlinger med det samme.